Anbragt i skemaet – Børneværnets brug af faste skemaer, 1905 – 1975
Standardskemaer har længe været en fast bestanddel af det sociale arbejde. I denne artikel undersøger jeg faste skemaer som en del af børneværnets praksis i perioden 1905 – 1975.
Pædagogikkens glemmebog: Benny Lihme
Denne gang har vi valgt en tekst, som komplementerer, kommenterer og kontekstualiserer de fem artikler fra temaet om Anbragte, nemlig Benny Lihmes kronik ”Afvig som identitet”, som Information bragte i 1974.
Provokerende og tilknytningsforstyrret? At udfordre problemfortællinger ved at lytte efter de andre historier
Artiklen omhandler måden, hvorpå anbragte børns følelsesmæssige adfærd problematiseres og kobles til diagnoser.
Skrøbelige relationer – tidligere anbragtes fortællinger om familie
I denne artikel belyser vi betydningen af familierelationer for unge, der har været anbragt i familiepleje.
Grænser for opdragelse – Opfindelsen af uopdragelighed
Artiklen bidrager med historiske perspektiver på nutidige kategorier til at udpege børn og unge som ’uden for pædagogisk rækkevidde’ og inviterer dermed til kritiske refleksioner om, hvordan pædagogiske og socialpædagogiske praksisser medvirker til, at nogle børn og unge havner i sådanne kategorier.
Erindringer, der gør det lettere at leve – Håndtering af smertelige og lykkelige minder blandt tidligere børnehjemsbørn i en særlig erindringspolitisk kontekst
Med Godhavnsdrengens kamp for en officiel undskyldning for svigt og overgreb under den danske børneforsorg blev der skabt et nyt landskab for tidligere børnehjemsbørns erindringsdannelse.
Nye reproduktionsstrategier i middelklassen?
Artiklen diskuterer konturerne af nye reproduktionsstrategier i de danske øvre middelklasser. I deres klassiske arbejder identificerer Bourdieu og Passeron to forskellige strategier for den franske middelklasse i forhold til at reproducere familiens resurser igennem uddannelsessystemet: En strategi, der instrumentelt og bevidst udnytter uddannelsessystemets formelle meritokratiske muligheder og en strategi der gennem fornemmelse for spillet ubevidst retter sin uddannelsesstrategi derhen, hvor det største afkast er.
’Passende’ pædagoger i det fleksible skoleskema
Artiklen undersøger skolelederes designs af fleksible skoleskemaer for at se på, hvordan varianter af fleksible skoleskemaer tilbyder forskellige organisatoriske subjektpositioner for pædagogers faglighed i skolen.
“Altså jeg er ikke bange for at blive set, men…” – Studerendes fortællinger om skam og udskamning i uddannelse
Med udgangspunkt i fortællinger omhandlende vanskelige studiesituationer, og skabt i samarbejde med pædagogstuderende fra to professionshøjskoler, undersøger denne artikel studerendes måder at håndtere vanskelige oplevelser med udskamning i deres uddannelsesliv – og hvad udskamningen betyder for deres studiedeltagelse. Ved hjælp af forskellige teoretiseringer om og perspektiver på skam som en på en gang subjektiv, social og kulturelt forankret […]
Skammens (u)balancer – Om skammens brug og virkninger mellem sociale kompetencer og social mistrivsel
I denne artikel afsøger jeg skammens rolle i skolens pædagogik omkring sociale kompetencer, hvor jeg har til hensigt at belyse balancen mellem skammens positive og integrerende sociale funktion og dens utilsigtede virkninger af mistrivsel og social afsondring. Artiklens baggrund er et forskningsprojekt, hvor jeg undersøgte skoleelevers socialt orienterede mistrivsel – mistrivslen under andres blik og potentielt […]
Folkeskolens følelsesmæssige sortbørs
Denne artikel handler om tilblivelsen af skam hos lærere i folkeskolen. Med afsæt i to empiriske eksempler fra undervisningen i håndværk og design på folkeskolens 4. klassetrin, samt et opfølgende lærerinterview, undersøger artiklen skammens distribution til lærere. Med afsæt i et institutionelt praksisblik aktualiserer artiklen den affektteoretiske forståelse, at skyld og skam ikke tilhører den enkelte, men stilles til […]
Førsteklasses følelser
Elevers følelser i grundskolen er genstand for pædagogisk opmærksomhed i diskussioner om elevers trivsel, robusthed og sociale kompetencer. Den ideelle elev formår at balancere sit følelsesliv i relation til sine klassekammerater og bliver hjulpet på vej af Pyt-knapper og klasseregler. Men reglerne bliver ikke altid overholdt, og Pyt-knappen er ikke nødvendigvis det første valg, når klasserummets hverdag spidser […]
“Det er jo en pause, ikke en straf” – Skammekrogen som del af en aktuel pædagogik
Timeout er en procedure, hvor et barn, der har gjort noget, barnet ikke måtte, placeres på en stol i et bestemt tidsrum. Timeout anvises aktuelt som en hensigtsmæssig praksis til ansatte i daginstitutioner, skolefritidsordninger og skoler som en del af arbejdet med de evidensbaserede metoder DUÅ og PALS. Denne artikel handler om, hvordan det går for sig, […]
Den tabuiserede skamudøvelse
Artiklen tager udgangspunkt i, at skamfølelse på den ene side er en grundlæggende dimension ved menneskelig sameksistens, og på den anden side tæt forbundet med specifikke kulturelle værdier og sociale strukturer. I en skandinavisk sammenhæng har det sidste århundrede ændret så radikalt ved opfattelser af, hvad der er skamfuldt, så selve skamfølelsen er blevet prekær og […]
Skam og sublimering ifølge psykoanalysen – med anledning i Caitlyn Jenners selvbiografi
Med udgangspunkt i Caitlyn Jenners selvbiografi The Secrets of My Life. From Bruce to Cait: The Inspirational Story vil artiklen diskutere skammen som betingelse for sublimering og dermed for det at lære og for viden og kunnen.
Skam, pædagogik og sociokulturelle differentieringer i det affektive samfund
Følelser har altid haft betydning for pædagogikken og indgår i alle pædagogiske relationer. I nutiden er det især forestillinger om positive følelser og glade børn i trivsel, som præger familien, skolen og daginstitutionen.
Dobbelte spor. Socialpædagogik, kunst og æstetik – et essay
Essayet kredser omkring to æstetiske refleksioner: Hvad er forholdet mellem kunstnerens interesser og aktørernes – mellem sagen og forholdet, og hvad er potentialet i forskellige kunstneriske udtryksformer – teater, billedkunst, musik, med videre? Det er oprindeligt udgivet i DpT nr. 4/1999 under temaet ”Æstetik, kunst og pædagogik” med titlen ’Dobbelte spor – refleksioner over socialpædagogik og æstetik’. […]
Kunst som negation: om Adornos “Æstetisk teori”
Frankfurterskolens Theodor W. Adorno gjorde kunsten og dennes relation til menneskets emancipation til sin livslange beskæftigelse. Det er nu 50 år siden Adornos hovedværk om æstetikken udkom, og dermed er det meget passende at gøre en lille status over værkets nutidige relevans. Æstetisk teori fra 1970 er kulminationen på Adornos dedikerede interesse i kunsten og dennes […]
Demokratisk dannelse –mellem kunst og pædagogik
Hvordan kan kunst fremme demokratisk dannelse i skolen? Artiklen tilbyder et forskningsbaseret svar på dette spørgsmål og undersøger problemer og gevinster ved at åbne for trafikken mellem kunst og pædagogik – begge veje. Undersøgelsen tager udgangspunkt i EU-projektet Reach Out, hvor professionelle kunstnere fra England, Rumænien og Portugal har afholdt musik‑, billedkunst- og danseworkshops med elever fra […]
”Hvem er jeg?”
— en undersøgelse af kunstens betydning for identitetsudviklingen hos udsatte unge Med afsæt i empirisk produceret materiale i forbindelse med et forsknings- og udviklingsprojekt i pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen Absalon, udforsker artiklen kunstens og kulturens potentiale i forhold til styrkelse af udsatte unges personlige identitetsudvikling og livsduelighed, der peger fremad mod videre uddannelses- og arbejdsliv. Artiklen argumenterer for, at kunstperformative processer […]
Kunst og pædagogik i et postmigrationssamfund
Artiklen rejser spørgsmålet, hvilket pædagogisk projekt, der tegner sig, når kunstnere ”giver stemme til” mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund, og hvordan en sådan kurateret stemmeføring kan forstås som en pædagogisk intervention i et postmigrationssamfund. Således indledes artiklen med en teoretisk afsøgning og diskussion af kunstens pædagogiske potentiale fra Brecht og Freire til Mouffe og Rancière, samt […]
ARTografiske fortællinger
Artiklen kaster læseren ind i fem pædagogiske situationer, hvor radikalt anderledes dannelsesprocesser finder sted. Inspireret af ARTografien som en metodologi til at forme, forstå og beskrive processer med Art, Research og Teaching, fortæller vi, hvordan kunstneres, forskeres og læreres møder om undervisning og formidling i forskellige sociomaterielle felter ikke kun forandrer elever/studerende, men også kunstneren, forskeren og læreren […]
”Når de har været til eksamen, så er de tilbage igen”
Denne artikel omhandler praktikken i pædagoguddannelsen, som efter de seneste reformers formalisering og faggørelse er blevet et uddannelsesrum, hvor ”opgave”, ”eksamen” og ”kompetencemål” er blevet uomgængelige fænomener
Den psykopolitiske, den kønspolitiske og den radikale
De Forenede Nationers (FN) anbefaling om at fremme psykisk sundhed udtrykker en international anerkendelse af behovet for et mere flerfagligt fokus på psykisk sundhed frem for at fastholde en entydig medicinsk orientering mod sygdom inden for det psykiske sundhedsområde.
