– REAKTUALISERING AF PÆDAGOGISK TANKEGODS
Her fortsætter serien Pædagogikkens glemmebog – Reaktualisering af pædagogisk tankegods, hvor vi bringer tekster, som har sat spor i pædagogikkens landskab, men siden er gået – eller er på vej til at gå – i glemmebogen. Det kan være tekster, der fremstår som korrektiver til aktuelt dominerende pædagogiske praksisformers dominans, eller tekster, som på mere stilfærdige måder minder om forgangne tiders tiltro til “det pædagogiske” i arbejdet med at forandre og forbedre samfundet. Disse tekster får vi så pædagogik-folk til at kommentere. Kommentarerne vil være i den form, de hver især måtte ønske; men med fokus på, hvad en aktuel læsning af den ‘glemte’ tekst fremkalder af eftertanke i relation til et nutidigt pædagogisk og samfundsmæssigt landskab. Serien rummer således grundlæggende et ønske om at fastholde en historisk bevidsthed i relation til pædagogikken; ikke af nostalgiske grunde, men for at give fornyet kraft til analyser af pædagogiske forhold i nutid via tilbageblik på pædagogik i datid. Serien indledtes i nummer 3/17 med Theodor W. Adorno: Opdragelse efter Auschwitz, som blev kommenteret af Kim Rasmussen. Den fortsattes i nr. 1/18 med Karl Marx: Teser om Feuerbach, som blev kommenteret af Birger Steen Nielsen. I nr. 2/18 var det Basil Bernstein: Pædagogiske koder og deres praksismodaliteter, som blev kommenteret af Martin Bayer. I nr. 3/18 indleder Søren Langager med en kommentar til Nils Christies ‘Bortenfor anstalt og ensomhet – om landsbyer for usedvanlige mennesker. I nr. 3/19 indleder Stig Brostrøm med en kommentar til den sovjetiske pædagog Anton Semjonowitsch Makarenkos bog Vejen til livet – en fortælling om opdragelse. I dette nummer reflekterer Simon Nørgaard Iversen over Adornos æstetiske teoris nutidige relevans og kritiske perspektiv – ikke mindst i relation til pædagogikkens nyttiggørelse af kunsten og æstetikken.