Temaindledning
Fritidens paradokser og ambivalenser
Med dette temanummer af Dansk pædagogisk Tidsskrift kigger vi nærmere på menneskers frie tid – fritid – og de mangfoldige måder fritid tænkes og gøres på indenfor forskellige områder af samfundslivet, i og udenfor pædagogiske institutioner og sammenhænge. Den frie tid er forbundet med idealer, drømme og forhåbninger – men også bekymringer og modsætningsfulde logikker.
Fritid er forbundet med lønarbejde og en ide om det moderne menneskes ret til et frirum, hvor der kan pustes ud og lades op. Skønt denne rettighed historisk er tilkæmpet af arbejderbevægelsen, så blev den udfordret af statsminister Mette Frederiksen da hun sidste år signalerede, at danskerne har lidt for travlt med at komme hjem fra samlebåndene. Debatten peger på, hvordan borgernes hverdagsliv stadig tænkes ud fra industrisamfundets dikotomi mellem arbejde og fritid, hvor begrebet fritid kun giver mening i kraft af kontrasten til arbejde og skemalagt tid. Samfundets skoler og institutioner er skåret over denne skabelon – noget som Pippi Langstrømpe har henledt vores opmærksomhed på: Når hun gerne vil starte i skole, er det fordi hun gerne vil prøve at have frikvarter.
For barnets vedkommende knytter idealer om ‘fri tid’ sig til reformpædagogiske og børnecentrerede ideer om barnets ’eget rum’, hvor børn får mulighed for at realisere deres lyst og behov for leg og fællesskaber. Forestillinger om børns og unges fritid indebærer på den ene side en forventning om, at børn og unge selv har drivkraft til at skabe meningsfuldhed i den frie tid, og på den anden side, bekymringer for, hvorvidt – især de unge – kan tage ansvar for den. Fritid tænkes således sammen med ideer om frihed: frihed til at vælge, hvad man vil, den frie udfoldelse, det frie udtryk. Men også i form af bekymringer for, hvad denne frihed kan føre til, f.eks. uro, kriminalitet, ’hængen ud på gadehjørnerne’, eller risikofyldt færden i de digitale mediers verden. Fritiden bliver på den ene side noget, der værnes om, men også noget, der frygtes.
For mennesker, der lever deres liv på pædagogiske institutioner, rejser spørgsmålet om frihed og fritid særlige spørgsmål. Hvad betyder frihed og fritid for ældre med udviklingshandicap, som står uden for arbejdsmarkedet, men hvis fritid udspiller sig i et hjem, der samtidig fungerer som arbejdsplads for professionelle? Hvad er en passende brug af fritid i denne livsfase, når fritiden er indlejret i institutionelle rytmer og normer? Og hvordan forvaltes handleplaners mål og ambitioner i hverdagen for unge i anbringelse, er det overhovedet muligt at holde fri fra dem? Det er temaer, der tages under behandling i to af temanummerets artikler.
I artiklen (U)fritid i alderdommen af Gitte Lyng Rasmussen, Anthon Sand Jørgensen, Hanne Meyer-Johansen & Kim Rasmussen undersøges det, hvordan fænomenet fritid ser ud for ældre med udviklingshandicap, der bor på institution. Artiklens analyser viser, hvordan den tidsmæssige organisering og regulering af hjælp og støtte inden for velfærdsstatens rammer skaber nogle betydelige begrænsninger for de ældres indflydelse på eget fritidsliv. På den baggrund konkluderer artiklen, at fritiden for denne borgergruppe i altovervejende grad kan betragtes som mere ufri end fri.
I artiklen Smuthuller – fritidslivets udspændthed mellem styring og agens for unge, der er anbragt, udforsker Anne Mia Steno, Manon Lavaud og Gry Tybjerg de særlige betingelser for fritidsliv og frihed, der er på spil for for unge på børne- og ungehjem. Med udgangspunkt i etnografisk feltarbejde stiller artiklen skarpt på de unges muligheder for selv at styre (fri)tiden, når der er forventninger om at arbejde med udviklingsmål og deltage i pædagogiske aktiviteter. Gennem artiklen vises, hvordan unge på forskellige måder skaber ’smuthuller’ ved at udfordre og skubbe til de dominerende tidslige rammer og krav til deres såkaldte frie tid i de institutionelle rum.
Artiklen Når fritidspædagogiske regler og børn og unges mediepraksisser mødes i fritids- og ungdomsklubben af David Thore Gravesen og Sofie Sauzet tager også fat i, hvordan institutioners rammer formes og udfordres i mødet med børn og unge. Med afsæt i et kvalitativt studie af pædagogers arbejde med børn og unges mediepraksisser analyseres regelpraksisser samt de modstands- og forhandlingsprocesser, der opstår i hverdagen. Artiklen peger på, hvordan fritidsklubbers mobilforbud ofte skaber konflikter og hemmelige børneuniverser, mens mobilfrihed i ungdomsklubber i højere grad muliggør dialog og en mere symmetrisk relation mellem pædagogen og den unge.
Også andre af temanummerets artikler undersøger fritid, som det udspiller sig inden for fritids- og ungdomsklubbernes vægge. Et tema der viser sig her er, hvordan fritid er omgivet af spændinger mellem at skabe rum for fri udfoldelse og idealer om, at tiden skal bruges nyttigt. Her dukker et lærings- og aktivitetsfokus frem, som skaber ambivalenser for både pædagoger, børn og unge, muligvis fordi det udfordrer forestillingen om den frie tid som en tid, voksne ikke skal bestemme over. Denne ambivalens kommer til udtryk i Fra værested til lektiecafe: Når fritiden bliver fremtidsorienteret, som er blevet til i samarbejde mellem Ylva Hårdemark og temaredaktionen. Ylva Hårdemark er pædagogisk leder for fritids- og ungdomsklubber i Bispebjerg syd. På baggrund af mange års erfaring fra dette område beskriver hun, hvordan ungdomspædagogikken har forandret sig fra væresteds-pædagogik for de mest udsatte unge til ungdomspædagogik med lektiecaféer og kompetencegivende aktiviteter. Hun formulerer her de ambivalenser, der kan opstå, når fritiden på samme tid skal være fri og fornuftig, og hvor pædagoger må balancere mellem pædagogiske idealer og præstationslogikker. Afslutningsvis peger hun på, hvilke inspirationer nutidens ungdomspædagogik kan trække på.
Artiklen Du skulle have været her i går af Tilde Mardahl-Hansen, Charlotte Højholt og Maja Røn Larsen stiller skarpt på, at børns fritidsliv i SFO’en ikke nødvendigvis fører til erfaringer af tilhør og fællesskab. Pædagogiske aktiviteter er ikke altid fællesskabende for børn og må snarere forstås som et potentiale, som pædagogernes faglighed har potentiale for at realisere. Artiklen peger på, at fritidspædagoger kan skabe deltagelsesmuligheder for børn gennem udvikling af pædagogiske aktiviteter, og at et pædagogisk blik for børns forskellige betingelser for at være med er et afgørende aspekt af dette arbejde.
I artiklen Med drager på taget og Fortnite på teltdug inviterer Pernille Welent Sørensen og forfatterkollegaer ind i processer knyttet til et udviklingsprojekt med fokus på science-pædagogik i fritidsinstitutioner. Med afsæt i posthumanistiske og ny-materielle perspektiver undersøges disse miljøer som sammenfiltringer af børn, voksne, materialer, rum og teknologier. Artiklen diskuterer et centralt paradoks i fritidspædagogikken: ønsket om at åbne verdener og skabe meningsfulde fællesskaber for børn, og samtidig undgå at begrænse børns frie tid, fantasi og ret til at sige ”nej tak”.
Men ikke kun voksnes ideer og intentioner risikerer at kolonisere børns fritid. I artiklen Unges fritid – koloniseret af markedslogik? undersøger Caroline Bach, hvordan unge oplever og forholder sig til tid og ansvar i deres fritidsarbejde. Gennem analyser af unges fortællinger om tid, ansvar og arbejde vises, hvordan fritidsarbejde fungerer som en arena for selvdisciplinering og tidsregimer. Artiklens analyser trækker hermed tråde til de diskussioner om præstationsorientering, der dukker op som et undertema i flere af temanummerets artikler.
Et andet gennemgående spørgsmål i temanummerets artikler handler om, hvad frihed er og bliver, betragtet ud fra menneskers hverdagsliv. I artiklen Frihedens øvebane: Når efterskoleforældre giver slip – og stadig holder fast undersøger Anja Marschall og Noomi Matthiesen forældres frigørelsesprocesser, når deres børn tager på efterskole. Med afsæt i kvalitative interview med 12 forældrepar belyses, hvordan efterskoleforældre balancerer ønsket om at give slip med behovet for at sikre barnets trivsel. Det er en flersidet proces, der kræver en form for vedvarende arbejde fra forældrenes side, hvor de må forholde sig til både deres egen og deres børns frigørelse.
Temaredaktionen ønsker god læselyst.
