Author: redak­tio­nen

Dyg­tig­heds­pæ­da­go­gik: om elitens talenter og talen­ter­nes elite i uddannelsessystemet. 

Talen om talent og elite i det danske uddan­nel­ses­sy­stem er markant. ”De særligt talent­fulde skal have udfol­del­ses­mu­lig­he­der”, der skal ”ikke kun satses på bredden, men også eliten” er frem­træ­dende udsagn. I de seneste ti år har talent­be­gre­bet fået en særlig drejning i uddan­nel­ses­po­li­tik, hvor det først og fremmest handler om at give de dygtigste elever bedre mulig­he­der for at udvikle deres evner. Men hvad er talent og elite og hvad bliver det til i pæda­go­gi­ske sammenhænge?

Pædagogik i udkants- og højkants-Danmark 

Hvad vil det sige at komme et sted fra, når uddan­nelse, opdra­gelse og under­vis­ning skal finde og finder sted. Hvordan spiller lokal­mil­jøet, dets historie og aktuelle tilstand en rolle i og for børn, unge og forældres adgang og tilgang til diverse opdra­­gel­­ses- og uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner? Hvad er pæda­go­gik­ker i disse insti­tu­tio­ner præget af der, hvor de finder sted? Og hvordan spiller de statslige og regionale poli­tik­ker ind på og reagerer på stedernes uddan­nel­ses­for­hold? Temaet zoomer ind på det særlige ved sted og steders betydning for pæda­go­gi­ske prak­tik­ker og logikker.

DpT og børnehaven 

DpT har gennem tiderne fungeret som arena for for­skel­lige aktørers tanker om bør­ne­ha­ven; dens formål, ide, værdier, konkrete udform­ning og sam­funds­mæs­sige betydning. Vi har inviteret en række bør­ne­ha­ve­pæ­da­go­gi­ske debat­tø­rer til at se tilbage i ældre numre af tids­skrif­tet (Vor Ungdom, Pæda­­go­­gisk-psy­ko­lo­­gisk Tids­skrift og Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift) og udvælge en artikel, som de betragter som central, enten per­son­ligt eller som et tidsbillede. 

Pæda­go­gik­kens teori og praksis – eftersyn og eftertanke

I den pæda­go­gi­ske og politiske debat om pædagogik og uddan­nelse er det nærmest et dogme, at der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis. Hvad der menes med begre­berne teori og praksis, hvordan sam­men­hæn­gen skal være, og hvorfor der skal være en tæt sam­men­hæng mellem teori og praksis udfoldes sjældent.
Tema­num­me­rets ide er at tage de kon­ven­tio­nelle eller selv­føl­ge­lige for­mu­le­rede sam­men­hænge ud af omløb og iagttage dem udefra.

Ny teknologi i velfærdsprofessioner 

Velfærdsteknologi‑, digi­ta­li­­se­rings- og innova­tions­dags­or­de­ner fylder mere og mere. Politisk hersker der i dag ret bred enighed om, at udvik­lin­gen af vel­færds­sam­fun­det impli­ce­rer øget digi­ta­li­se­ring og innova­tion af vel­færds­tek­no­lo­gi­ske løsninger. Men hvad taler vi over­ho­ve­det om, når vi taler om digi­ta­li­se­ring og velfærdsteknologi?

Pæda­go­gi­ske tidskampe 

Pædagogik, opdra­gelse og uddan­nelse er tæt forbundne til tid. Opdra­gelse tager tid, folder sig ud over tid. Den pæda­go­gi­ske tid er udspændt mellem på den ene side et her-og-nu og på den anden side en fremtid som opdra­gel­sen og uddan­nel­sen retter sig imod. I denne sam­men­hæng er der mange for­skel­lige inter­es­sen­ter. Det er derfor ikke over­ra­skende, at den pæda­go­gi­ske tid i over­væl­dende grad er genstand for kamp. Indenfor det sidste år fx den nyeste fol­ke­sko­lere­form med dens udvidelse af det tidsrum børn går i skole. 

Læring i et ufaglært arbejdsliv

Temaet frem­stil­ler og ana­ly­se­rer nogle af de konkrete betin­gel­ser, ønsker og krav ufaglærte mødes med, både når det gælder livslang læring gennem del­ta­gelse i formelle uddan­nel­ses­ak­ti­vi­te­ter og i ikke-formelle lærings­ak­ti­vi­te­ter på arbejds­plad­sen. Derved rettes fokus på hvilke rammer, der sættes for lære­pro­ces­ser i voksen- og erhvervsuddannelsessystemet. 

Dialogisk styring – New Public Mana­ge­ment 2.0?

Hvad karak­te­ri­se­rer de nye sty­rings­for­mer, og hvordan forholder de sig til den økonomisk domi­ne­rede sty­rings­mæs­sige dagsorden som karak­te­ri­se­rede NPM? Hvilken betydning kan det have, at den øko­no­mi­ske dagsorden ikke er til dis­kus­sion, og at dialogen dermed ikke indebærer mulighed for reel demo­kra­ti­se­ring eller blot ind­fly­delse på de betin­gel­ser som afgør handlemulighederne?

Samværets Pædagogik

Der gives næppe nogen præcis defi­ni­tion af begrebet ’samvær’; men det er ind­ly­sende, at det på en eller anden måde relaterer sig til fæl­les­skabs­be­gre­bet. Og netop for­skel­lige fæl­les­skabs­be­gre­ber kan være med til at afdække hvad samvær drejer sig om og ikke mindst nogle af van­ske­lig­he­derne ved at planlægge og prak­ti­sere en egentlig ’samvær­s­pæ­da­go­gik’. Kan samvær­s­be­gre­bet vise sig frugtbart i bredere pæda­go­gi­ske sam­men­hænge fra dag- og fri­tids­in­sti­tu­tio­ner over skolen til uddannelsessystemet?

Kritikker af uddannelsesindustrialisering

Der fokuseres på aktuelle tendenser til indu­stri­a­li­se­ring indenfor uddan­nel­ses­plan­læg­ning og ‑tænkning. Der er ikke tale om tendenser, der eksplicit er fremført som ’indu­stri­a­li­se­ring’. Ved nærmere gransk­ning af hvordan en omfat­tende pro­duk­tions­lo­gik kan udlæses af en række for­skel­lige uddan­nel­ses­sam­men­hænge, vil tema­num­me­ret vise, hvorfor og hvordan en indu­stri­me­ta­for kan åbne for nye, væsent­lige og kritiske indsigter i indu­stri­elle tendenser.