Dialogisk styring – New Public Management 2.0?
Hvad karakteriserer de nye styringsformer, og hvordan forholder de sig til den økonomisk dominerede styringsmæssige dagsorden som karakteriserede NPM? Hvilken betydning kan det have, at den økonomiske dagsorden ikke er til diskussion, og at dialogen dermed ikke indebærer mulighed for reel demokratisering eller blot indflydelse på de betingelser som afgør handlemulighederne?
Samværets Pædagogik
Der gives næppe nogen præcis definition af begrebet ’samvær’; men det er indlysende, at det på en eller anden måde relaterer sig til fællesskabsbegrebet. Og netop forskellige fællesskabsbegreber kan være med til at afdække hvad samvær drejer sig om og ikke mindst nogle af vanskelighederne ved at planlægge og praktisere en egentlig ’samværspædagogik’. Kan samværsbegrebet vise sig frugtbart i bredere pædagogiske sammenhænge fra dag- og fritidsinstitutioner over skolen til uddannelsessystemet?
Kritikker af uddannelsesindustrialisering
Der fokuseres på aktuelle tendenser til industrialisering indenfor uddannelsesplanlægning og ‑tænkning. Der er ikke tale om tendenser, der eksplicit er fremført som ’industrialisering’. Ved nærmere granskning af hvordan en omfattende produktionslogik kan udlæses af en række forskellige uddannelsessammenhænge, vil temanummeret vise, hvorfor og hvordan en industrimetafor kan åbne for nye, væsentlige og kritiske indsigter i industrielle tendenser.
Inklusionens selvfølgelighed?
Inklusion som selvfølgeligt mål i daginstitutions- og skolepolitik, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik og social- og integrationspolitik har sat dagsordenen gennem de senere år. ’Inklusion’ er et af den slags begreber, der ofte omtales som en ’flydende betegner’. Det kan betyde lidt af hvert, alt efter hvad man mener med det. Alle kan genfinde sin mening i begrebet, men hvad det dækker over afhænger af synsvinklen.
Anvendelsesfokuseret pædagogisk forskning – betydning og alternativer
Temaet belyser aktuelle tendenser og måder at inddrage og anvende pædagogisk teori i praksis. Begreber og forestillinger om anvendelse af viden inden for det pædagogiske område bliver ekspliciteret, reflekteret, diskuteret, problematiseret og nuanceret. Der kastes et kritisk lys på anvendelsesfokuseringen, og i hvilken forstand den kan siges at kvalificere den pædagogiske praksis.
Pædagogik, historiebrug og historiske perspektiver
Temaet retter opmærksomhed mod og skaber nysgerrighed om, hvordan historie fortælles og bruges i skolen, på uddannelserne og i forskningen samt i den politiske debat om pædagogik og uddannelse og i øvrigt. Hvilke former for historie skrives og fortælles og hvilke virkninger har historiefortællingerne i nutiden? Kan det forholde sig sådan at en åbning af historien kan medvirke til en visionær åbning og nysgerrighed vedrørende pædagogikkens fremtidsperspektiver?
Erhvervsuddannelser – Social inklusion eller global konkurrencekraft
Det er et paradoks for EUD at skulle levere såvel høj erhvervskompetence som generel studiekompetence og samtidig levere en mere socialpædagogisk indsats for at fastholde de elever, som har svært ved at hænge på uddannelsen, og som derfor er frafaldstruede. Temaet har til formål at forsøge at kaste lys over dette paradoks som et bidrag til de politiske initiativer og reformer, som vil blive iværksat på EUD-området i den kommende tid.
Professionshøjskoler – udvikling hvorhen?
Temaet sætter fokus på professionsuddannelser, de studerendes deltagelsesmåder og ‑betingelser og på, hvad der sker i professionsuddannelserne nu, hvor de er optaget i professionshøjskolerne – fx som det kommer til udtryk i det tværprofessionelle element i uddannelserne. Desuden ser vi på, hvilke udtryk og konsekvenser ønsker (og kampe) om definitionsmagten får i professionsuddannelserne i forhold til hvilken viden, der fremhæves som legitim og efterstræbelsesværdig i forskellige uddannelseskontekster og ‑relationer.
Psykoanalytiske perspektiver på det pædagogiske
Fokus sættes på de aspekter af pædagogik, uddannelse og læring, der synes mindst logiske, mindst tilgængelige for rationel planlægning og mest gådefulde for både forskere og praktikere. Fx effekter af og perspektiver på irrationelle processer og drivkræfter, som ellers ofte enten ignoreres eller benægtes, når der tales pædagogik og uddannelse – eller markeres som så dunkle, at de ikke kan sættes på ord eller gøres til genstand for forskningsmæssig praksis. Det vises, at det er muligt og oplysende at uddybe, hvad der synes at være i spil i såvel pædagogisk arbejde som i den pædagogiske forskningspraksis.
Rå pædagogik
Eksempler på rå pædagogik er mange. Med rå pædagogik forstås en pædagogik, der enten ikke tager hensyn til den lærendes personlighed og læringsforudsætninger eller en pædagogik hvor den lærendes personlighed (og i sidste instans krop) udsættes for massive tilrettevisninger grænsende til ydmygelser. Den rå pædagogik er en negation af bærende elementer i den civiliserede pædagogik. Hvad er det ’pædagogiske rationale’, og hvorfor har det fået en vis popularitet?
Opdragelse af og i familien
Familiens opgave er i stigende omfang blevet – og blevet indskrænket til – opdragelsen af børn. Sideløbende er der udviklet en række pædagogiske institutioner og funktioner, der kan optimere eller forebygge uhensigtsmæssigheder i denne familieopdragelse. ”Opdragelsen af familien” sker i vidt omfang gennem en praktisk vidensoverførsel af hvad der er til samfundets eller barnets bedste. Med dette temanummer af Dansk pædagogisk Tidsskrift indkredses status for og den historiske udvikling i relationen mellem familie og stat.
Historien om en bebudet folkeskolereform
Politiske planer om en reform af folkeskolen har længe været på dagsordenen. Sorømødet i august 2012 resulterede i et manifest for Ny Nordisk Skole. Manifestet opfordrede til partnerskaber mellem en lang række interessenter. Det blev i december udmøntet i et udkast til en reform for folkeskolen, Gør en god skole bedre, hvor heltidsundervisning skal give plads både til opprioritering af fagene og til aktivitetstimer. Men et konkret lovforslag er endnu under forberedelse.
Tema: IT 2.0 – Didaktiske og pædagogiske udfordringer.
Der er ofret mange ressourcer på implementering af it i skolen. Men fra en æra for ti år siden rummende stærkt optimistiske forestillinger om de digitale mediers hastige ændringer af undervisning og læring, er vi i Danmark ved at nå til et punkt, hvor vi går til arbejdet med it og uddannelser på mere ’modne’ og nuancerede måder. Udbredelsen af digitale infrastrukturer såsom videndelingssystemer, sociale medier som Facebook, Twitter og virtuelle verdener, kombineret med ’Cloud Computing’ har gjort, at det bliver sværere at sige noget en gang for alle om, hvad it kan tilbyde.
Tema: Kritisk gymnasieforskning.
Temanummeret præsenterer aktuel forskning i gymnasiet for at pege på muligheden for en ’kritisk gymnasieforskning’, der bearbejder spørgsmål konciperet uafhængigt af de lukkede kredsløb som de praktisk-pædagogiske og politiske problemstillinger iværksætter, in casu uafhængigt af gymnasiereformens’ perspektiv. For at blive klogere på gymnasiets samfundsmæssige rolle og menneskedannende’ betydning under transformation.
Tema: Æstetik.
Baggrunden for dette temanummer er spørgsmålet om, hvilken betydning æstetiske former som billedkunst, musik, teater, drama, poesi og litteratur såvel som en generel æstetisk tilgang til verden kan have for os som mennesker. Hvorfor kan mødet med kunst og litteratur siges at være væsentligt, og især hvorfor det kan være væsentligt at det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne inddrager æstetikken? Kan der ske noget i mødet med det æstetiske, som vanskeligt kan finde sted på andre måder, fx igennem en undervisning, der betjener sig af ren kognitiv og logisk formidling af et stof?
Tema: Fag og faglighed under teknokratisk omstrukturering.
Den professionelle gør ikke alene, hvad der kan foreskrives som rigtigt af forskningen, af forvaltningen etc., men udfolder sin dømmekraft i et felt, fx et klasselokale, der aldrig er fuldstændig låst, men netop betinget af en betydelig åbenhed, der synes fundamental i det pædagogiske forhold i en aftraditionaliseret virkelighed.
Den professionelle er således ikke alene defineret i kraft af sit videngrundlag, men også af sin attitude til gerningen, dvs. af sin professionsidentitet, fastslår Stefan Hermann i artiklen.
