Indledning
Pædagogikkens steder – stedernes pædagogik
Karen Ida Dannesboe, Mette Pless, Marianne Brodersen
Pædagogiske ideer og pædagogisk praksis er ikke kun en del af kulturelle og sociale sammenhænge, men er også forankret i konkrete steder. Pædagogik finder med andre ord sted – i lokaliteter og territorier, i velfærdsstatens dag- og uddannelsesinstitutioner, i organisationer og offentlige rum.
Temaartikler
1970’ernes åbenplanskoler som hverdagsutopiske (værk)steder
Åben-plan-skolen var knyttet til en utopi om nye elev- og lærerroller: en forestilling, der blev udfoldet gennem læreres og elevers praksisser og materialiteter på ‘stedet’.
Unge på kanten af uddannelse – FGU som læringssted
For unge med erfaringer af udenforskab i skolen kan FGU opleves som et sted, der skaber muligheder for tilhør. FGU åbner nye døre for de unge, men riskerer at fungere som en ‘ø’ i uddannelsessystemet.
”Dine klassekammerater er bekymrede for dig”: Om fremtidsmuligheder i uddannelsesvejledning i problematiserede boligområder
Hvordan bekymring som affekt cirkulerer i uddannelsesvejledningen på skoler i problematiserede boligområder og former figurerne ‘den overambitiøse tosprogede elev’ og ‘den tosprogede elev i problemer’.
Lokale forbindelser i udsatte boligområder: stedsskabende boligsocialt arbejde med børn
Boligsociale projekter kan – gennem at orientere sig mod lokale steder og fællesskaber – fungere som en forankringspraksis, der styrker børns og forældres tilhør og deltagelse i lokalområdet.
Børns sprogsteder
Sprog kan betragtes som levende og sammenfiltret med verden. Begrebet ’børns sprogsteder’ leder ind i en forståelse af steder som samlinger og sprog som levende – og som noget, der finder sted.
Barndoms-topografi – invitation til refleksion og beskrivelse af barndommens steder
Forholdet mellem steder og børn må begribes i sin mangfoldighed og kompleksitet. Med afsæt i børns brug af legehuset udfolder artiklen en barndoms-topografi.
