Dobbelte spor. Socialpædagogik, kunst og æstetik – et essay
Essayet kredser omkring to æstetiske refleksioner: Hvad er forholdet mellem kunstnerens interesser og aktørernes – mellem sagen og forholdet, og hvad er potentialet i forskellige kunstneriske udtryksformer – teater, billedkunst, musik, med videre? Det er oprindeligt udgivet i DpT nr. 4/1999 under temaet ”Æstetik, kunst og pædagogik” med titlen ’Dobbelte spor – refleksioner over socialpædagogik og æstetik’. […]
Kunst som negation: om Adornos “Æstetisk teori”
Frankfurterskolens Theodor W. Adorno gjorde kunsten og dennes relation til menneskets emancipation til sin livslange beskæftigelse. Det er nu 50 år siden Adornos hovedværk om æstetikken udkom, og dermed er det meget passende at gøre en lille status over værkets nutidige relevans. Æstetisk teori fra 1970 er kulminationen på Adornos dedikerede interesse i kunsten og dennes […]
Demokratisk dannelse –mellem kunst og pædagogik
Hvordan kan kunst fremme demokratisk dannelse i skolen? Artiklen tilbyder et forskningsbaseret svar på dette spørgsmål og undersøger problemer og gevinster ved at åbne for trafikken mellem kunst og pædagogik – begge veje. Undersøgelsen tager udgangspunkt i EU-projektet Reach Out, hvor professionelle kunstnere fra England, Rumænien og Portugal har afholdt musik‑, billedkunst- og danseworkshops med elever fra […]
”Hvem er jeg?”
— en undersøgelse af kunstens betydning for identitetsudviklingen hos udsatte unge Med afsæt i empirisk produceret materiale i forbindelse med et forsknings- og udviklingsprojekt i pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen Absalon, udforsker artiklen kunstens og kulturens potentiale i forhold til styrkelse af udsatte unges personlige identitetsudvikling og livsduelighed, der peger fremad mod videre uddannelses- og arbejdsliv. Artiklen argumenterer for, at kunstperformative processer […]
Kunst og pædagogik i et postmigrationssamfund
Artiklen rejser spørgsmålet, hvilket pædagogisk projekt, der tegner sig, når kunstnere ”giver stemme til” mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund, og hvordan en sådan kurateret stemmeføring kan forstås som en pædagogisk intervention i et postmigrationssamfund. Således indledes artiklen med en teoretisk afsøgning og diskussion af kunstens pædagogiske potentiale fra Brecht og Freire til Mouffe og Rancière, samt […]
ARTografiske fortællinger
Artiklen kaster læseren ind i fem pædagogiske situationer, hvor radikalt anderledes dannelsesprocesser finder sted. Inspireret af ARTografien som en metodologi til at forme, forstå og beskrive processer med Art, Research og Teaching, fortæller vi, hvordan kunstneres, forskeres og læreres møder om undervisning og formidling i forskellige sociomaterielle felter ikke kun forandrer elever/studerende, men også kunstneren, forskeren og læreren […]
”Når de har været til eksamen, så er de tilbage igen”
Denne artikel omhandler praktikken i pædagoguddannelsen, som efter de seneste reformers formalisering og faggørelse er blevet et uddannelsesrum, hvor ”opgave”, ”eksamen” og ”kompetencemål” er blevet uomgængelige fænomener
Den psykopolitiske, den kønspolitiske og den radikale
De Forenede Nationers (FN) anbefaling om at fremme psykisk sundhed udtrykker en international anerkendelse af behovet for et mere flerfagligt fokus på psykisk sundhed frem for at fastholde en entydig medicinsk orientering mod sygdom inden for det psykiske sundhedsområde.
Menneskerettighedsundervisning: Tilgange og ambivalenser
Ulighed til og i uddannelse er langt fra et nyt tema inden for sociologien og uddannelsesforskningen, hvor skiftende tematiseringer af, hvordan især køn, klasse, etnicitet mv. indgår i forskellige former for in- og eksklusionsprocesser, udgør vigtige bidrag. De seneste år er antallet af studerende med psykosociale vanskeligheder steget markant, og disse studerende ser ud til at blive udsat for nogle særlige former for sorteringsmekanismer.
Unge med trivselsproblemer i kollaborative læringsfællesskaber i videregående uddannelse
Artiklen viser eksempler på de problemer, studerende, der mistrives, kan opleve i kollaborative læringsfællesskaber i videregående uddannelse. Wengers (1998) begreber deltagerbaner, fælles virksomhed, gensidigt engagement og fælles repertoire anskueliggør nogle af de studerendes oplevelser, mens Tintos (2015) model over relationer mellem studentermotivation, oplevelse af self-efficacy og tilhørsforhold, samt udholdenhed peger på konsekvenser deraf. Det undersøges afslutningsvist, hvilke […]
Jeg ser det som et ekstra job, jeg har
Idealet om lige vilkår i videregående uddannelse står centralt i den danske uddannelsespolitik. Med afsæt i undersøgelsestilgangen institutionel etnografi vises, hvordan lige vilkår dog i høj grad bliver et individualiseret ansvar pålagt den enkelte studerende. I artiklen udvikles et begreb om ekstra-arbejde til at kortlægge de aktiviteter, der er forbundet med studierelaterede psykosociale vanskeligheder, og som ikke figurerer i uddannelsernes selvforståelse […]
Asynkronitet og sortering i et accelereret uddannelsessystem
Ulighed til og i uddannelse er langt fra et nyt tema inden for sociologien og uddannelsesforskningen, hvor skiftende tematiseringer af, hvordan især køn, klasse, etnicitet mv. indgår i forskellige former for in- og eksklusionsprocesser, udgør vigtige bidrag. De seneste år er antallet af studerende med psykosociale vanskeligheder steget markant, og disse studerende ser ud til at blive udsat for nogle særlige former for sorteringsmekanismer.
Universiteterne på vej – hvorhen?
Inden for de sidste tyve år er der sket væsentlige forandringer med og på de danske universiteter. Men udviklingen er modsætningsfuld og svær at orientere sig i. Der er kommet mange nye uddannelser, men mange unge kan ikke få adgang til de uddannelser, de ønsker. Universiteterne står vagt om forskningens frihed, men der fremkommer jævnligt […]
Universitetet som plan B
Studietvivl som copingstrategi blandt universitetsstuderende Artiklen undersøger den øgede interesse for at styre studerendes studievalg og aktivitet under studiet. Med udgangspunkt i to nyere undersøgelser om hhv. frafald (Frederiksen & Billesøe, 2018) og studerendes dagligdags prioriteter og valg (Sarauw og Madsen, 2016) argumenterer vi for, at denne interesse i at rekruttere de rette studerende og stimulere dem til […]
