Sidekategori: Artikel

Den upassende TikTok-video – Per­spek­ti­ver på det pæda­go­gi­ske arbejde med børns digitale dannelsesprojekter

Denne artikel har til formål at analysere og diskutere det pæda­go­gi­ske arbejde med børns digitale dannelse. Arbejdet tager udgangs­punkt i inter­views udført med børn og pæda­go­gisk personale i en fri­tids­in­sti­tu­tion og omhandler børns brug af det sociale medie, TikTok. 

Didaktik og/eller læreplan

Gennem de seneste årtier har begre­berne didaktik og læreplan vundet indpas i dagtilbud og småbørns­pæ­da­go­gik­ken som sådan. Men begre­berne bliver ofte brugt synonymt eller upræcist, hvilket kan føre til mis­for­stå­el­ser og uklar kommunikation. 

Træ­ning­s­to­nen – Pæda­go­gers svar på diag­no­se­kul­tu­rens for­stå­else af børns udfordringer

Artiklen under­sø­ger, hvordan læring og sko­le­for­be­re­delse prak­ti­se­res i en almen dag­in­sti­tu­tions­kon­tekst, hvor særlige udfor­drin­ger karak­te­ri­se­rer fler­tal­let af børnene.

Omsorgsø­je­blikke: Vug­ge­stu­e­pæ­da­go­gers tavse viden om omsorg

Artiklen er en udforsk­ning af, hvad vug­ge­stu­e­pæ­da­go­ger oplever som de væsent­lig­ste aspekter i deres daglige udøvelse af omsorg for vug­ge­stu­ebørn. Artiklen er således et bidrag til at beskrive og begrebs­sætte den vigtige omsorgs­op­gave i dagtilbud. 

Enheds­mo­del for meto­de­valg i pædagogik

I dette essay fortæller jeg om mine erfa­rin­ger som ung pæda­go­gisk med­hjæl­per og pædagog.

Modige børn

I essayet ses på fænomenet mod og hvilken rolle mod spiller i børns dannelse i dag. Inspi­re­re­ret af Platons dialoger under­sø­ges for­skel­lige aspekter af mod.

Skræmt til vid og sans – Evolution og udvikling i den uhyg­ge­lige børnefortælling

Fra et evo­lu­tions­bi­o­lo­gisk per­spek­tiv forklares børns fasci­na­tion af det uhyg­ge­lige ved at den aktiverer bio­lo­gi­ske meka­nis­mer, der gør sig gældende når børn begynder at bevæge sig væk fra deres forældre.

Gys i under­hold­ning, for­mid­ling og fæl­les­ska­ber: Et prak­sis­per­spek­tiv fra skræm­me­virk­som­he­den Dystopia Entertainment

Eventvirk­som­he­den Dystopia Entertain­ment har speciale i at bruge gyset til at skabe positive ople­vel­ser og glæde, men også til at styrke fæl­les­ska­ber, læring og personlig udvikling.

Børn på Flugt – Må man gerne skræmme børn?

En per­son­lige beretning fra en pædagog om erfa­rin­ger med ’Børn på Flugt’: Et horror-run med natløb og zombier, en tradition i klubber i Viborg.

Titte-bøh!  Frygt og leg i danske daginstitutioner

I artiklen præ­sen­te­res data indsamlet gennem inter­views med danske insti­tu­tions­pæ­da­go­ger: Uhygge og ‘det gode gys’ er udbredt, ofte tra­di­tions­bå­rent, og intro­du­ce­res med stor følsomhed.

’Klart under middel, middel, over middel’ – om data­vi­su­a­li­se­rin­gers betydning for syn­lig­gø­rel­sen af fol­ke­sko­lens kvalitet

Denne artikel under­sø­ger Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­ets visu­a­li­se­rin­ger af nationale test med henblik på at analysere, hvordan for­skel­lige visu­a­li­se­rin­ger skaber fol­ke­sko­lens kvalitet som et fænomen, der kan gøres til genstand for pæda­go­gisk og sty­rings­mæs­sig intervention. 

Etiske reflek­sio­ner over krav i onlineundervisningen

Med udgangs­punkt i elev­sur­veys ifm. et onli­ne­for­løb for 6 sko­le­klas­ser, dis­ku­te­rer vi i denne artikel nogle af de etiske spørgsmål, som onli­ne­un­der­vis­nin­gen gav anledning til.

Over­dre­ven risi­koop­fat­telse, men under­dre­ven chan­ceulig­hed? – Risi­ko­vur­de­rin­ger på børn- og unge området

Vi sætter i artiklen fokus på pæda­go­gers og læreres risi­ko­vur­de­rin­ger, fordi disse er kommet til at spille en stadig større rolle for, hvornår og hvordan man støtter sårbare børn og unge.

Fra glem­me­bo­gen – om ret­fær­dig­gø­rel­sen af den socialt ret­fær­dige skole

Hvorfor laver vi skole? Hvad vil vi med skolen? Hvad vil vi med pæda­go­gik­ken, det pæda­go­gi­ske arbejde med børn – for­an­stal­tet af voksne? Hvad vil vi med samfundet?

Social ret­fær­dig­hed i havebrugssamfundet

Social ret­fær­dig­hed bliver aktuelt drøftet i forhold til stigende ulighed, klima, miljø og leve­dyg­tige samfund. Hvilke prin­cip­per kan anvendes til at skabe leve­dyg­tige fællesskaber?

Apropos social (u)retfærdighed

Hvem har retten til byen? Montagen fletter inter­views, videoklip, bypolitik og –teori sammen for med undren og tvivl at undersøge spørgs­må­let om (u)retfærdighed i byen.

Soci­al­til­sy­nets uvil­dig­hed som retfærdighedsorientering

Hvordan skabes ret­fær­dig­hed via soci­al­til­sy­net? Artiklen under­sø­ger soci­al­til­sy­nets ret­fær­dig­heds­o­ri­en­te­ring gennem en ople­vel­ses­a­na­lyse, hvor et privat botilbud udgør et soci­a­li­sa­tions­felt, der reguleres af soci­al­til­sy­nets uvildighedspraksis.

Et ander­le­des blik på retfærdighed

Med en kinæ­ste­tisk tilgang kan man udforske en pæda­go­gisk dynamik, som kan bidrage til en (mere) ret­fær­dig­hed pæda­go­gisk tilgang til alle mennesker.

Deko­lo­ni­se­ring som pæda­go­gisk praksis – et opgør med koloniale undertrykkelsesstrukturer

Dette essay giver et bud på, hvordan deko­lo­ni­se­ring som pæda­go­gisk praksis kan udfordre og syn­lig­gøre nor­ma­li­se­rede under­tryk­kende struk­tu­rer og skabe et mere ret­fær­digt klasserum.

Kaj Him­mel­strup: Er lil­lesko­len passé?

Gen­gi­velse af Kaj Him­mel­strups “Er lil­lesko­len passé?” fra Pædagogik, 1977. Del af Pæda­go­gik­kens Glemmebog.

Civi­li­se­ring af forældre – en del af bør­ne­ha­vens projekt?

På baggrund af obser­va­tio­ner og interview i og omkring en inte­gre­ret insti­tu­tion i en socialt og etnisk sammensat kommune, sætter vi i denne artikel fokus på det pæda­go­gi­ske arbejde med at vejlede forældre ift. opdra­gelse og til­ret­te­læg­gelse af familielivet.

Bør­ne­fæl­les­ska­ber og sociale stra­te­gier – Res­sour­ce­pæ­da­go­gers betydning for bør­ne­ha­vebørns for­hand­lin­ger om social status

Børn indgår, ligesom voksne, i komplekse sociale situ­a­tio­ner, formet af magtstruk­tu­rer og sociale normer, som de med vari­e­rende succes navigerer i. Fysisk styrke, sociale rela­tio­ner og adgang til eks­klu­sive akti­vi­te­ter har også blandt bør­ne­ha­vebørn betydning for deres sociale status i børnefællesskabet. 

Demokrati som livsform. Fol­ke­skole og elever i 2000-tallet

I artiklen under­sø­ges det, om denne status helt eller delvist er blevet afviklet i 2000’tallet som en kon­se­kvens af en sko­lepo­li­tisk satsning på at frem­bringe kon­kur­rence- og arbejds­du­e­lige elever. 

Hvem tilhører lære­pla­nen? – spørgs­må­let om lokalt ejerskab i imple­men­te­rin­gen af Den styrkede pæda­go­gi­ske læreplan i fire kommuner

I dette studie under­sø­ger vi imple­men­te­rin­gen af Den styrkede pæda­go­gi­ske læreplan i fire kommuner med særligt fokus på de kommunale dag­til­bud­s­for­valt­nin­gers beslut­nin­ger i forhold til lokalt ejerskab.