Arv og miljø(er) – forældre og pædagogers forklaringer på børns upassende adfærd
Arv og miljø(er) – forældre og pædagogers forklaringer på børns upassende adfærd
Gavner de fine principper børn med svær hjerneskade?
Gavner de fine principper børn med svær hjerneskade? Inddragelse af børneperspektiver, når børn har svær hjerneskade og manglende verbalt sprog
Kompromisser, kritik og kompositionskunst i uddannelse: En introduktion til Laurent Thévenots engagementssociologi
Uddannelsesinstitutioner har i de senere år udviklet sig på en måde, hvor nye modsætninger er opstået gennem sameksisterende værdier fra en række aktører om fx standarder for kvalitet, målstyring, kontraktstyring, men også praksisintegreret- og undersøgende undervisning, kreativitet og innovation.
Ungdomspædagogisk klubarbejde i storbyen – at engagere, udvikle og afskærme unge
Denne artikel bidrager til det ungdomspædagogiske forsknings- og praksisfelt med tre klubfigurer, som fungerer som tænketeknologi i diskussioner om, hvordan klubarbejde organiseres, og hvem klubben er til for.
Skjulte mobbemønstre og begrænsende betingelser
Lærere i skolen er nøglepersoner i forhold til at skulle håndtere mobning blandt eleverne. Flere studier peger dog på, at det for mange fagprofessionelle er ganske vanskeligt at få øje på de mønstre af social eksklusion blandt børnene, som ifølge nyere forskning kendetegner megen mobning.
Professionsintegration – Studiegrupper som professionelle arbejdsfællesskaber
I denne artikel undersøges betydningen af studiegrupper for studerendes integration på professionsbacheloruddannelser. Artiklen tager teoretisk afsæt i Vincent Tintos begreber om social og faglig integration.
Omsorgsgiveres deltagelse i små børns lege i dagtilbud
. Artiklen tager afsæt i viden fra international lege- og barndomsforskning og analyserer filmklip af samspil mellem små børn og pædagogstuderende. Hermed bidrager artiklen med et samlet teoretisk grundlag for at tale om de mindste børns lege samt en analyse og diskussion af, hvordan omsorgspersoner kan rammesætte, støtte og guide legende samspil med de yngste børn i dagtilbud.
Folkeuniversitetet 1898 – 1910 – et populærvidenskabeligt oplysningsinitiativ
Folkeuniversitetet blev dannet i 1898. Bag initiativet stod en række bevægelser og organisationer, som repræsenterede vidt forskellige målgrupper og ideologier. I artiklen analyserer vi, hvordan disse på hver deres måde satte deres præg på såvel undervisningens indhold som på hvem, der blev rekrutteret til foredragsrækkerne.
Mellem innovation og reproduktion – hvordan fremtidens sundhedsprofessionelle lærer at arbejde på tværs
Artiklen, der er en del af forskningsprojektet “UddannelsesSammenhæng i Klinik Teori” (UDSiKT), undersøger, hvordan praktikdelen af uddannelserne har mødt opgaven.
Skriften på væggen – Når børn skaber literacy i daginstitutionen
Med udgangspunkt i en analyse af tre literacybegivenheder i daginstitutioner sætter vi i denne artikel fokus på, hvordan literacy indgår som en del af børns sociale praksis og som medskabende af sprogmiljøet i institutionen, og hvordan sted, affekt og materialitet spiller en central rolle i børnenes betydningsdannelse omkring literacy.
Den upassende TikTok-video – Perspektiver på det pædagogiske arbejde med børns digitale dannelsesprojekter
Denne artikel har til formål at analysere og diskutere det pædagogiske arbejde med børns digitale dannelse. Arbejdet tager udgangspunkt i interviews udført med børn og pædagogisk personale i en fritidsinstitution og omhandler børns brug af det sociale medie, TikTok.
Didaktik og/eller læreplan
Gennem de seneste årtier har begreberne didaktik og læreplan vundet indpas i dagtilbud og småbørnspædagogikken som sådan. Men begreberne bliver ofte brugt synonymt eller upræcist, hvilket kan føre til misforståelser og uklar kommunikation.
Træningstonen – Pædagogers svar på diagnosekulturens forståelse af børns udfordringer
Artiklen undersøger, hvordan læring og skoleforberedelse praktiseres i en almen daginstitutionskontekst, hvor særlige udfordringer karakteriserer flertallet af børnene.
Omsorgsøjeblikke: Vuggestuepædagogers tavse viden om omsorg
Artiklen er en udforskning af, hvad vuggestuepædagoger oplever som de væsentligste aspekter i deres daglige udøvelse af omsorg for vuggestuebørn. Artiklen er således et bidrag til at beskrive og begrebssætte den vigtige omsorgsopgave i dagtilbud.
Enhedsmodel for metodevalg i pædagogik
I dette essay fortæller jeg om mine erfaringer som ung pædagogisk medhjælper og pædagog.
Modige børn
I essayet ses på fænomenet mod og hvilken rolle mod spiller i børns dannelse i dag. Inspirereret af Platons dialoger undersøges forskellige aspekter af mod.
Skræmt til vid og sans – Evolution og udvikling i den uhyggelige børnefortælling
Fra et evolutionsbiologisk perspektiv forklares børns fascination af det uhyggelige ved at den aktiverer biologiske mekanismer, der gør sig gældende når børn begynder at bevæge sig væk fra deres forældre.
Gys i underholdning, formidling og fællesskaber: Et praksisperspektiv fra skræmmevirksomheden Dystopia Entertainment
Eventvirksomheden Dystopia Entertainment har speciale i at bruge gyset til at skabe positive oplevelser og glæde, men også til at styrke fællesskaber, læring og personlig udvikling.
Børn på Flugt – Må man gerne skræmme børn?
En personlige beretning fra en pædagog om erfaringer med ’Børn på Flugt’: Et horror-run med natløb og zombier, en tradition i klubber i Viborg.
Titte-bøh! Frygt og leg i danske daginstitutioner
I artiklen præsenteres data indsamlet gennem interviews med danske institutionspædagoger: Uhygge og ‘det gode gys’ er udbredt, ofte traditionsbårent, og introduceres med stor følsomhed.
’Klart under middel, middel, over middel’ – om datavisualiseringers betydning for synliggørelsen af folkeskolens kvalitet
Denne artikel undersøger Undervisningsministeriets visualiseringer af nationale test med henblik på at analysere, hvordan forskellige visualiseringer skaber folkeskolens kvalitet som et fænomen, der kan gøres til genstand for pædagogisk og styringsmæssig intervention.
Etiske refleksioner over krav i onlineundervisningen
Med udgangspunkt i elevsurveys ifm. et onlineforløb for 6 skoleklasser, diskuterer vi i denne artikel nogle af de etiske spørgsmål, som onlineundervisningen gav anledning til.
Overdreven risikoopfattelse, men underdreven chanceulighed? – Risikovurderinger på børn- og unge området
Vi sætter i artiklen fokus på pædagogers og læreres risikovurderinger, fordi disse er kommet til at spille en stadig større rolle for, hvornår og hvordan man støtter sårbare børn og unge.
Fra glemmebogen – om retfærdiggørelsen af den socialt retfærdige skole
Hvorfor laver vi skole? Hvad vil vi med skolen? Hvad vil vi med pædagogikken, det pædagogiske arbejde med børn – foranstaltet af voksne? Hvad vil vi med samfundet?