Temanummer
Dansk forskning i pædagogik er en succes: flere institutioner, organisationer, midler og publikationer. Men hvad gemmer der sig i denne tilsyneladende succes? Hvilke typer af pædagogisk forskning nyder fremme og hvorfor? Hvilke udfordringer indebærer succesen – for hvem, hvad og hvorfor? Hvad med mere grundlæggende kundskabskriterier og ‑forventninger. Hvad med praksis? Er der, med et omskrevet citat, måske (stadig) noget der savnes i dansk pædagogisk forskning? Det diskuterer dette temanummer.
Temaartikler
Dansk pædagogisk forskning – en ubetinget succes?
Dansk forskning i pædagogik er en succes: flere institutioner, organisationer, midler og publikationer. Men hvilke udfordringer indebærer succesen – for praksis og for grundlæggende kundskabskriterier? Er der måske (stadig) noget der savnes?
Om det som måske (stadig) savnes i dansk pædagogisk forskning
Tilbage i 1994 udgav Dansk pædagogisk Tidskrift et nummer, der havde stort set det samme tema som det, du nu læser på din skærm. Det handlede om dansk pædagogisk forskning, og bestod af artikler skrevet af en række af det, som man dengang sikkert ville have kaldt førende danske forskere. I denne samling indgik Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning skrevet af Staf Callewaert (1932 – 2023).
Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning
Genoptryk – oprindeligt trykt i DpT 4/1994
Udfordringer til dansk pædagogisk forskning
Artiklen præsenterer en række udfordringer til pædagogisk forskning på danske universiteter og professionshøjskoler. Artiklen bygger på et forskningsprojekt om videnstraditioner i dansk pædagogik og daginstitutionspædagogik.
Fra forskning til (uddannelses)praksis: Hvilken forskning bruger pædagogstuderende?
I denne artikel analyseres 4000 pædagog-bachelorprojekter, for at belyse hvilken forskning der finder vej til pædagogstuderende på de tre pædagogiske specialiseringer
Hvad kendetegner dansk universitetspædagogisk forskning?
Med afsæt i en metaanalyse af forskningsartikler fra Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) fra 2015 – 2022 giver vi i artiklen en karakteristik af aktuel dansksproget universitetspædagogisk forskning.
Læreres og pædagogers professionsviden 1990 – 2020 – Professionspaternalisme, professionsrealisme og professionsinstrumentalisme
Artiklen beskriver forandringer i såvel indhold som organisering af læreres og pædagogers professionsviden 1990 – 2020. Set over den lange linje forstærkes instrumentalisme og korttidsholdbar professionsviden, mens teori, historie og vertikale vidensstrukturer svækkes
På sporet af pædagogisk forskning
Mere forskning har ikke nævneværdigt bidraget til en forbedring af pædagogiske uddannelser og professioner. Kan almenpædagogisk informeret forskning om og for praksis gøre en forskel?
