Temanumre

Pæda­go­gi­ske tidskampe 

Pædagogik, opdra­gelse og uddan­nelse er tæt forbundne til tid. Opdra­gelse tager tid, folder sig ud over tid. Den pæda­go­gi­ske tid er udspændt mellem på den ene side et her-og-nu og på den anden side en fremtid som opdra­gel­sen og uddan­nel­sen retter sig imod. I denne sam­men­hæng er der mange for­skel­lige inter­es­sen­ter. Det er derfor ikke over­ra­skende, at den pæda­go­gi­ske tid i over­væl­dende grad er genstand for kamp. Indenfor det sidste år fx den nyeste fol­ke­sko­lere­form med dens udvidelse af det tidsrum børn går i skole. 

Læring i et ufaglært arbejdsliv

Temaet frem­stil­ler og ana­ly­se­rer nogle af de konkrete betin­gel­ser, ønsker og krav ufaglærte mødes med, både når det gælder livslang læring gennem del­ta­gelse i formelle uddan­nel­ses­ak­ti­vi­te­ter og i ikke-formelle lærings­ak­ti­vi­te­ter på arbejds­plad­sen. Derved rettes fokus på hvilke rammer, der sættes for lære­pro­ces­ser i voksen- og erhvervsuddannelsessystemet. 

Dialogisk styring – New Public Mana­ge­ment 2.0?

Hvad karak­te­ri­se­rer de nye sty­rings­for­mer, og hvordan forholder de sig til den økonomisk domi­ne­rede sty­rings­mæs­sige dagsorden som karak­te­ri­se­rede NPM? Hvilken betydning kan det have, at den øko­no­mi­ske dagsorden ikke er til dis­kus­sion, og at dialogen dermed ikke indebærer mulighed for reel demo­kra­ti­se­ring eller blot ind­fly­delse på de betin­gel­ser som afgør handlemulighederne?

Samværets Pædagogik

Der gives næppe nogen præcis defi­ni­tion af begrebet ’samvær’; men det er ind­ly­sende, at det på en eller anden måde relaterer sig til fæl­les­skabs­be­gre­bet. Og netop for­skel­lige fæl­les­skabs­be­gre­ber kan være med til at afdække hvad samvær drejer sig om og ikke mindst nogle af van­ske­lig­he­derne ved at planlægge og prak­ti­sere en egentlig ’samvær­s­pæ­da­go­gik’. Kan samvær­s­be­gre­bet vise sig frugtbart i bredere pæda­go­gi­ske sam­men­hænge fra dag- og fri­tids­in­sti­tu­tio­ner over skolen til uddannelsessystemet?

Kritikker af uddannelsesindustrialisering

Der fokuseres på aktuelle tendenser til indu­stri­a­li­se­ring indenfor uddan­nel­ses­plan­læg­ning og ‑tænkning. Der er ikke tale om tendenser, der eksplicit er fremført som ’indu­stri­a­li­se­ring’. Ved nærmere gransk­ning af hvordan en omfat­tende pro­duk­tions­lo­gik kan udlæses af en række for­skel­lige uddan­nel­ses­sam­men­hænge, vil tema­num­me­ret vise, hvorfor og hvordan en indu­stri­me­ta­for kan åbne for nye, væsent­lige og kritiske indsigter i indu­stri­elle tendenser. 

Inklu­sio­nens selvfølgelighed?

Inklusion som selv­føl­ge­ligt mål i dag­in­sti­tu­tions- og sko­lepo­li­tik, uddan­­nel­­ses- og arbejds­mar­kedspo­li­tik og social- og inte­gra­tions­po­li­tik har sat dags­or­de­nen gennem de senere år. ’Inklusion’ er et af den slags begreber, der ofte omtales som en ’flydende betegner’. Det kan betyde lidt af hvert, alt efter hvad man mener med det. Alle kan genfinde sin mening i begrebet, men hvad det dækker over afhænger af synsvinklen. 

Anven­del­ses­fo­ku­se­ret pæda­go­gisk forskning – betydning og alternativer 

Temaet belyser aktuelle tendenser og måder at inddrage og anvende pæda­go­gisk teori i praksis. Begreber og fore­stil­lin­ger om anven­delse af viden inden for det pæda­go­gi­ske område bliver eks­pli­ci­te­ret, reflek­te­ret, dis­ku­te­ret, pro­ble­ma­ti­se­ret og nuanceret. Der kastes et kritisk lys på anven­del­ses­fo­ku­se­rin­gen, og i hvilken forstand den kan siges at kva­li­fi­cere den pæda­go­gi­ske praksis.

Pædagogik, histo­ri­e­brug og histo­ri­ske perspektiver 

Temaet retter opmærk­som­hed mod og skaber nys­ger­rig­hed om, hvordan historie fortælles og bruges i skolen, på uddan­nel­serne og i forsk­nin­gen samt i den politiske debat om pædagogik og uddan­nelse og i øvrigt. Hvilke former for historie skrives og fortælles og hvilke virk­nin­ger har histo­ri­e­for­tæl­lin­gerne i nutiden? Kan det forholde sig sådan at en åbning af historien kan medvirke til en visionær åbning og nys­ger­rig­hed ved­rø­rende pæda­go­gik­kens fremtidsperspektiver?

Erhverv­s­ud­dan­nel­ser – Social inklusion eller global konkurrencekraft 

Det er et paradoks for EUD at skulle levere såvel høj erhvervskom­pe­tence som generel stu­die­kom­pe­tence og samtidig levere en mere soci­al­pæ­da­go­gisk indsats for at fastholde de elever, som har svært ved at hænge på uddan­nel­sen, og som derfor er fra­fald­stru­ede. Temaet har til formål at forsøge at kaste lys over dette paradoks som et bidrag til de politiske ini­ti­a­ti­ver og reformer, som vil blive iværksat på EUD-området i den kommende tid.

Pro­fes­sions­højsko­ler – udvikling hvorhen? 

Temaet sætter fokus på pro­fes­sions­ud­dan­nel­ser, de stu­de­ren­des del­ta­gel­ses­må­der og ‑betin­gel­ser og på, hvad der sker i pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne nu, hvor de er optaget i pro­fes­sions­højsko­lerne – fx som det kommer til udtryk i det tvær­pro­fes­sio­nelle element i uddan­nel­serne. Desuden ser vi på, hvilke udtryk og kon­se­kven­ser ønsker (og kampe) om defi­ni­tions­mag­ten får i pro­fes­sions­ud­dan­nel­serne i forhold til hvilken viden, der fremhæves som legitim og efter­stræ­bel­ses­vær­dig i for­skel­lige uddan­nel­ses­kon­tek­ster og ‑rela­tio­ner.

Psy­ko­a­na­ly­ti­ske per­spek­ti­ver på det pædagogiske

Fokus sættes på de aspekter af pædagogik, uddan­nelse og læring, der synes mindst logiske, mindst til­gæn­ge­lige for rationel plan­læg­ning og mest gådefulde for både forskere og prak­ti­kere. Fx effekter af og per­spek­ti­ver på irra­tio­nelle processer og driv­kræf­ter, som ellers ofte enten ignoreres eller benægtes, når der tales pædagogik og uddan­nelse – eller markeres som så dunkle, at de ikke kan sættes på ord eller gøres til genstand for forsk­nings­mæs­sig praksis. Det vises, at det er muligt og oplysende at uddybe, hvad der synes at være i spil i såvel pæda­go­gisk arbejde som i den pæda­go­gi­ske forskningspraksis.

Rå pædagogik

Eksempler på rå pædagogik er mange. Med rå pædagogik forstås en pædagogik, der enten ikke tager hensyn til den lærendes per­son­lig­hed og lærings­for­ud­sæt­nin­ger eller en pædagogik hvor den lærendes per­son­lig­hed (og i sidste instans krop) udsættes for massive til­ret­te­vis­nin­ger grænsende til ydmy­gel­ser. Den rå pædagogik er en negation af bærende elementer i den civi­li­se­rede pædagogik. Hvad er det ’pæda­go­gi­ske rationale’, og hvorfor har det fået en vis popularitet?

Opdra­gelse af og i familien 

Familiens opgave er i stigende omfang blevet – og blevet ind­skræn­ket til – opdra­gel­sen af børn. Side­lø­bende er der udviklet en række pæda­go­gi­ske insti­tu­tio­ner og funk­tio­ner, der kan optimere eller forebygge uhen­sigts­mæs­sig­he­der i denne fami­lie­op­dra­gelse. ”Opdra­gel­sen af familien” sker i vidt omfang gennem en praktisk viden­sover­før­sel af hvad der er til sam­fun­dets eller barnets bedste. Med dette tema­num­mer af Dansk pæda­go­gisk Tids­skrift ind­kred­ses status for og den histo­ri­ske udvikling i rela­tio­nen mellem familie og stat.

Historien om en bebudet folkeskolereform

Politiske planer om en reform af fol­ke­sko­len har længe været på dags­or­de­nen. Sorømødet i august 2012 resul­te­rede i et manifest for Ny Nordisk Skole. Mani­fe­stet opfor­drede til part­ner­ska­ber mellem en lang række inter­es­sen­ter. Det blev i december udmøntet i et udkast til en reform for fol­ke­sko­len, Gør en god skole bedre, hvor hel­tids­un­der­vis­ning skal give plads både til oppri­o­ri­te­ring af fagene og til akti­vi­tet­sti­mer. Men et konkret lov­for­slag er endnu under forberedelse.

Tema: IT 2.0 – Didak­ti­ske og pæda­go­gi­ske udfordringer.

Der er ofret mange res­sour­cer på imple­men­te­ring af it i skolen. Men fra en æra for ti år siden rummende stærkt opti­mi­sti­ske fore­stil­lin­ger om de digitale mediers hastige ændringer af under­vis­ning og læring, er vi i Danmark ved at nå til et punkt, hvor vi går til arbejdet med it og uddan­nel­ser på mere ’modne’ og nuan­ce­rede måder. Udbre­del­sen af digitale infra­struk­tu­rer såsom viden­de­lings­sy­ste­mer, sociale medier som Facebook, Twitter og virtuelle verdener, kom­bi­ne­ret med ’Cloud Computing’ har gjort, at det bliver sværere at sige noget en gang for alle om, hvad it kan tilbyde. 

Tema: Kritisk gymnasieforskning. 

Tema­num­me­ret præ­sen­te­rer aktuel forskning i gymnasiet for at pege på mulig­he­den for en ’kritisk gym­na­sie­forsk­ning’, der bear­bej­der spørgsmål kon­ci­pe­ret uaf­hæn­gigt af de lukkede kredsløb som de praktisk-pæda­­go­­gi­­ske og politiske pro­blem­stil­lin­ger iværk­sæt­ter, in casu uaf­hæn­gigt af gym­na­si­ere­for­mens’ per­spek­tiv. For at blive klogere på gym­na­siets sam­funds­mæs­sige rolle og men­ne­ske­dan­nende’ betydning under transformation.

Tema: Æstetik.

Bag­grun­den for dette tema­num­mer er spørgs­må­let om, hvilken betydning æstetiske former som bil­led­kunst, musik, teater, drama, poesi og lit­te­ra­tur såvel som en generel æstetisk tilgang til verden kan have for os som mennesker. Hvorfor kan mødet med kunst og lit­te­ra­tur siges at være væsent­ligt, og især hvorfor det kan være væsent­ligt at det pæda­go­gi­ske arbejde med børn, unge og voksne inddrager æste­tik­ken? Kan der ske noget i mødet med det æstetiske, som van­ske­ligt kan finde sted på andre måder, fx igennem en under­vis­ning, der betjener sig af ren kognitiv og logisk for­mid­ling af et stof?

Tema: Fag og faglighed under tek­no­kra­tisk omstrukturering.

Den pro­fes­sio­nelle gør ikke alene, hvad der kan fore­skri­ves som rigtigt af forsk­nin­gen, af for­valt­nin­gen etc., men udfolder sin døm­me­kraft i et felt, fx et klas­se­lo­kale, der aldrig er fuld­stæn­dig låst, men netop betinget af en betydelig åbenhed, der synes fun­da­men­tal i det pæda­go­gi­ske forhold i en aftra­di­tio­na­li­se­ret virkelighed.
Den pro­fes­sio­nelle er således ikke alene defineret i kraft af sit viden­grund­lag, men også af sin attitude til gerningen, dvs. af sin pro­fes­sions­i­den­ti­tet, fastslår Stefan Hermann i artiklen.