Diskussioner af klasse har i årtier været fraværende i den offentlige debat og forskning, men er dog på det seneste dukket op igen – særligt i skønlitteraturen. Temanummeret spørgsmål om klasse åbner diskussion om klasse og ulighed i en pædagogisk kontekst.
Kritik i, med og af normkritik
Normkritik er her, der og alle vegne i den pædagogiske verden. Men der er langt fra blevet taget teoretisk hånd om begrebet. I dette temanummer spørger vi, hvad (norm)kritikken består af og hvad dens ærinde og muligheder er samt diskuterer dens iboende modsætninger. Normer henviser til dominerende ideer om det normale, som der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved. Kritikkens natur er at sætte spørgsmålstegn ved det selvfølgeliggjorte. Dette kritiske spændingsfelt sætter rammen om temanummeret.
Uden tema
Et nummer af tidsskriftet uden tema med artikler om arv og miljø i børnehaven, ungdomsklubber, inddragelse af børn med hjerneskade og engagementssociologi.
Pædagogikkens steder – stedernes pædagogik
Pædagogiske ideer og pædagogisk praksis er ikke kun en del af kulturelle og sociale sammenhænge, men er også forankret i konkrete steder. DpT sætter fokus på hvordan pædagogiske tiltag retter sig mod de mennesker, der bor, opholder eller uddanner sig specifikke steder og viser, hvordan deres erfaringer og forholden sig til steder knytter an til stedernes beskaffenhed såvel som de pædagogiske projekter, der foregår lokalt, og som er spundet ind i større samfundsmæssige og politiske forhold.
Tidlig indsats– radikaliseret forebyggelse?
Tidlig indsats lyder som et pædagogisk og politisk mantra. På tværs af en lang række sociale felter kaldes der på, at der skal sættes tidligere og tidligere ind, så potentielle problemer ikke udvikler sig og slår rod. Tidlig indsats synes at have etableret sig som en slags selvfølgelig fornuft, der sjældent sættes spørgsmålstegn ved. DpT sætter fokus på den tidlige indsats’ blinde vinkler og adresserer de selvfølgeligheder, magt- og praksisformer, som følger med mantraet.
Dansk pædagogisk forskning – en ubetinget succes?
Dansk forskning i pædagogik er en succes: flere institutioner, organisationer, midler og publikationer. Men hvilke udfordringer indebærer succesen – for praksis og for grundlæggende kundskabskriterier? Er der måske (stadig) noget der savnes?
Andre betingelser. Hverdagsliv med varierende funktionsevne, handicap og diagnoser
Dette nummer sætter fokus på, hvad varierende funktionsevne, handicap og diagnoser betyder for børn, unge og forældres hverdagsliv i forhold til deltagelsesmuligheder, identitetsdannelse og anerkendelse. I seks videnskabelige artikler præsenteres og belyses nye teorier, begreber og kritiske perspektiver, som kun i begrænset omfang er anvendt i empiriske analyser i Danmark. Temaet indeholder desuden aktivistiske indslag og en genlæsning af en klassisk tekst om udgrænsningen af ’de uduelige’.
Inddragelse af børn og unge i udsatte positioner – konflikter og dilemmaer.
Børn og unge i udsatte positioner skal inddrages – ikke mindst i deres egen ’sag’. Men ofte oplever børn og unge i udsatte positioner ikke at blive inddraget og lyttet til. Inddragelse kan også være både dilemmafyldt og kompliceret i praksis.
Socialpædagogikkens politiske økonomi
Hvilken betydning har den kapitalistiske samfundsmodel for socialpædagogisk praksis? Historisk synes socialpædagogik at være intimt forbundet med udviklingen af kapitalistiske kontrol- og hjælpeforanstaltninger. Men hvordan ser det ud aktuelt? I dette temanummer præsenterer vi seks analyser af socialpædagogikkens politiske økonomi: Magtrelationer, rammebetingelser, styringsstrategier, markedsgørelse, statslig økonomisering, vidensformer, marginalisering, menneskesyn, faglig pessimisme. Og mod.
Seksualitet og pædagogiske perspektiver – normer, frihed og begrænsning
Hvordan håndteres metoo og den seksualpolitiske kamp om lyst, tabu, grænser og magt i det pædagogiske felt? Et nyt dpt-tema undersøger det så forskellige steder som ungdomsklub, natklub, produktionsskole, Kriminalforsorgen, onlineplatforme og ved byttedates.
Eksperimenterende analyser
I dette temanummer dyrker vi analysen med det formål at genoverveje og nytænke den kritiske analyse af pædagogiske forhold. Temaets artikler dykker ned i analysens maskinrum og giver plads til refleksioner over – og eksperimenter med – analyser. Temanummeret sætter fokus på det ’tavse’ analysearbejde gennem seks artikler, der på vidt forskellig vis linder på låget til analysens sorte boks og bidrager til nye refleksioner over pædagogikkens forhold til den kritiske analyse.
Uhygge, frygt og modige børn
Børn både frygter og fascineres af det uhyggelige. Selvom frygt er en følelse forbundet med ubehag, kan den også være fascinerende og måske endda lærerig? Temanumret Uhygge, frygt og modige børn åbner diskussion om frygt og uhygge i en pædagogisk kontekst.
Social (u)retfærdighed i det 21. årh.
Social retfærdighed og uretfærdighed er centrale samfundsanliggender, men hvad bliver social (u)retfærdighed til i et pædagogisk lys? Har den pædagogiske praksis blinde vinkler, der upåagtet (re)producerer social uretfærdighed? Kan pædagogikken overhovedet skabe retfærdighed på de eksisterende politiske og samfundsmæssige vilkår? Temanummeret belyser pædagogikkens (u)retfærdighed gennem et kalejdoskop af perspektiver såsom modstandsskoler, dekolonisering, kinæstetik, uvildighed, byplanlægning og havebrugssamfund.
Meningstab og meningsdannelse i velfærdsuddannelsen
En række tendenser i relation til velfærdsuddannelserne peger på, at disse (stadig) er under pres: Søgningen og optaget af studerende er flere steder vigende, ligesom det fremhæves, at for få såkaldt dygtige studerende søger mod velfærdsuddannelserne; uddannelserne hævdes at være underfinansierede, og de fremstilles jævnligt negativt i den offentlige debat. Men hvordan kan disse problematikker forstås? Er der tale om en form for meningskrise i velfærdsuddannelser og –professioner? Og i givet fald, hvad er det så, der skaber henholdsvis mening og meningstab?
I cononarens lys og skygge
Covid-19-pandemien har vendt op og ned på samværsformer og hverdagspraksis i familier og velfærdsinstitutioner. Børn har skullet passes fra hjemmekontorerne – eller har været alene hjemme – og ord som værnemidler, karantæne og smittetryk er blevet en del af hverdagssproget. Situationen, omtalt som ’coronakrisen’, har medført en drastisk udvidelse af statslige foranstaltninger for at overvåge og beskytte befolkningens sundhed, og institutioner, tiltag og aktiviteter for børn og unge, blev nu betragtet i et risiko-perspektiv. Samværsformer præget af fysisk nærhed skulle hastigt erstattes af andre former, og den pædagogiske praksis udformes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Tillid og mistillid
Tillid er en grundlæggende komponent i ’samfundskontrakten’, ligesom Danmark ofte fremhæves som et samfund med en høj grad af tillid. Vi sætter fokus på hvordan tillid optræder, opstår, vedligeholdes eller undermineres i det, man kan kalde velfærdsprofessionelle relationer. Det synes nemlig at være en udbredt forståelse i dansk velfærdsprofessionel praksis, at tillid er et grundlæggende aspekt af en god relation og et godt samarbejde mellem den velfærdsprofessionelle og målgruppen, pårørende eller andre samarbejdspartnere. Det kan opfattes som en form for kulturel selvfølgelighed, hvilket implicerer, at mistillid kan opfattes som undergravende for velfærdsstatens fællesskab. Men hvordan ser tillid og mistillid egentlig ud, når det undersøges som en del af de forskellige hverdagspraksisser, der udfoldes i velfærdsinstitutionerne?
Anbragte
Selvom det kan være svært at huske her ved udgangen af 2020, hvor næsten alt
har handlet om coronavirus, bragte Mette Frederiksens nytårstale anbragte børn
og unge i politisk fokus. ”Et mere retfærdigt samfund starter med børnene”,
sagde Mette Frederiksen og talte om de samfundsmæssige forpligtelser til at tage
sig af de børn, der har det allersværest. Og hun præciserede: ”Flere udsatte børn
skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal
være langt mere stabile.”
I skammekrogen
At blive sendt i skammekrogen er næppe en oplevelse, som ret mange af nutidens danske skoleelever har haft. Ikke desto mindre er skam en integreret del af det meste opdragelse og undervisning. Ikke fordi børn eller voksne skammer sig hele tiden eller i alle sammenhænge.
Kunst, politik og pædagogik
I dette temanummer zoomer vi ind på den aktivistiske dimension af kunst-baserede pædagogiske interventioner og praksis. Hvilke følelser, erkendelser, ideologier og politiske mobiliseringer er på spil? Hvilke muligheder for at fortolke, performe og beskue verden og livet faciliteres af æstetisk-kunstnerisk pædagogik, og hvilke sociale forandringsprocesser rummes heri?
Nye udfordringer på universitetet – pædagogik mellem lyst og nødvendighed
De danske universiteter har i mange år stået overfor udfordringer, der påvirker den pædagogiske tænkning og udvikling. De senere års politiske udspil og organisatoriske forandringer i sideløbende og modsætningsfyldte tendenser har skabt dårligere betingelser for det pædagogiske virke. Der er et øget pres både på såvel de ansatte på universiteterne som på de studerende, hvor pædagogikken får afgørende betydning for mødet mellem undervisere, vejledere og de studerende, og dette møde er i sig selv betydningsfuldt for udvikling af den pædagogiske diskurs og praksis.
Tema: Overgang – i lyset af det moderne institutionelle liv – findes liminaliteten?
Menneskelivet er fyldt med overgange fra en status til en anden. Centralt er overgangen fra barn til voksen. Men der er også andre overgange som i de fleste kulturer er betydningsfulde – fx fra den familie hvor man er barn til den familie, man former ved ægteskab, eller overgangen fra liv til død. Der er en stigende interesse for at tilrettelægge overgange på hensigtsmæssige måder – en interesse som går som en underliggende rød tråd igennem størstedelen af temaets artikler.
Pædagogiske rejser
Temaet fokuserer på, hvordan pædagogiske ideer, teorier, metoder og praksisformer rejser over landegrænser, Politikere og embedsmænd og pædagogiske aktører rejser ud og sender rejseberetninger hjem. Tekster opdages, oversættes og udgives, kommer på pensum og institutionaliseres. Koncepter indkøbes, promoveres, tilpasses, implementeres – eller omvendt sælges og eksporteres, som når såkaldt “nordisk pædagogik” rejser til lande uden for Skandinavien. Temaets forfattere er inviteret til at adressere en række spørgsmål i relation til pædagogiske rejser.
Pædagogikken og pengene.
Det er blevet mere og mere almindeligt, at forskellige private aktører og fonde stiller midler til rådighed for pædagogiske udviklingsprojekter og pædagogisk forskning, lige som firmaer udviser interesser i at udvikle pædagogiske koncepter og programmer, som kommuner eller andre offentlige institutioner kan købe. Dette tema stiller sig undersøgende og nysgerrigt an i fht. pædagogikkens nye pengestrømme. Vi ønsker at nærme os en forståelse af hvilke pædagogiske og forskningsmæssige ideer og praksisformer, der muliggøres hhv. besværliggøres ved udviklingen.
Tag dømmekraften tilbage – men tilbage til hvad?
Dømmekraften er traditionelt blevet opfattet som en af de vigtigste kvalifikationer hos de professionelle. Organiseringen af bestemte erhverv som professionelt arbejde er ofte blevet begrundet med henvisning til den professionelle dømmekraft. Igennem en del år er denne stærke tiltro til dømmekraften og mere generelt den professionelle organisering af arbejdet blevet udfordret fra flere sider. Kunne andre og mere demokratisk baserede organiseringer af arbejdet udvikles – hvor der stadig var plads til og efterspørgsel på den professionelle dømmekraft?
Annonce
Annonce
