Antallet af studerende med psykisk funktionsnedsættelse på videregående uddannelser i Danmark er steget markant. De adskiller sig fra deres medstuderende ved lavere trivsel, højere frafald og længere studietid. I dette scoping review kortlægger vi eksisterende dansk forskning om studielivet for denne gruppe. Litteraturstudiet peger på omfattende udfordringer, der opstår i samspillet mellem studerendes behov og uddannelsessystemets rammer, herunder komplekse ansøgningsprocesser for støtte, barrierer i undervisningen, social isolation, oplevelsen af at være forkert, utilstrækkelig støtte i praktikforløb samt forsinkelser forårsaget af ufleksible uddannelsesstrukturer. På den baggrund diskuteres mulige greb i policy og praksis – herunder inkluderende læringsmiljøer, øget fleksibilitet og forenklet administration samt en styrket SPS-ordning. Artiklen tilbyder et vidensgrundlag, der kan bidrage til udviklingen af tiltag, som fremmer lighed og forbedrer de studerendes vilkår og resultater.
Antallet af studerende med registreret funktionsnedsættelse på videregående uddannelse i Danmark er steget fra 3 pct. i 2010 til 11 pct. i 2020 (Uddannelses- og forskningsstyrelsen, 2022). Det reelle tal er dog større. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (2023b) blandt førsteårsstuderende viser, at hver femte studerende angiver at have en funktionsnedsættelse. Her tegner psykisk funktionsnedsættelse sig for den største gruppe (56 pct.).
Studerende med psykisk funktionsnedsættelse oplever betydelige udfordringer i deres studieliv. De har lavere trivsel, længere studietid, højere frafald og længere ledighed sammenlignet med både studerende med andre typer af funktionsnedsættelse samt studerende uden funktionsnedsættelse (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022). Dertil har færre voksne over 30 år med psykisk funktionsnedsættelse en kompetencegivende uddannelse sammenlignet med voksne uden funktionsnedsættelse (Amilon et al., 2017). Dette rejser et ligestillingsproblem, da personer med handicap ifølge FN’s handicapkonvention har ret til lige adgang til uddannelse.
På videregående uddannelser tilbydes støtte i form af individuelle tilpasninger, specialpædagogisk støtte (SPS) og SU-handicaptillæg (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022). Disse tiltag er dog primært rettet mod at kompensere for den enkeltes udfordringer, og den eksisterende støttepraksis er således overvejende individorienteret (Wulf-Andersen, 2023). I modsætning hertil betoner FN’s handicapkonvention en relationel handicapforståelse, hvor en funktionsnedsættelse bliver til et handicap i samspillet mellem personen og de normer og vilkår, der præger omgivelserne.
Vi benytter betegnelsen psykisk funktionsnedsættelse, da denne benyttes i uddannelsernes administrative systemer og i dansk policy. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2025), som administrerer SPS, definerer psykisk funktionsnedsættelse bredt som ”dækkende over eksempel angst, depression, autisme, ADHD, OCD, skizofreni og bipolar lidelse”. Psykisk funktionsnedsættelse optræder i denne forståelse både periodisk og langvarigt og afgrænses fra fx ordblindhed og neurologiske funktionsnedsættelser.
For at forstå, hvorfor studerende med psykisk funktionsnedsættelse generelt oplever ringere trivsel og højere frafald, er der behov for et samlet overblik over deres studieliv (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023a, 2023b; Dennig et al., 2019). Med studieliv menes alle aspekter af det af være studerende: lige fra valg af uddannelse, opstart, faglig og social trivsel til frafald. Formålet med denne artikel er således at kortlægge hvilken viden, der findes i dansk kontekst om studielivet for studerende med psykisk funktionsnedsættelse på videregående uddannelser – med særlig opmærksomhed på samspillet mellem den enkelte studerende og uddannelsens strukturer og praksis.
Artiklen anvender et scoping review som metode til at skabe overblik over danske publikationer på området. I det følgende beskrives først den anvendte metode og dernæst præsenteres analyserne af de inkluderede publikationer: først en karakteristik af litteraturen på området, dernæst tematiske synteser af hvad der kendetegner studielivet for studerende med psykisk funktionsnedsættelse. Til slut diskuteres, hvordan uddannelserne kan imødekomme de identificerede udfordringer og skabe lige muligheder for deltagelse i studielivet.
Metode
Scoping reviews er velegnet til at kortlægge et bredt forskningsfelt med komplekse emner og forskellige metoder. I modsætning til systematiske reviews, der besvarer veldefinerede spørgsmål gennem grundig kvalitetsvurdering og syntese af eksisterende litteratur, giver scoping reviews et overblik over forskningsfeltet samt identificerer forskningshuller (Arksey & O’Malley, 2005).
Vi gennemførte indledningsvist en række eksplorative søgninger på danske databaser og hjemmesider. På baggrund heraf udviklede vi vores endelige søgestreng (se figur 1).
De systematiske søgninger blev gennemført i september 2024 og involverede databasesøgninger på Forskningsdatabasen samt EBCSO-host-database (hhv. ERIC, Academic Search Premier, APA PsycInfo, SocINDEX). Hertil foretog vi en google scholar søgning og screenede de første 60 hits. Endelig søgte vi efter udgivelser på Danmarks Evalueringsinstitut samt Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmesider. Søgestrengen blev tilpasset de enkelte siders opsætning og sprog. Søgningerne resulterede i samlet 270 publikationer efter tjek for dubletter.
De identificerede publikationer blev importeret til referencehåndteringsprogrammet Mendeley, hvorfra de blev screenet på baggrund af inklusionskriterierne i tabel 1.
Generelle kriterier | Publiceret fra 2000 og frem Baseret på empiri og med metodebeskrivelse Fagfællebedømte artikler, bøger og bogkapitler; fagartikler; ”grå litteratur” (rapporter). |
Kontekst | Studier foretaget i Danmark og rettet mod en eller flere institution(er), der udbyder korte, mellemlange og/eller lange, videregående uddannelse® |
Målgruppe | Omhandler studerende med registrerede eller selvrapporteret psykisk funktionsnedsættelse. Undersøgelser med studerende, der beskrives som ”sårbare”, ”med psykosociale problemer” osv. inkluderes pba. en konkret vurdering. Alle perspektiver på målgruppen er relevante, herunder de studerende selv, SPS-givere, undervisere og administrativt personale. |
Tabel 1: Inklusionskriterier
Publikationerne blev først screenet af en reviewer for relevans på titel- og abstract-niveau, hvilket resulterede i inklusionen af 32 publikationer. Disse publikationer blev gennemlæst og vurderet for relevans af mindst to reviewere, hvorefter 19 blev inkluderet. Endelig foretog vi kædesøgning pba. af referencelisten af de inkluderede publikationer, hvilket førte til identifikationen af yderligere én relevant publikation. I alt blev 20 publikationer inkluderet i studiet (se figur 2).
Figur 2. Flowdiagram for litteratursøgning og ‑udvælgelse
Den efterfølgende analytiske læsning af de inkluderede publikationer tog udgangspunkt i tematisk analyse (Braun & Clarke, 2006). Et tema er her et fælles emne, der viser sig gentagne gange i de inkluderede studier, og som afspejler en relevant dimension ift. litteraturstudiets problemstilling. Alle inkluderede publikationer blev kodet med henblik på at finde fælles temaer på tværs af teksterne. Dette resulterede i otte tematikker, som analysen nedenfor er struktureret efter. Tematikkerne er ikke gensidigt udelukkende, dvs. en publikation godt kan omhandle flere tematikker.
Derudover blev årstal, publikationstype, uddannelsesfokus samt datagrundlag registeret for alle inkluderede publikationer.
Kortlægning af feltet
I alt indgår som nævnt 20 publikationer i litteraturstudiet. Tabel 2 viser en oversigt over de inkluderede publikationer.
| Universitet | Professionshøjskole | Erhvervsakademi | ||
| Videnskabelig publikation | Kristiansen, 2022 | |||
| Larsen et al., 2023; Wulf-Andersen et al., 2023; Wulf-Andersen, 2023: Wulf-Andersen et al., 2022 Christensen & Kristiansen, 2020; Krogh & Jensen, 2020; Larsen et al., 2020; Wulf-Andersen & Larsen, 2020 | ||||
| Fagpublikation | Dennig et al., 2019 Grønkjær et al., 2019 | |||
| Stigemo et al., 2022 | ||||
| Grå litteratur | EVA, 2023a; EVA, 2023b; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022; Amilon et al., 2017; EVA 2016; Øhle, 2013 | |||
| Poulsen et al., 2019 | ||||
| Stamer & Nielsen, 2008 | ||||
Tabel 2. Oversigt over inkluderede publikationer
Størstedelen af litteraturen er udgivet inden for de seneste fem år. Dette tyder på, at emnet har fået større videnskabelig, men også politisk bevågenhed. Kigger vi på de videnskabelige publikationer, som er udgivet i videnskabelige tidsskrifter og fagfællebedømt, er alle inkluderede publikationer baseret på samme, større forskningsprojekt ”Studielivsprojektet”. Projektet er et tre-årigt longitudinelt, kvalitativt studie, som følger 47 studerende med psykosociale vanskeligheder (Wulf-Andersen et al., 2023). Kristiansens studie (2022) er et ph.d.-projekt under Studielivsprojektet og følger 11 universitetsstuderende med psykosociale udfordringer.
Fagpublikationer dækker over forskningsbaserede udgivelser, der ikke er fagfællebedømt. Her er inkluderet tre publikationer. Den ene publikation (Stigemo et al., 2022) er en del af Studielivsprojektet, mens de to andre publikationer begge refererer til ét forskningsprojekt om praktikforløb for professionsbachelorstuderende med ADHD eller depression (Dennig et al., 2019; Grønkjær et al., 2019). Reelt udgøres forsknings- og faglitteraturen således blot af to selvstændige studier. Dette peger på, at studerende med psykisk funktionsnedsættelse udgør en relativ lille niche inden for dansk videregående uddannelsesforskning.
Den inkluderede litteratur har primært fokus på universitets- og professionshøjskolestuderende. Således er erhvervsakademistuderende blot repræsenteret i den grå litteratur, dvs. publikationer fra konsulenthuse, ministerier og organisationer.
Heterogen gruppe af studerende
Generelt betegnes gruppen af studerende med psykisk funktionsnedsættelse som heterogen (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022). Gruppen dækker bl.a. over studerende med både høje og lave karaktergennemsnit fra deres ungdomsuddannelse (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023b). Ifølge Studielivsprojektet har psykisk funktionsnedsættelse varierende årsager: For nogle studerende er udfordringerne tæt knyttet til uddannelseskonteksten, mens andre oplever, at problemerne primært stammer fra forhold uden for studiet (Larsen et al., 2023; Stigemo et al., 2022)
Funktionsnedsættelse påvirker uddannelsesvalg
Poulsen et al. (2019) finder, at godt en tredjedel af de studerende, der modtager SPS (på tværs af forskellige typer af funktionsnedsættelse), har valgt enanden uddannelse end den, de ønskede mest. I undersøgelsen fortæller de interviewede studerende, at de fravælger uddannelser med meget forelæsning og selvstudie og i stedet vægter mindre hold og tættere kontakt med underviserne.
Fravalget af ønskeuddannelsen kan også skyldes et hensyn til det efterfølgende arbejde. Her finder Stamer & Nielsen (2008), at 37 pct. af studerende med psykisk funktionsnedsættelse angiver, at overvejelser om fremtidig varetagelse af job indgik i deres valg af uddannelse.
Belastende ansøgningsprocesser og uensartet praksis i SPS-tilbud
Litteraturen peger samlet på, at flere studerende oplever udfordringer knyttet til ansøgning om og administration af den individuelle støtte. For det første skal hjælpen søges i forskellige systemer med besværlige og omfattende ansøgningsprocesser. Mange studerende er usikre på, hvilken type hjælp de kan få, samt hvem de skal henvende sig til (Christensen & Kristiansen, 2020; Øhle, 2013; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022). Flere studerende beskriver ansøgning og løbende genansøgning som et ”ekstra-arbejde” ved siden af fuldtidsstudiet, hvor de skal opsøge viden om muligheder, indhente dokumentation, udarbejde ansøgninger og planlægge lægebesøg og visitationssamtaler (Christensen & Kristiansen, 2020). Dette kræver betydelig tid og ressourcer, som de studerende ellers ville have brugt på studiet (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023b; Krogh & Jensen, 2020; Larsen et al., 2023; Øhle, 2013; Stamer & Nielsen, 2008). For nogle studerende opleves det skamfuldt og re-traumatiserende at skulle gengive en negativ og svag fremstilling af dem selv (Christensen & Kristiansen, 2020; Larsen et al., 2023; Wulf-Andersen & Larsen, 2020; Wulf-Andersen, 2023).
For det andet er det en udfordring, at SPS først kan søges efter optagelse på uddannelsen, hvorfor flere studerende oplever manglende støtte i den første studietid, hvor alt andet også er nyt og krævende (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023b; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022). På nogle universiteter tilbydes dog tidligt optag til studerende med funktionsnedsættelse, således støtten er på plads ved studiestart (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023a).
Endeligt finder vi, at administrativt personale på uddannelserne har svært ved at identificere studerende med psykisk funktionsnedsættelse og give dem den efterspurgte vejledning (Danmarks Evalueringsinstitut, 2016; Stigemo et al., 2022), ligesom GDPR-regler besværliggør deling af viden med relevante kolleger (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022).
En konsekvens af den krævende og svære ansøgningsproces kan være, at de studerende fravælger at søge SPS. Ifølge opgørelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (2023b) har 44 pct. af de førsteårsstuderende med en selvangiven psykisk funktionsnedsættelse ikke søgt om SPS.
Faglige barrierer og følelser af forkerthed
To-tredjedele af studerende med psykisk funktionsnedsættelse oplever funktionsnedsættelsen som en hindring for at få et fagligt udbytte på lige fod med medstuderende (Poulsen et al., 2019). De studerende med psykisk funktionsnedsættelse fortæller i Kristiansens studie (2022), at de oplever sig som illegitime og atypiske studerende, der ikke hører til, ligesom flere studerende i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens undersøgelse (2022) vurderer deres uddannelsesmæssige tilhørsforhold og præstation lavere end andre studerende.
Konkret oplever mange at kæmpe med udmattelse, træthed, struktur- og overbliksvanskeligheder samt koncentrationsbesvær. Det betyder, at de bruger længere tid på arbejdsopgaver, og at det kan være en udfordring at håndtere store læsemængder og selvstudie (Krogh & Jensen, 2020; Øhle, 2013; Poulsen et al., 2019). Dette kan resultere i følelser af skam og utilstrækkelighed. Flere beskriver dårlig samvittighed, når de hviler eller på anden måde føler, at de gør mindre end deres medstuderende, hvilket skaber et pres for at arbejde hårdere for at bevise ens værd (Krogh & Jensen, 2020; Øhle, 2013; Wulf-Andersen et al., 2023). Især studerende, der modtager SPS, beskriver oplevelser af impostor-syndrom (Larsen et al., 2023; Stigemo et al., 2022; Wulf-Andersen, 2023).
Flere af publikationerne påpeger udfordringer ifm. gruppearbejde. De studerende fortæller om oplevelser af eksklusion både i gruppedannelse og i samarbejdet (Krogh & Jensen, 2020; Øhle, 2013; Stamer & Nielsen, 2008). Nogle fravælger ifølge Krogh & Jensen (2020) selv gruppearbejdet, når det opleves for belastende. Valget om at arbejde alene kan dog af andre opleves som et brud på sociale normer og kan betyde, at man senere fravælges som samarbejdspartner. Hertil kan fraværet af gruppearbejde gøre det sværere at møde op til undervisningen, ligesom mulighederne for faglig sparring reduceres, hvilket kan føre til reduceret fagligt udbytte (Krogh & Jensen, 2020; Øhle, 2013).
Både studerende og undervisere udtrykker, at underviserne mangler ressourcer samt pædagogiske kompetencer til at kunne tilrettelægge undervisningen tilstrækkeligt inkluderende (Larsen et al., 2023; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022). Ifølge Studielivsprojektet efterspørger de studerende især tid til feedback og dialog, der kan støtte dem i at afkode krav og forventninger.
Utilstrækkelig eller ukoordineret støtte i praktikforløb
Studerende med funktionsnedsættelse kan få SPS under deres praktik (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023a), men mange oplever utilstrækkelig vejledning og manglende koordinering af støttemuligheder (Poulsen et al., 2019). Mulighederne for fleksibilitet og støtte under praktikken afhænger i høj grad af praktikstedet, som kan mangle ressourcer til at imødekomme de studerendes udfordringer (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023a). Ifølge Grønkjær et al. (2019) kan praktikvejledere opleve rolleusikkerhed i praktikopfølgning med psykisk sårbare studerende og kan have brug for redskaber til at afgrænse og fokusere vejledningen. Praktikvejledernes arbejde vanskeliggøres ydermere af, at flere studerende ikke ønsker at fortælle praktikstedet om deres funktionsnedsættelse (Poulsen et al., 2019).
Dennig et al. (2019) har undersøgt praktikoplevelser hos sundhedsstuderende med ADHD og depression. Hvor nogle oplever, at de lærer at mestre nye færdigheder og finder arbejdet spændende, oplever andre, at skiftet i læringsmiljøet med nye krav og opgaver, nye kolleger og vejledere, lange arbejdsdage samt eventuelt lang transporttid forværrer deres psykiske tilstand. Dette kan medvirke til frustration og selvbebrejdelse og i sidste ende vanskeliggøre gennemførelsen af praktikken (Dennig et al., 2019). Det er ofte ikke muligt at tilbyde forlængede praktikforløb på nedsat tid, da det kan forhindre den studerende i at deltage i efterfølgende undervisningsforløb (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022).
Social isolation
Flere studerende med psykisk funktionsnedsættelse oplever udfordringer med at deltage i uddannelsens sociale fællesskaber. De studerende udtrykker i flere af undersøgelserne, at de er på overarbejde i sociale sammenhænge. De oplever at mangle tilstrækkelig energi, og især fester med støj og alkohol opleves problematiske (Larsen et al., 2023; Øhle, 2013; Poulsen et al., 2019). 26 pct. af universitetsstuderende med psykisk funktionsnedsættelse angiver, at de kun deltager i obligatoriske arrangementer (Stamer & Nielsen, 2008).
Studerende med psykisk funktionsnedsættelse oplever i mindre grad end andre studerende tryghed (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022), de føler sig oftere ensomme, og de oplever i mindre grad at få støtte fra medstuderende (Stamer & Nielsen, 2008). Manglen på sociale relationer kan ydermere reducere det faglige overskud, hvis der er en oplevelse af ikke at høre til på studiet (Wulf-Andersen et al., 2023).
Selvom åbenhed om funktionsnedsættelsen kan bidrage til støtte og forståelse, peger flere undersøgelser på, at de studerende er splittede omkring, hvorvidt de skal fortælle andre på uddannelsen om deres funktionsnedsættelse (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023b; Øhle, 2013; Poulsen et al., 2019; Stamer & Nielsen, 2008). Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut (2023b) har 27 pct. af førsteårsstuderende valgt ikke at fortælle om deres psykiske funktionsnedsættelse til deres medstuderende, og endnu færre indvier deres undervisere (47 pct.) og studievejledere (54 pct.). Især frygten for stempling som syg afholder mange fra at være åbne (Krogh & Jensen, 2020; Øhle, 2013; Poulsen et al., 2019; Stigemo et al., 2022). De studerende har en oplevelse af, at der er større stigma forbundet med psykisk funktionsnedsættelse end fysisk funktionsnedsættelse (Poulsen et al., 2019), og at stigmatiseringen viser sig som medlidenhed eller negative forventninger fra undervisere og medstuderende, hvilket i begge tilfælde fører til en følelse af mindreværd (Krogh & Jensen, 2020; Poulsen et al., 2019; Wulf-Andersen, 2023).
Fravær og forsinkelser
Studerende med psykisk funktionsnedsættelse kan have periodisk nedsat arbejdsevne samt indlæggelser og behandling, hvilket kan medføre fravær eller forsinkelser. Mange oplever, at det er svært at gennemføre deres uddannelse på normeret tid, og flere udtrykker behov for pauser eller nedsat tid i studieforløbet (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023b; Kristiansen, 2022; Larsen et al., 2023; Øhle, 2013; Poulsen et al., 2019). Dette har uddannelserne ofte svært ved at imødekomme. Videregående uddannelse er som udgangspunkt et fuldtidsstudie, og uddannelsesinstitutionernes organisering, strukturerer og fagudbud er tilrettelagt herefter. Fx skal fag ofte bestås i en bestemt rækkefølge, ligesom de kun udbydes i bestemte semestre. Studievejledere har derfor begrænset mulighed for at op- og nedjustere hastighed og intensitet i forhold til studiet (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023a; Stigemo et al., 2022). Samlet set opleves et ufleksibelt system, hvor de studerendes fravær kan få store konsekvenser for resten af deres studietid (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023b; Kristiansen, 2022; Larsen et al., 2020, 2023; Øhle, 2013; Poulsen et al., 2019; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022; Wulf-Andersen et al., 2023).
Fravær og forsinkelser kan medføre afledte faglige og sociale udfordringer, som gør de studerende yderligere sårbare på uddannelsen. De kan have svært ved at etablere nye relationer efter længere fraværsperioder, hvor de har mistet kontakten til de medstuderende på ens oprindelige hold. Nogle frygter stigmatisering som en ”omgænger”, én, der ikke kan nå det forventede (Kristiansen, 2022; Larsen et al., 2020, 2023). Larsen et al. (2023) beskriver det som en asynkron studielivsstil, hvor det er vanskeligt for de studerende at blive genforbundet med studiemiljøet og fællesskaberne.
Endeligt kan fravær og forsinkelse også have økonomiske konsekvenser for de studerende. Skærpede krav til studieaktivitet betyder, at de studerende kan miste retten til SU. Selvom institutionerne kan dispensere for forlængelse af studiet, skal SU-krav stadig opfyldes (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022), og SU-tillægsklip kan først søges efter afslutning af det forsinkede semester, hvilket skaber økonomisk usikkerhed (Kristiansen, 2022; Poulsen et al., 2019).
Begrænset viden om SPS-ordningen
Blot to af de inkluderede publikationer undersøger effekten af SPS. Poulsen et al. (2019) finder, at 67 pct. af studerende med funktionsnedsættelse vurderer, at støtten er afgørende for, at de kan gennemføre deres uddannelse, men tallet er ikke opgjort på type af funktionsnedsættelse. Danmarks Evalueringsinstituts (2023b) undersøgelse blandt førsteårsstuderende med psykisk funktionsnedsættelse viser, at 68 pct. af de studerende, der modtager SPS, oplever at støtten i høj grad imødekommer deres behov. Dog er der 13 pct., der ikke oplever, at SPS-støtten opfylder deres behov. Flere studerende angiver desuden ikke at udnytte alle deres tildelte støttetimer (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023b).
Der er efterspørgsel på viden og kompetenceudvikling blandt både SPS-ansvarlige og støttegivere. Specifikt er der udfordringer med at identificere og beskrive støttebehov for studerende med psykiske problemer, ligesom der efterspørges viden om forskellige SPS-støtteformer og konkrete redskaber til SPS-arbejde (Danmarks Evalueringsinstitut, 2016; 2023a).
Diskussion
Vores litteraturgennemgang viser, at mødet mellem studerende med psykisk funktionsnedsættelse og uddannelsernes krav og systemer kan skabe ulige deltagelsesmuligheder. Udfordringerne knytter sig bl.a. til krav om forberedelse og gruppearbejde, social isolation og frygt for stigmatisering samt overbelastning ved komplekse støtte- og dispensationsprocedurer. Dette kan føre til øget fravær, forsinkelser og nye udfordringer i ufleksible studieordninger. Samtidig benytter mange sig ikke af tilbud om SPS, mens undervisere og SPS-ansvarlige savner ressourcer, kompetencer og rammer til at kunne støtte gruppen bedre.
Dodge et al. (2012) definerer trivsel som en balance mellem ressourcer og udfordringer (begge af psykologisk, social og fysisk art). Trivsel forstås her som en dynamisk balancegang, der påvirkes af livsbegivenheder, og individets tilpasning hertil. Vores fund illustrerer tydeligt en ubalance for studerende med psykisk funktionsnedsættelse, hvor summen af udfordringer i uddannelsessystemet ofte overstiger de aktuelle ressourcer. Dette understreger relevansen af, at støtte i videregående uddannelser ikke alene forstås som individuel kompensation, men som en bredere, strukturel indsats for at skabe bæredygtige rammer (Olsson et al., 2024). På baggrund af fund og anbefalinger i den inkluderede litteratur diskuterer vi derfor i det følgende, hvordan uddannelser kan reducere belastninger og styrke adgang til relevante ressourcer for studerende med psykisk funktionsnedsættelse med henblik på at give dem lige deltagelsesmuligheder.
Inkluderende læringsmiljøer. Litteraturstudiet viser, at flere studerende med psykisk funktionsnedsættelse oplever mindre tilhør til uddannelsen. Der opfordres i litteraturen til, at uddannelser forebygger eksklusion ved at styrke de studerendes sociale fællesskaber, fx gennem arrangementer der imødekommer forskellige behov og interesser (Larsen et al., 2020; Poulsen et al., 2019; Wulf-Andersen et al., 2023). Flere anbefaler at forbedre rammerne for og understøttelsen af studiegruppearbejde (Christensen & Kristiansen, 2020; Krogh & Jensen, 2020; Stamer & Nielsen, 2008), mens Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2022) påpeger behovet for alternative arbejdsformer, herunder muligheden for at arbejde individuelt. Vi mangler dog viden om, hvordan uddannelserne hensigtsmæssigt kan imødekomme ønsker om fleksibilitet og individuelle behov uden at kompromittere uddannelsernes pædagogiske hensigter såvel som deres faglige og sociale sammenhængskraft.
Flere oplever som beskrevet, at hjælpeforanstaltninger fører til stigmatisering, eller at frygten for stigmatisering afholder dem fra at søge hjælp. Oplevelsen af stigmatisering blandt studerende med psykisk funktionsnedsættelse er ligeledes veletableret i den internationale litteratur (Bartolo et al., 2023; Martin, 2010), som også påpeger intersektionelle udfordringer, særligt ift. minoriserede studerende (Bartolo et al., 2023; Thompson-Ebanks & Jarman, 2017) – et emne, der endnu ikke behandles i den danske litteratur.
Som middel mod potentiel stigmatisering og social eksklusion anbefales etablering af inkluderende læringsmiljøer, og at undervisere uddannes til at sikre lige deltagelsesmuligheder for alle studerende (Danmarks Evalueringsinstitut, 2023b; Wulf-Andersen, 2023). Christensen & Kristiansen (2020) anbefaler konkret, at SPS integreres direkte i undervisningen, mens Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2022) fremhæver universelt undervisningsdesign (UDL) som en ikke-stigmatiserende, didaktisk tilgang til at skabe fleksible og inkluderende læringsmiljøer for alle. International forskning peger dog på, at UDL ikke blot rummer løsninger, men også dilemmaer, idet studerendes behov er meget forskellige og til tider modsatrettede. Der kan således fortsat være behov for individuelle løsninger, selvom der iværksættes fælles kollektive foranstaltninger (Bartolo et. al., 2023; Griful-Freixenet et al., 2017).
Administrative og rammemæssige barrierer udgør en central udfordring for studerende med psykisk funktionsnedsættelse. Et fund, der også genfindes i den internationale litteratur, hvor studerende på tværs af lande og studier oplever støttemuligheder som en ”bureaukratisk jungle”, hvor det er svært og uigennemskueligt at få hjælp (Langørgen & Magnus, 2018; Bartolo et al., 2023). Den danske litteratur fremhæver et behov for at reducere den administrative byrde for disse studerende, særligt ved at forenkle og effektivisere ansøgningsprocesserne til støtte og individuel tilpasning (Christensen & Kristiansen, 2020; Danmarks Evalueringsinstitut, 2023a, 2023b; Stamer & Nielsen, 2008; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022) samt ved at tilbyde nedsat studietid og fleksible dispensationsmuligheder ift. gruppeeksamen (Larsen et al., 2020; Poulsen et al., 2019; Wulf-Andersen et al. 2023; Øhle, 2013). Disse forslag rejser dog vigtige spørgsmål om de potentielle konsekvenser af øget fleksibilitet for uddannelsesinstitutionernes tilrettelæggelse og organisering.
Styrket brug af og kvalitet i SPS. Endelig peger litteraturen på behovet for at videreudvikle SPS-ordningen, så den i højere grad støtter de studerendes ressourcer i mødet med hverdagslivets udfordringer. Kendskabet til SPS kan øges gennem en systematisk og opsøgende indsats rettet mod nye studerende, så alle får den hjælp de har brug for (Christensen & Kristiansen, 2020; Danmarks Evalueringsinstitut, 2023b; Poulsen et al., 2019; Stamer & Nielsen, 2008). Der mangler dog systematisk viden om, hvordan kvaliteten i SPS kan styrkes, herunder hvilke støttetyper der er mest effektive for forskellige grupper af studerende, samt hvordan kontekstuelle faktorer (fx institutionens størrelse og struktur) påvirker støtten (Amilon et al., 2017; Christensen & Kristiansen, 2020; Danmarks Evalueringsinstitut, 2016; Wulf-Andersen, 2023).
Samlet set tilbyder litteraturstudiet et overblik over eksisterende dansk litteratur om studielivet for studerende med psykisk funktionsnedsættelse. Det bidrager til en dybere forståelse af, hvorfor denne gruppe møder særlige udfordringer, og fremhæver potentiale for forbedret adgang og deltagelse ved udvikling af mere inkluderende studiemiljøer, øget fleksibilitet i uddannelsesstrukturer, forenkling af administrative processer samt en styrket SPS-ordning. Disse forslag skal ikke forstås som konkluderende, entydige eller som evidensbaserede “best practices”, men som mulige greb, der rummer indbyggede dilemmaer og som derfor må afprøves med omtanke og tilpasses lokale kontekster og pædagogiske værdier.
Vores litteraturstudie tydeliggør dog også, at der mangler forskning om studerende på korte videregående uddannelser, idet studerende på erhvervsakademier kun i mindre grad er repræsenteret i litteraturen. Ligeledes mangler der også viden om, hvordan studerende med psykisk funktionsnedsættelse på erhvervsakademier og professionshøjskoler oplever de erhvervs- og professionsrettede aspekter af deres studieliv, herunder praktikophold samt deltagelse i praksisbaseret undervisning (fx simulationsundervisning).
Derudover beskæftiger størstedelen af litteraturen sig med de studerendes perspektiv. Der er brug for mere viden om, hvordan uddannelsesaktørerne (undervisere, SPS-ansvarlige, studievejledere og praktikansvarlig m.fl.) oplever deres muligheder for at møde og hjælpe studerende med psykisk funktionsnedsættelse.
Litteraturstudiet har ligeledes sine begrænsninger. For det første er der en risiko for, at søgestrategien har udeladt relevant forskning. Der kan eksistere studier, som ikke blev identificeret på grund af begrænsninger i søgestrengen eller databaseindeksering, ligesom relevante studier kan være blevet udgivet, efter søgningerne blev foretaget. Grundet vores afgræsning til empirisk litteratur kan der ligeledes eksistere væsentlige teoretiske/normative perspektiver fra dansk pædagogisk litteratur, som ikke er repræsenteret i studiet, men som potentielt vil kunne kvalificere drøftelserne af tilrettelæggelse af inkluderende undervisning og uddannelse.
For det andet er validiteten af konklusionerne begrænset af, at litteraturstudiet bygger på et relativt lille antal publikationer med varierende kontekster og målgrupper. En del af litteraturen er ikke peer-reviewed og stammer fra interesseorganisationer, der kan have til hensigt at synliggøre målgruppens udfordringer. De videnskabelige publikationer domineres af Studielivsprojektet (Wulf-Andersen et al., 2023). Projektet har med sit treårige, kvalitative og longitudinelle design skabt et stærkt empirisk grundlag for forståelsen af, hvordan studerende med psykosociale vanskeligheder navigerer i uddannelsessystemet. Samtidig betyder den markante dominans af Studielivsprojektet, at forskningen i dette område også er præget af projektets teoretiske og metodiske afsæt. Det rejser spørgsmål om perspektivmangfoldighed: hvilke forståelser af psykisk funktionsnedsættelse, studieliv og inklusion bliver synliggjort af Studielivsprojektet — og hvilke forbliver usynlige? Fx har Studielivsprojektet rekrutteret studerende efter, at de oplever mistrivsel i deres studieliv (Kristiansen, 2022), hvorfor perspektiver fra studerende med psykisk funktionsnedsættelse, som trives på deres studie, ikke indfanges af Studielivsprojektet. Et internationalt litteraturstudie peger på, at for nogle studerende bidrager funktionsnedsættelse til en oplevelse af styrke og resiliens (Bartolo et. al., 2023). Der mangler således dansk forskning om, hvorvidt og under hvilke omstændigheder studerende med psykisk funktionsnedsættelse oplever, at deres funktionsnedsættelse også kan være en styrke i mødet med uddannelsessystemet.
Endelig sammenligner kun tre publikationer studerende med og uden funktionsnedsættelse, hvilket vanskeliggør vurderingen af, hvilke udfordringer der er særlige for studerende med psykisk funktionsnedsættelse. Feltet vil således have gavn af flere forskningsbaserede studier, der både nuancerer de barrierer, studerende med forskellige typer funktionsnedsættelse møder på tværs af uddannelsesniveauer, og belyser, hvordan institutionerne forstår og håndterer disse udfordringer.
Referencer
Amilon, A., Bojsen, L., Østergaard, S., & Rasmussen, A. (2017). Personer med handicap. VIVE.
Arksey, H., & O’Malley, L. (2005). Scoping studies: Towards a methodological framework. International Journal of Social Research Methodology: Theory and Practice, 8(1), 19 – 32.
Bartolo, PA., Borg, M., Callus, A‑M., De Gaetano, A., Mangiafico, M., Mazzacano D’Amato, E., Sammut, C., Vella Vidal. R., and Vincent, J. (2023). Aspirations and accommodations for students with disability to equitably access higher education: a systematic scoping review. Frontiers in Education. 8:1218120.
Bekendtgørelse af FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen), https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2017/20.
Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77 – 101.
Christensen, A. T. B., & Kristiansen, M. H. (2020). Jeg ser det som et ekstra job, jeg har. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2020(1).
Danmarks Evalueringsinstitut. (2023a). Specialpædagogisk støtte på videregående uddannelser. Kortlægning af rammer og organisering.
Danmarks Evalueringsinstitut. (2023b). Førsteårsstuderendes oplevelse af special-pædagogisk støtte. En undersøgelse af omfanget og oplevelsen af specialpædagogisk støtte på de videregående uddannelser.
Danmarks Evalueringsinstitut. (2016). Kvalitetsudvikling af vejledningen ifm. specialpædagogisk støtte. Spørgeskemaundersøgelse blandt SPS-ansvarlige.
Dennig, A. T., Timmermann, A., & Grønkjær, L. (2019). Vejledning af psykisk sårbare studerende i klinisk praksis: Hvad oplever de studerende at de har af udfordringer, og hvad peger de på er deres vejledningsbehov? Sundhedsprofessionelle Studier, 3(1).
Dodge, R. S., Daly, A. P., Huyton, J., & Sanders, L. D. (2012). The challenge of defining wellbeing. International Journal of Wellbeing, 2(3), 222 – 235.
Griful-Freixenet, J., Struyven, K., Verstichele, M., & Andries, C. (2017). Higher education students with disabilities speaking out: perceived barriers and opportunities of the Universal Design for Learning framework. Disability & Society, 32(10), 1627 – 1649.
Grønkjær, L., Timmermann, A., & Dennig, A. T. (2019). Vejledning af psykisk sårbare studerende i klinisk praksis: Vejledningsstrategier og vejledningsmetoder til studerende med særlige læringsforudsætninger. Sundhedsprofessionelle Studier, 3(1).
Kristiansen, M. H. (2022). ‘Hører jeg så ikke til her?’: En institutionel etnografi for studerende i psykosociale vanskeligheder i videregående uddannelse. Roskilde Universitet.
Krogh, L., & Jensen, A. A. (2020). Unge med trivselsproblemer i kollaborative læringsfællesskaber i videregående uddannelse. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2020(1), 64 – 75.
Langørgen, E., & Magnus, E. (2018). ‘We are just ordinary people working hard to reach our goals!’ Disabled students’ participation in Norwegian higher education. Disability & Society, 33(4), 598 – 617.
Larsen, L., Stigemo, A., Wulf-Andersen, T. Ø., Krogh, L., & Jensen, A. A. (2023). Tilhør og Anerkendelse – Studenterperspektiver på psykosociale problemer i videregående uddannelse. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 18(34), 41 – 58.
Larsen, L., Weber, S. S., & Wulf-Andersen, T. Ø. (2020). Asynkronitet og sortering i et accelereret uddannelsessystem. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 20(1).
Martin, J. M. (2010). Stigma and student mental health in higher education. Higher Education Research & Development, 29(3), 259 – 274.
Olsson, T., Broberg, M., Frisk, S., Wackenhut, A.F., Kjellin, D., Gullstrand, S., Rost, S. and Skoog, T. (2024), Health-Promoting Learning Environments in Higher Education: A Scoping Review of Structural Interventions to Protect Student Mental Health. European Journal of Education, 59: e12772.
Poulsen, S. A., Rieland, S., Schultz, V., & Pedersen, K. M. (2019). Nødvendigt for nogle, godt for alle – En undersøgelse af vilkår for studerende med funktionsnedsættelser på lange og mellemlange videregående uddannelser. Tænketanken Perspektiv.
Øhle, J. N. (2013). Hvordan kan uddannelsesinstitutioner inkludere studerende med handicap – et inspirationskatalog. Sammenslutningen af Unge med Handicap.
Stamer, N. B., & Nielsen, S. B. (2008). “Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed…” En undersøgelse af barrierer for studerende med handicap på de lange videregående uddannelser. Danske studerendes Fællesråd.
Stigemo, A., Larsen, L., & Wulf-Andersen, T. (2022). “ Hvis de først taber et skridt…”: Vejledere og rådgiveres perspektiver på mistrivsel blandt studerende i videregående uddannelse. Roskilde Universitet.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (SPSU) (2025). Psykiske funktionsnedsættelser. https://www.spsu.dk/for – elever – og – studerende/sps – paa – videregaaende – uddannelser/stoettemuligheder – og – hjaelpemidler/psykiske – funktionsnedsaettelser
Thompson-Ebanks, V., & Jarman, M. (2017). Undergraduate Students with Nonapparent Disabilities Identify Factors that Contribute to Disclosure Decisions. International Journal of Disability, Development and Education, 65(3), 286 – 303.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2022). Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser: Afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser.
Wulf-Andersen, T. (2023). ‘Climbing Mount Adversity’: students’ experiences of psychosocial problems in higher education. International Studies in Sociology of Education, 32(1), 11 – 29.
Wulf-Andersen, T., & Larsen, L. (2020). Students, psychosocial problems and shame in neoliberal higher education. Journal of Psychosocial Studies, 13(3 Special Issue), 303 – 317.
Wulf-Andersen, T., Larsen, L. og Stigemo, A. T. B. (2022) “Studerendes psykosociale problemer og afkobling”, Samfundsøkonomen, 2022(3), s. 12 – 18.
Wulf-Andersen, T., Larsen, L., Jensen, A. A., Krogh, L., Stigemo, A. B., & Kristiansen, M. H. (2023). Students’ Experiences of Psychosocial Problems in Higher Education: Battling and Belonging, Routledge.
