Pæda­go­gik­kens glemmebog: Benny Lihme

Pædagogikkens glemmebog: Benny Lihme - Dansk pædagogisk Tidsskrift 2

Denne gang har vi valgt en tekst, som kom­ple­men­te­rer, kom­men­te­rer og kon­tek­stu­a­li­se­rer de fem artikler fra temaet om Anbragte, nemlig Benny Lihmes kronik ”Afvig som identitet”, som Infor­ma­tion bragte i 1974.

Grænser for opdra­gelse – Opfin­del­sen af uopdragelighed

Grænser for opdragelse - Opfindelsen af uopdragelighed - Dansk pædagogisk Tidsskrift 5

Artiklen bidrager med histo­ri­ske per­spek­ti­ver på nutidige kate­go­rier til at udpege børn og unge som ’uden for pæda­go­gisk ræk­ke­vidde’ og inviterer dermed til kritiske reflek­sio­ner om, hvordan pæda­go­gi­ske og soci­al­pæ­da­go­gi­ske prak­sis­ser medvirker til, at nogle børn og unge havner i sådanne kategorier.

Nye repro­duk­tions­stra­te­gier i middelklassen?

Nye reproduktionsstrategier i middelklassen? - Dansk pædagogisk Tidsskrift 7

Artiklen dis­ku­te­rer kon­tu­rerne af nye repro­duk­tions­stra­te­gier i de danske øvre mid­delklas­ser. I deres klassiske arbejder iden­ti­fi­ce­rer Bourdieu og Passeron to for­skel­lige stra­te­gier for den franske mid­delklasse i forhold til at repro­du­cere familiens resurser igennem uddan­nel­ses­sy­ste­met: En strategi, der instru­men­telt og bevidst udnytter uddan­nel­ses­sy­ste­mets formelle meri­to­kra­ti­ske mulig­he­der og en strategi der gennem for­nem­melse for spillet ubevidst retter sin uddan­nel­ses­stra­tegi derhen, hvor det største afkast er.

’Passende’ pædagoger i det fleksible skoleskema

’Passende’ pædagoger i det fleksible skoleskema - Dansk pædagogisk Tidsskrift 8

Artiklen under­sø­ger skole­le­de­res designs af fleksible sko­le­ske­maer for at se på, hvordan varianter af fleksible sko­le­ske­maer tilbyder for­skel­lige orga­ni­sa­to­ri­ske sub­jekt­po­si­tio­ner for pæda­go­gers faglighed i skolen. 

“Altså jeg er ikke bange for at blive set, men…” – Stu­de­ren­des for­tæl­lin­ger om skam og udskam­ning i uddannelse

“Altså jeg er ikke bange for at blive set, men…” – Studerendes fortællinger om skam og udskamning i uddannelse - Dansk pædagogisk Tidsskrift 9

Med udgangs­punkt i for­tæl­lin­ger omhand­lende van­ske­lige stu­di­e­si­tu­a­tio­ner, og skabt i sam­ar­bejde med pæda­gogstu­de­rende fra to pro­fes­sions­højsko­ler, under­sø­ger denne artikel stu­de­ren­des måder at håndtere van­ske­lige ople­vel­ser med udskam­ning i deres uddan­nel­ses­liv – og hvad udskam­nin­gen betyder for deres stu­di­e­del­ta­gelse. Ved hjælp af for­skel­lige teo­re­ti­se­rin­ger om og per­spek­ti­ver på skam som en på en gang subjektiv, social og kulturelt forankret […]

Skammens (u)balancer – Om skammens brug og virk­nin­ger mellem sociale kom­pe­ten­cer og social mistrivsel

Skammens (u)balancer – Om skammens brug og virkninger mellem sociale kompetencer og social mistrivsel - Dansk pædagogisk Tidsskrift 10

I denne artikel afsøger jeg skammens rolle i skolens pædagogik omkring sociale kom­pe­ten­cer, hvor jeg har til hensigt at belyse balancen mellem skammens positive og inte­gre­rende sociale funktion og dens util­sig­tede virk­nin­ger af mistriv­sel og social afson­dring. Artiklens baggrund er et forsk­nings­pro­jekt, hvor jeg under­søgte sko­le­e­le­vers socialt ori­en­te­rede mistriv­sel – mistrivs­len under andres blik og potentielt […]

Fol­ke­sko­lens følel­ses­mæs­sige sortbørs

Folkeskolens følelsesmæssige sortbørs - Dansk pædagogisk Tidsskrift 11

Denne artikel handler om til­bli­vel­sen af skam hos lærere i fol­ke­sko­len. Med afsæt i to empiriske eksempler fra under­vis­nin­gen i håndværk og design på fol­ke­sko­lens 4. klas­se­trin, samt et opføl­gende lærerin­ter­view, under­sø­ger artiklen skammens distri­bu­tion til lærere. Med afsæt i et insti­tu­tio­nelt prak­sis­blik aktu­a­li­se­rer artiklen den affekt­te­o­re­ti­ske for­stå­else, at skyld og skam ikke tilhører den enkelte, men stilles til […]

Første­klas­ses følelser

Førsteklasses følelser - Dansk pædagogisk Tidsskrift 12

Elevers følelser i grund­sko­len er genstand for pæda­go­gisk opmærk­som­hed i dis­kus­sio­ner om elevers trivsel, robusthed og sociale kom­pe­ten­cer. Den ideelle elev formår at balancere sit følel­ses­liv i relation til sine klas­se­kam­me­ra­ter og bliver hjulpet på vej af Pyt-knapper og klas­se­reg­ler. Men reglerne bliver ikke altid overholdt, og Pyt-knappen er ikke nød­ven­dig­vis det første valg, når klas­se­rum­mets hverdag spidser […]

“Det er jo en pause, ikke en straf” – Skam­me­kro­gen som del af en aktuel pædagogik

“Det er jo en pause, ikke en straf” – Skammekrogen som del af en aktuel pædagogik - Dansk pædagogisk Tidsskrift 13

Timeout er en procedure, hvor et barn, der har gjort noget, barnet ikke måtte, placeres på en stol i et bestemt tidsrum. Timeout anvises aktuelt som en hen­sigts­mæs­sig praksis til ansatte i dag­in­sti­tu­tio­ner, sko­le­fri­tids­ord­nin­ger og skoler som en del af arbejdet med de evi­dens­ba­se­rede metoder DUÅ og PALS. Denne artikel handler om, hvordan det går for sig, […]

Den tabu­i­se­rede skamudøvelse

Den tabuiserede skamudøvelse - Dansk pædagogisk Tidsskrift 14

Artiklen tager udgangs­punkt i, at skam­fø­lelse på den ene side er en grund­læg­gende dimension ved men­ne­ske­lig samek­si­stens, og på den anden side tæt forbundet med spe­ci­fikke kul­tu­relle værdier og sociale struk­tu­rer. I en skan­di­na­visk sam­men­hæng har det sidste århund­rede ændret så radikalt ved opfat­tel­ser af, hvad der er skamfuldt, så selve skam­fø­lel­sen er blevet prekær og […]

Dobbelte spor. Soci­al­pæ­da­go­gik, kunst og æstetik – et essay

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

Essayet kredser omkring to æstetiske reflek­sio­ner: Hvad er forholdet mellem kunst­ne­rens inter­es­ser og aktø­rer­nes – mellem sagen og forholdet, og hvad er poten­ti­a­let i for­skel­lige kunst­ne­ri­ske udtryks­for­mer – teater, bil­led­kunst, musik, med videre? Det er oprin­de­ligt udgivet i DpT nr. 4/1999 under temaet ”Æstetik, kunst og pædagogik” med titlen ’Dobbelte spor – reflek­sio­ner over soci­al­pæ­da­go­gik og æstetik’. […]

Kunst som negation: om Adornos “Æstetisk teori”

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

Frank­fur­ter­sko­lens Theodor W. Adorno gjorde kunsten og dennes relation til men­ne­skets eman­ci­pa­tion til sin livslange beskæf­ti­gelse. Det er nu 50 år siden Adornos hovedværk om æste­tik­ken udkom, og dermed er det meget passende at gøre en lille status over værkets nutidige relevans. Æstetisk teori fra 1970 er kul­mi­na­tio­nen på Adornos dedi­ke­rede interesse i kunsten og dennes […]

Demo­kra­tisk dannelse –mellem kunst og pædagogik

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

Hvordan kan kunst fremme demo­kra­tisk dannelse i skolen? Artiklen tilbyder et forsk­nings­ba­se­ret svar på dette spørgsmål og under­sø­ger problemer og gevinster ved at åbne for trafikken mellem kunst og pædagogik – begge veje. Under­sø­gel­sen tager udgangs­punkt i EU-projektet Reach Out, hvor pro­fes­sio­nelle kunstnere fra England, Rumænien og Portugal har afholdt musik‑, bil­­led­kunst- og dan­sewor­ks­hops med elever fra […]

”Hvem er jeg?”

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

— en under­sø­gelse af kunstens betydning for iden­ti­tets­ud­vik­lin­gen hos udsatte unge Med afsæt i empirisk pro­du­ce­ret materiale i for­bin­delse med et forsk­­nings- og udvik­lings­pro­jekt i pæda­gog­ud­dan­nel­sen, Pro­fes­sions­højsko­len Absalon, udforsker artiklen kunstens og kulturens poten­ti­ale i forhold til styrkelse af udsatte unges per­son­lige iden­ti­tets­ud­vik­ling og livs­du­e­lig­hed, der peger fremad mod videre uddan­­nel­­ses- og arbejds­liv. Artiklen argu­men­te­rer for, at kunst­per­for­ma­tive processer […]

Kunst og pædagogik i et postmigrationssamfund

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

Artiklen rejser spørgs­må­let, hvilket pæda­go­gisk projekt, der tegner sig, når kunstnere ”giver stemme til” mennesker med flygt­­ninge- og ind­van­drer­bag­grund, og hvordan en sådan kurateret stem­me­fø­ring kan forstås som en pæda­go­gisk inter­ven­tion i et post­mi­gra­tions­sam­fund. Således indledes artiklen med en teoretisk afsøgning og dis­kus­sion af kunstens pæda­go­gi­ske poten­ti­ale fra Brecht og Freire til Mouffe og Rancière, samt […]

ARTo­gra­fi­ske fortællinger

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

Artiklen kaster læseren ind i fem pæda­go­gi­ske situ­a­tio­ner, hvor radikalt ander­le­des dan­nel­ses­pro­ces­ser finder sted. Inspi­re­ret af ARTo­gra­fien som en meto­do­logi til at forme, forstå og beskrive processer med Art, Research og Teaching, fortæller vi, hvordan kunst­ne­res, forskeres og læreres møder om under­vis­ning og for­mid­ling i for­skel­lige socio­ma­te­ri­elle felter ikke kun forandrer elever/studerende, men også kunst­ne­ren, forskeren og læreren […]

”Når de har været til eksamen, så er de tilbage igen”

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

Denne artikel omhandler prak­tik­ken i pæda­gog­ud­dan­nel­sen, som efter de seneste reformers for­ma­li­se­ring og fag­gø­relse er blevet et uddan­nel­ses­rum, hvor ”opgave”, ”eksamen” og ”kom­pe­ten­ce­mål” er blevet uom­gæn­ge­lige fænomener

Den psy­kopo­li­ti­ske, den køns­po­li­ti­ske og den radikale

DPT Temanummer forside - Kunst, politik og pædagogik

De Forenede Nationers (FN) anbe­fa­ling om at fremme psykisk sundhed udtrykker en inter­na­tio­nal aner­ken­delse af behovet for et mere fler­fag­ligt fokus på psykisk sundhed frem for at fastholde en entydig medicinsk ori­en­te­ring mod sygdom inden for det psykiske sundhedsområde.