Temanumre

Anven­del­ses­fo­ku­se­ret pæda­go­gisk forskning – betydning og alternativer 

Temaet belyser aktuelle tendenser og måder at inddrage og anvende pæda­go­gisk teori i praksis. Begreber og fore­stil­lin­ger om anven­delse af viden inden for det pæda­go­gi­ske område bliver eks­pli­ci­te­ret, reflek­te­ret, dis­ku­te­ret, pro­ble­ma­ti­se­ret og nuanceret. Der kastes et kritisk lys på anven­del­ses­fo­ku­se­rin­gen, og i hvilken forstand den kan siges at kva­li­fi­cere den pæda­go­gi­ske praksis.

Pædagogik, histo­ri­e­brug og histo­ri­ske perspektiver 

Temaet retter opmærk­som­hed mod og skaber nys­ger­rig­hed om, hvordan historie fortælles og bruges i skolen, på uddan­nel­serne og i forsk­nin­gen samt i den politiske debat om pædagogik og uddan­nelse og i øvrigt. Hvilke former for historie skrives og fortælles og hvilke virk­nin­ger har histo­ri­e­for­tæl­lin­gerne i nutiden? Kan det forholde sig sådan at en åbning af historien kan medvirke til en visionær åbning og nys­ger­rig­hed ved­rø­rende pæda­go­gik­kens fremtidsperspektiver?

Erhverv­s­ud­dan­nel­ser – Social inklusion eller global konkurrencekraft 

Det er et paradoks for EUD at skulle levere såvel høj erhvervskom­pe­tence som generel stu­die­kom­pe­tence og samtidig levere en mere soci­al­pæ­da­go­gisk indsats for at fastholde de elever, som har svært ved at hænge på uddan­nel­sen, og som derfor er fra­fald­stru­ede. Temaet har til formål at forsøge at kaste lys over dette paradoks som et bidrag til de politiske ini­ti­a­ti­ver og reformer, som vil blive iværksat på EUD-området i den kommende tid.

Pro­fes­sions­højsko­ler – udvikling hvorhen? 

Temaet sætter fokus på pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser, de stu­de­ren­des del­ta­gel­ses­må­der og ‑betin­gel­ser og på, hvad der sker i pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne nu, hvor de er optaget i pro­fes­sions­højsko­lerne – fx som det kommer til udtryk i det tvær­pro­fes­sio­nelle element i uddan­nel­serne. Desuden ser vi på, hvilke udtryk og kon­se­kven­ser ønsker (og kampe) om defi­ni­tions­mag­ten får i pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne i forhold til hvilken viden, der fremhæves som legitim og efter­stræ­bel­ses­vær­dig i for­skel­lige uddan­nel­ses­kon­tek­ster og ‑rela­tio­ner.

Psy­ko­a­na­ly­ti­ske per­spek­ti­ver på det pædagogiske

Fokus sættes på de aspekter af pædagogik, uddan­nelse og læring, der synes mindst logiske, mindst til­gæn­ge­lige for rationel plan­læg­ning og mest gådefulde for både forskere og prak­ti­kere. Fx effekter af og per­spek­ti­ver på irra­tio­nelle processer og driv­kræf­ter, som ellers ofte enten ignoreres eller benægtes, når der tales pædagogik og uddan­nelse – eller markeres som så dunkle, at de ikke kan sættes på ord eller gøres til genstand for forsk­nings­mæs­sig praksis. Det vises, at det er muligt og oplysende at uddybe, hvad der synes at være i spil i såvel pæda­go­gisk arbejde som i den pæda­go­gi­ske forskningspraksis.

Rå pædagogik

Eksempler på rå pædagogik er mange. Med rå pædagogik forstås en pædagogik, der enten ikke tager hensyn til den lærendes per­son­lig­hed og lærings­for­ud­sæt­nin­ger eller en pædagogik hvor den lærendes per­son­lig­hed (og i sidste instans krop) udsættes for massive til­ret­te­vis­nin­ger grænsende til ydmy­gel­ser. Den rå pædagogik er en negation af bærende elementer i den civi­li­se­rede pædagogik. Hvad er det ’pæda­go­gi­ske rationale’, og hvorfor har det fået en vis popularitet?

Opdra­gelse af og i familien 

Familiens opgave er i stigende omfang blevet – og blevet ind­skræn­ket til – opdra­gel­sen af børn. Side­lø­bende er der udviklet en række pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og funk­tio­ner, der kan optimere eller forebygge uhen­sigts­mæs­sig­he­der i denne fami­lie­op­dra­gelse. ”Opdra­gel­sen af familien” sker i vidt omfang gennem en praktisk viden­sover­før­sel af hvad der er til sam­fun­dets eller barnets bedste. Med dette tema­num­mer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift ind­kred­ses status for og den histo­ri­ske udvikling i rela­tio­nen mellem familie og stat.

Historien om en bebudet folkeskolereform

Politiske planer om en reform af fol­ke­sko­len har længe været på dags­or­de­nen. Sorømødet i august 2012 resul­te­rede i et manifest for Ny Nordisk Skole. Mani­fe­stet opfor­drede til part­ner­ska­ber mellem en lang række inter­es­sen­ter. Det blev i december udmøntet i et udkast til en reform for fol­ke­sko­len, Gør en god skole bedre, hvor hel­tids­un­der­vis­ning skal give plads både til oppri­o­ri­te­ring af fagene og til akti­vi­tet­sti­mer. Men et konkret lov­for­slag er endnu under forberedelse.

Tema: IT 2.0 – Didak­ti­ske og pæda­go­gi­ske udfordringer.

Der er ofret mange res­sour­cer på imple­men­te­ring af it i skolen. Men fra en æra for ti år siden rummende stærkt opti­mi­sti­ske fore­stil­lin­ger om de digitale mediers hastige ændringer af under­vis­ning og læring, er vi i Danmark ved at nå til et punkt, hvor vi går til arbejdet med it og uddan­nel­ser på mere ’modne’ og nuan­ce­rede måder. Udbre­del­sen af digitale infra­struk­tu­rer såsom viden­de­lings­sy­ste­mer, sociale medier som Facebook, Twitter og virtuelle verdener, kom­bi­ne­ret med ’Cloud Computing’ har gjort, at det bliver sværere at sige noget en gang for alle om, hvad it kan tilbyde. 

Tema: Kritisk gymnasieforskning. 

Tema­num­me­ret præ­sen­te­rer aktuel forskning i gymnasiet for at pege på mulig­he­den for en ’kritisk gym­na­sie­forsk­ning’, der bear­bej­der spørgsmål kon­ci­pe­ret uaf­hæn­gigt af de lukkede kredsløb som de praktisk-pæda­­go­­gi­­ske og politiske pro­blem­stil­lin­ger iværk­sæt­ter, in casu uaf­hæn­gigt af gym­na­si­ere­for­mens’ per­spek­tiv. For at blive klogere på gym­na­siets sam­funds­mæs­sige rolle og men­ne­ske­dan­nende’ betydning under transformation.

Tema: Æstetik.

Bag­grun­den for dette tema­num­mer er spørgs­må­let om, hvilken betydning æstetiske former som bil­led­kunst, musik, teater, drama, poesi og lit­te­ra­tur såvel som en generel æstetisk tilgang til verden kan have for os som mennesker. Hvorfor kan mødet med kunst og lit­te­ra­tur siges at være væsent­ligt, og især hvorfor det kan være væsent­ligt at det pæda­go­gi­ske arbejde med børn, unge og voksne inddrager æste­tik­ken? Kan der ske noget i mødet med det æstetiske, som van­ske­ligt kan finde sted på andre måder, fx igennem en under­vis­ning, der betjener sig af ren kognitiv og logisk for­mid­ling af et stof?

Tema: Fag og faglighed under tek­no­kra­tisk omstrukturering.

Den pro­fes­sio­nelle gør ikke alene, hvad der kan fore­skri­ves som rigtigt af forsk­nin­gen, af for­valt­nin­gen etc., men udfolder sin døm­me­kraft i et felt, fx et klas­se­lo­kale, der aldrig er fuld­stæn­dig låst, men netop betinget af en betydelig åbenhed, der synes fun­da­men­tal i det pæda­go­gi­ske forhold i en aftra­di­tio­na­li­se­ret virkelighed.
Den pro­fes­sio­nelle er således ikke alene defineret i kraft af sit viden­grund­lag, men også af sin attitude til gerningen, dvs. af sin pro­fes­sions­i­den­ti­tet, fastslår Stefan Hermann i artiklen.