Dansk Pædagogisk Tidsskrift modtager løbende artikler, der ikke er skrevet til et tema call, men som indsendes som bidrag uden for tema. Det er artikler, der udfolder veldokumenterede, kritiske og analytisk skarpe perspektiver på pædagogiske spørgsmål og dermed bidrager til den løbende faglige debat. I redaktionen sætter vi stor pris på disse bidrag og på de vidende og engagerede forfattere, der står bag dem. Til dette nummer har vi samlet seks artikler uden for tema, som hver for sig og tilsammen tilfører ny viden og åbner for væsentlige perspektiver på pædagogisk praksis og forskning. Tematisk spænder artiklerne vidt og giver indblik i pædagogisk arbejde i dagtilbud, køn og udsathed, dannelsesidealer i skole og uddannelse, kommuners integrationsarbejde og studielivet blandt studerende med psykisk funktionsnedsættelse. Samtidig fremviser artiklerne en stor diversitet af metoder og traditioner: Foucault-inspireret historieskrivning, aktionsforskning, scoping review, samtidsdiagnose og interviewstudier med et analytisk fokus på grænsearbejde i forskellige former. På den måde tegner nummeret et billede af en mangfoldighed af videns- og metodetraditioner på tværs af aktuel pædagogisk forskning.
I artiklen Forandringer i diskurser om flersprogede børn i danske dagtilbud anlægger Lars Holm og Annegrethe Ahrenkiel et historisk perspektiv på forandringer, der har fundet sted i den diskursive rammesætning af flersprogethed og flersprogede børn i danske dagtilbud gennem de seneste 25 år. Med inspiration fra Foucaults fokus på diskontinuiteter og begrebet historical ruptures samt analyser af en række centrale styredokumenter og andre tekster viser forfatterne en bevægelse fra et relativt åbent og ressourceorienteret syn på flersprogethed i 1990’erne mod en stadigt mere monolingval og normerende diskurs. De afdækker, hvordan flersprogethed gradvist forties, samtidig med at flersprogede børn i stigende grad konstrueres som sprogligt ”bagud”. Endelig peger artiklen på, at den danske monolingvale diskurs står i skarp kontrast til centrale styredokumenter i både Norge og Sverige, hvor sproglig mangfoldighed og børns mulighed for at udvikle deres modersmål fremhæves. På den baggrund konkluderer forfatterne, at det ikke er dækkende at tale om en fælles nordisk tilgang til flersprogede børn i dagtilbud.
Anne Sophie Kjeldahl viser i artiklen Jeg bliver sur og tvær, når der er møder eller andet – følelsesmæssige erfaringer som drivkraft for trivsel, faglig mening og kollektiv udvikling i daginstitutionspraksis hvilke erfaringer pædagoger har med forstyrrelser af nærværende og fordybede interaktioner med børnehavebørn, og hvordan disse underminerer deres oplevelse af trivsel og faglig mening. Med afsæt i aktionsforskning og empirisk materiale fra 12 refleksionsværksteder med pædagoger i tre dagtilbud belyses pædagogernes følelsesmæssige erfaringer og udfordringer gennem John Deweys begreb om æstetisk erfaring samt Hartmut Rosas perspektiver på acceleration og fremmedgørelse. Kjeldahl viser, at disse følelsesmæssige erfaringer rummer et udviklingspotentiale: når de bearbejdes kollektivt, kan de danne afsæt for organisatoriske justeringer, der understøtter nærvær og fordybelse, fx gennem ændret opgaveorganisering eller etablering af alternative praksisrum. Hun argumenterer således for, at pædagogers trivsel og faglige meningsskabelse må forstås som et relationelt og strukturelt anliggende, og at følelsesmæssige erfaringer kan fungere som drivkraft for kollektiv praksisudvikling.
Artiklen Grænser for køn – Unges udsathed i et kønsperspektiv af Jakob Ditlev Bøje bygger på interviews med 13 unge i niende klasse. Analysen trækker på teori om symbolsk grænsearbejde samt forskning i hegemonisk maskulinitet og femininitet. Analysen viser, hvordan de unge gennem symbolsk grænsearbejde er med til at reproducere heteroseksuelle normer – både på tværs af køn og inden for eget køn. Samtidig peger den på, at unge kan blive udsatte, hvis de ikke formår at afkode eller leve op til disse normer. Det gælder fx den for computerspillende dreng eller pigen, der ikke fremstår sød og taler “pænt”. Samlet argumenterer Bøje for, at kravet om både at leve op til kønsnormer og klare sig godt i skolen skaber et særligt pres på piger. Drenge har i højere grad mulighed for at fokusere på kærester og egen maskulinitet. Dette placerer piger og drenge i forskellige positioner og gør dem udsatte på forskellige måder. Afslutningsvis sættes artiklens resultater i relation til forskning i unges udsathed. Her fremhæves det, at der ikke kun er overlap, men også tydelige forbindelser mellem klassisk og ny udsathed blandt unge.
I artiklen Aktuelle dannelsesidealer i skole og uddannelse, præsenterer Finn Wiedemann en samtidsdiagnostisk analyse af, hvilke dannelsesidealer der aktuelt dominerer skolen og den pædagogiske og uddannelsespolitiske debat. Med afsæt i empiri fra bl.a. mediedebatter, policy-dokumenter og lovgivning identificerer forfatteren hvilke aktuelle dannelsespositioner der bliver italesat, hvem der eksponerer de pågældende synspunkter samt hvilke kriser og udfordringer de tænkes som svar på. For at identificere udviklingen i debatten foretages tre analysenedslag over en tiårig periode, i årene 2014 – 15, 2019 – 20 og 2024 – 25. Forfatteren diskuterer løbende, hvilke ide- og kulturhistoriske tanker og traditioner de enkelte dannelsespositioner er forankret i. Artiklens analyser viser, at fem dannelsesidealer gør sig gældende i skolen og den uddannelsespolitiske debat, nemlig national dannelse, grøn dannelse, karakterdannelse, arbejdsmarkedsorienteret dannelse og demokratisk dannelse. Det er dannelsesidealer der alle byder sig til, når skoler og lærere skal finde mening og udstikke en kurs for skolens nutid og fremtid. Analysen peger samtidig på, at selv om alle fem dannelsesidealer sameksisterer, så udgør det arbejdsmarkedsorienterede dannelsesideal et dominerende ideal. Afslutningsvis bringer forfatteren sig selv ind i debatten, idet han stiller spørgsmålet om, hvorvidt der i en nutid med fremvækst i autokratiske styreformer måske i særlig grad er brug for at opprioritere det demokratiske dannelsesideal.
I artiklen Tvang og udnyttelse i velfærdsstatens ’integrationsarbejde med flygtninge’ undersøger Trine Øland, hvordan den danske velfærdsstat folder sig ud i mødet med mennesker, der er flygtet. Dermed skabes også indsigt i, hvilke liv og hvilke menneskers frihed og lykke den danske velfærdsstat beskytter, og dermed hvem den danske velfærdsstat er til for. Artiklen går på tværs af tidligere artikler og formulerer centrale indsigter, som er tilvejebragt gennem en række analyser baseret på narrative interviews med 30 integrationsmedarbejdere fra 6 danske kommuner. Gennem artiklen forstås integration som en praksiskategori og fokuserer på de sociale, kulturelle og økonomiske processer, der producerer grupper, dvs. hvordan ’integration’ former grænser mellem ’dem’ og ’os’ for at kunne integrere ’dem’. Artiklen præsenterer tre tværgående indsigter: For det første identificeres ’flygtningehed’ som en ny social kategori af mennesker, der skabes og genskabes gennem lovgivningens formelle diskrimination og gennem integrationsarbejdets differentieringer. For det andet fremanalyseres integrationsarbejdets illusioner og stereotyper, og det vises, hvordan ’flygtningen’ repræsenteres på særlige måder, der fx kalder på hjælp til frigørelse og aktivering. For det tredje foreslås begrebet ’kolonial integration’ som en samlet karakteristik af dansk flygtningeintegration. Hermed henvises til et system, der baserer sig på forestillingen om, at nogle mennesker kan tvinges til at underkaste sig ufrie positioner og udnyttes for produktivitet. Sigtet med artiklen er at bidrage til en fælles erkendelse af den udnyttelse, undertrykkelse og uretfærdighed, der præger velfærdsstatens integrationsarbejde. Samtidig er det Ølands ambition at åbne for måder, hvorpå det bliver muligt at acceptere mennesker på flugt som politiske subjekter, der kræver respekt og interaktion frem for styring og tvang.
I Et studieliv med udfordringer præsenterer forfatterne Camilla Armstrong Gjedde, Johanne Grøndahl Glavind, Anne Beck, Maja Hansen og Vibeke Røn Noer et scoping review med fokus på studielivet blandt studerende med psykisk funktionsnedsættelse. Artiklen tager afsæt i en iagttagelse af, at antallet af studerende med psykiske funktionsnedsættelser på videregående uddannelser i Danmark er steget markant, og at de adskiller sig fra deres medstuderende ved lavere trivsel, højere frafald og længere studietid. Igennem et scoping review kortlægger forfatterne eksisterende dansk forskning om studielivet for denne gruppe. Litteraturstudiet peger på omfattende udfordringer, der opstår i samspillet mellem studerendes behov og uddannelsessystemets rammer, herunder komplekse ansøgningsprocesser for støtte, barrierer i undervisningen, social isolation, oplevelsen af at være forkert, utilstrækkelig støtte i praktikforløb samt forsinkelser forårsaget af ufleksible uddannelsesstrukturer. På den baggrund diskuterer forfatterne mulige greb i policy og praksis i form af inkluderende læringsmiljøer, øget fleksibilitet og forenklet administration samt en styrket SPS-ordning. Artiklen ønsker at tilvejebringe et vidensgrundlag, der kan bidrage til udviklingen af tiltag, som fremmer lighed og forbedrer de studerendes vilkår og resultater. Artiklen indeholder desuden overvejelser over scoping reviewets potentialer og begrænsninger som kilde til viden om en tematik, som der endnu ikke findes meget forskning om.
Rigtig god læselyst!
