2024 #4

Spørgsmål om klasse

Dis­kus­sio­ner af klasse har de seneste årtier været fra­væ­rende i den offent­lige debat og i forsk­nin­gen. Det er en udbredt fore­stil­ling, at klas­se­sam­fun­det hører fortiden til og at klasse ikke længere er en relevant analytisk kategori. De seneste år er dis­kus­sio­nen af klas­se­sam­fun­det dog re-aktu­a­li­­se­ret af for­fat­tere som sætter spot på hvordan klasse stadig er med til at forme vores liv – for­skel­ligt. Med dette tema­num­mer under­sø­ger vi derfor spørgsmål om klasse i pæda­go­gi­ske kontekster. 

Ind­led­ning

Ind­led­ning: Spørgsmål om klasse?

Christian Sandbjerg Hansen, Mette Pless, Jimmy Krab

Dis­kus­sio­ner af klasse har i årtier været fra­væ­rende i den offent­lige debat og forskning, men er dog på det seneste dukket op igen – særligt i skøn­lit­te­ra­tu­ren. Tema­num­me­ret spørgsmål om klasse åbner dis­kus­sion om klasse og ulighed i en pæda­go­gisk kontekst. 

Temaar­tik­ler

Sundhed, kropsvægt, klasse 

Iben Charlotte Aaman, Mikala Erlik

Artiklens formål er at illu­strere, hvordan klasse viser sig som moralske bedøm­mel­ser i vej­led­nin­ger, som sund­hedsmyn­dig­he­derne udstikker til pro­fes­sio­nelle, der arbejder med at iden­ti­fi­cere og forebygge høj vægt blandt børn.

Social klasses betydning for pigers trivsel i folkeskolen

Katrine Vraa Justen­borg, Line Landis

Denne artikel ana­ly­se­rer forholdet mellem social klasse og pigers trivsel i fol­ke­sko­len og fremhæver de uforløste poten­ti­a­ler, der er for at udvide for­stå­el­sen af trivsel, når social klasse inklu­de­res i analysen. Analysen viser, at snævre og utydelige normer for smag skaber mindre plads til for­skel­lig­hed og kan forbindes med dårligere trivsel. 

Arven fra 1970’erne: Mester­for­tæl­lin­gen om klasse, under­tryk­kelse og klas­se­kamp i pædagogikken.

Niels Kryger

Artiklen bygger på for­fat­te­rens reflek­sio­ner over hvad vi kan lære af erfa­rin­gerne fra 1970’erne i den nutidige dis­kus­sion af begrebet social klasse. Artiklens præmis er at studier i pæda­go­gi­ske processer og i uddan­nelse skal have en ambition om at afdække magtstruk­tu­rer, og til­sva­rende en ambition om at formulere alter­na­ti­ver til tingenes tilstand.

Artikler udenfor tema

Tids­me­string i familien: en under­sø­gelse af forældres ulige vilkår for ind­fly­delse på hverdagen

Anja Marschall, Sine Penthin Grumløse

Hverdagen i bør­ne­fa­mi­lien er i dag præget af et hektisk tempo og et intenst tidspres. Mange familier har så travlt, at det kan være svært at etablere en hverdag med den nød­ven­dige tid til at drage omsorg for hinanden. I denne artikel ana­ly­se­rer vi, hvordan fami­liepo­li­tik­ken overser betyd­nin­gen af, at forældre har meget for­skel­lige vilkår, når de søger at skabe tid til familiens fælles hverdagsliv.