Author: redak­tio­nen

Inklu­sio­nens selvfølgelighed?

Inklusion som selv­føl­ge­ligt mål i dag­in­sti­tu­tions- og sko­lepo­li­tik, uddan­­nel­­ses- og arbejds­mar­kedspo­li­tik og social- og inte­gra­tions­po­li­tik har sat dags­or­de­nen gennem de senere år. ’Inklusion’ er et af den slags begreber, der ofte omtales som en ’flydende betegner’. Det kan betyde lidt af hvert, alt efter hvad man mener med det. Alle kan genfinde sin mening i begrebet, men hvad det dækker over afhænger af synsvinklen. 

Anven­del­ses­fo­ku­se­ret pæda­go­gisk forskning – betydning og alternativer 

Temaet belyser aktuelle tendenser og måder at inddrage og anvende pæda­go­gisk teori i praksis. Begreber og fore­stil­lin­ger om anven­delse af viden inden for det pæda­go­gi­ske område bliver eks­pli­ci­te­ret, reflek­te­ret, dis­ku­te­ret, pro­ble­ma­ti­se­ret og nuanceret. Der kastes et kritisk lys på anven­del­ses­fo­ku­se­rin­gen, og i hvilken forstand den kan siges at kva­li­fi­cere den pæda­go­gi­ske praksis.

Pædagogik, histo­ri­e­brug og histo­ri­ske perspektiver 

Temaet retter opmærk­som­hed mod og skaber nys­ger­rig­hed om, hvordan historie fortælles og bruges i skolen, på uddan­nel­serne og i forsk­nin­gen samt i den politiske debat om pædagogik og uddan­nelse og i øvrigt. Hvilke former for historie skrives og fortælles og hvilke virk­nin­ger har histo­ri­e­for­tæl­lin­gerne i nutiden? Kan det forholde sig sådan at en åbning af historien kan medvirke til en visionær åbning og nys­ger­rig­hed ved­rø­rende pæda­go­gik­kens fremtidsperspektiver?

Erhverv­s­ud­dan­nel­ser – Social inklusion eller global konkurrencekraft 

Det er et paradoks for EUD at skulle levere såvel høj erhvervskom­pe­tence som generel stu­die­kom­pe­tence og samtidig levere en mere soci­al­pæ­da­go­gisk indsats for at fastholde de elever, som har svært ved at hænge på uddan­nel­sen, og som derfor er fra­fald­stru­ede. Temaet har til formål at forsøge at kaste lys over dette paradoks som et bidrag til de politiske ini­ti­a­ti­ver og reformer, som vil blive iværksat på EUD-området i den kommende tid.

Pro­fes­sions­højsko­ler – udvikling hvorhen? 

Temaet sætter fokus på pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser, de stu­de­ren­des del­ta­gel­ses­må­der og ‑betin­gel­ser og på, hvad der sker i pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne nu, hvor de er optaget i pro­fes­sions­højsko­lerne – fx som det kommer til udtryk i det tvær­pro­fes­sio­nelle element i uddan­nel­serne. Desuden ser vi på, hvilke udtryk og kon­se­kven­ser ønsker (og kampe) om defi­ni­tions­mag­ten får i pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne i forhold til hvilken viden, der fremhæves som legitim og efter­stræ­bel­ses­vær­dig i for­skel­lige uddan­nel­ses­kon­tek­ster og ‑rela­tio­ner.

Psy­ko­a­na­ly­ti­ske per­spek­ti­ver på det pædagogiske

Fokus sættes på de aspekter af pædagogik, uddan­nelse og læring, der synes mindst logiske, mindst til­gæn­ge­lige for rationel plan­læg­ning og mest gådefulde for både forskere og prak­ti­kere. Fx effekter af og per­spek­ti­ver på irra­tio­nelle processer og driv­kræf­ter, som ellers ofte enten ignoreres eller benægtes, når der tales pædagogik og uddan­nelse – eller markeres som så dunkle, at de ikke kan sættes på ord eller gøres til genstand for forsk­nings­mæs­sig praksis. Det vises, at det er muligt og oplysende at uddybe, hvad der synes at være i spil i såvel pæda­go­gisk arbejde som i den pæda­go­gi­ske forskningspraksis.

Rå pædagogik

Eksempler på rå pædagogik er mange. Med rå pædagogik forstås en pædagogik, der enten ikke tager hensyn til den lærendes per­son­lig­hed og lærings­for­ud­sæt­nin­ger eller en pædagogik hvor den lærendes per­son­lig­hed (og i sidste instans krop) udsættes for massive til­ret­te­vis­nin­ger grænsende til ydmy­gel­ser. Den rå pædagogik er en negation af bærende elementer i den civi­li­se­rede pædagogik. Hvad er det ’pæda­go­gi­ske rationale’, og hvorfor har det fået en vis popularitet?

Opdra­gelse af og i familien 

Familiens opgave er i stigende omfang blevet – og blevet ind­skræn­ket til – opdra­gel­sen af børn. Side­lø­bende er der udviklet en række pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og funk­tio­ner, der kan optimere eller forebygge uhen­sigts­mæs­sig­he­der i denne fami­lie­op­dra­gelse. ”Opdra­gel­sen af familien” sker i vidt omfang gennem en praktisk viden­sover­før­sel af hvad der er til sam­fun­dets eller barnets bedste. Med dette tema­num­mer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift ind­kred­ses status for og den histo­ri­ske udvikling i rela­tio­nen mellem familie og stat.

Historien om en bebudet folkeskolereform

Politiske planer om en reform af fol­ke­sko­len har længe været på dags­or­de­nen. Sorømødet i august 2012 resul­te­rede i et manifest for Ny Nordisk Skole. Mani­fe­stet opfor­drede til part­ner­ska­ber mellem en lang række inter­es­sen­ter. Det blev i december udmøntet i et udkast til en reform for fol­ke­sko­len, Gør en god skole bedre, hvor hel­tids­un­der­vis­ning skal give plads både til oppri­o­ri­te­ring af fagene og til akti­vi­tet­sti­mer. Men et konkret lov­for­slag er endnu under forberedelse.