Træningstonen – Pædagogers svar på diagnosekulturens forståelse af børns udfordringer
Artiklen undersøger, hvordan læring og skoleforberedelse praktiseres i en almen daginstitutionskontekst, hvor særlige udfordringer karakteriserer flertallet af børnene.
Omsorgsøjeblikke: Vuggestuepædagogers tavse viden om omsorg
Artiklen er en udforskning af, hvad vuggestuepædagoger oplever som de væsentligste aspekter i deres daglige udøvelse af omsorg for vuggestuebørn. Artiklen er således et bidrag til at beskrive og begrebssætte den vigtige omsorgsopgave i dagtilbud.
Enhedsmodel for metodevalg i pædagogik
I dette essay fortæller jeg om mine erfaringer som ung pædagogisk medhjælper og pædagog.
Modige børn
I essayet ses på fænomenet mod og hvilken rolle mod spiller i børns dannelse i dag. Inspirereret af Platons dialoger undersøges forskellige aspekter af mod.
Skræmt til vid og sans – Evolution og udvikling i den uhyggelige børnefortælling
Fra et evolutionsbiologisk perspektiv forklares børns fascination af det uhyggelige ved at den aktiverer biologiske mekanismer, der gør sig gældende når børn begynder at bevæge sig væk fra deres forældre.
Gys i underholdning, formidling og fællesskaber: Et praksisperspektiv fra skræmmevirksomheden Dystopia Entertainment
Eventvirksomheden Dystopia Entertainment har speciale i at bruge gyset til at skabe positive oplevelser og glæde, men også til at styrke fællesskaber, læring og personlig udvikling.
Børn på Flugt – Må man gerne skræmme børn?
En personlige beretning fra en pædagog om erfaringer med ’Børn på Flugt’: Et horror-run med natløb og zombier, en tradition i klubber i Viborg.
Titte-bøh! Frygt og leg i danske daginstitutioner
I artiklen præsenteres data indsamlet gennem interviews med danske institutionspædagoger: Uhygge og ‘det gode gys’ er udbredt, ofte traditionsbårent, og introduceres med stor følsomhed.
’Klart under middel, middel, over middel’ – om datavisualiseringers betydning for synliggørelsen af folkeskolens kvalitet
Denne artikel undersøger Undervisningsministeriets visualiseringer af nationale test med henblik på at analysere, hvordan forskellige visualiseringer skaber folkeskolens kvalitet som et fænomen, der kan gøres til genstand for pædagogisk og styringsmæssig intervention.
Etiske refleksioner over krav i onlineundervisningen
Med udgangspunkt i elevsurveys ifm. et onlineforløb for 6 skoleklasser, diskuterer vi i denne artikel nogle af de etiske spørgsmål, som onlineundervisningen gav anledning til.
Overdreven risikoopfattelse, men underdreven chanceulighed? – Risikovurderinger på børn- og unge området
Vi sætter i artiklen fokus på pædagogers og læreres risikovurderinger, fordi disse er kommet til at spille en stadig større rolle for, hvornår og hvordan man støtter sårbare børn og unge.
Fra glemmebogen – om retfærdiggørelsen af den socialt retfærdige skole
Hvorfor laver vi skole? Hvad vil vi med skolen? Hvad vil vi med pædagogikken, det pædagogiske arbejde med børn – foranstaltet af voksne? Hvad vil vi med samfundet?
Social retfærdighed i havebrugssamfundet
Social retfærdighed bliver aktuelt drøftet i forhold til stigende ulighed, klima, miljø og levedygtige samfund. Hvilke principper kan anvendes til at skabe levedygtige fællesskaber?
Apropos social (u)retfærdighed
Hvem har retten til byen? Montagen fletter interviews, videoklip, bypolitik og –teori sammen for med undren og tvivl at undersøge spørgsmålet om (u)retfærdighed i byen.
Socialtilsynets uvildighed som retfærdighedsorientering
Hvordan skabes retfærdighed via socialtilsynet? Artiklen undersøger socialtilsynets retfærdighedsorientering gennem en oplevelsesanalyse, hvor et privat botilbud udgør et socialisationsfelt, der reguleres af socialtilsynets uvildighedspraksis.
Et anderledes blik på retfærdighed
Med en kinæstetisk tilgang kan man udforske en pædagogisk dynamik, som kan bidrage til en (mere) retfærdighed pædagogisk tilgang til alle mennesker.
Dekolonisering som pædagogisk praksis – et opgør med koloniale undertrykkelsesstrukturer
Dette essay giver et bud på, hvordan dekolonisering som pædagogisk praksis kan udfordre og synliggøre normaliserede undertrykkende strukturer og skabe et mere retfærdigt klasserum.
Kaj Himmelstrup: Er lilleskolen passé?
Gengivelse af Kaj Himmelstrups “Er lilleskolen passé?” fra Pædagogik, 1977. Del af Pædagogikkens Glemmebog.
Civilisering af forældre – en del af børnehavens projekt?
På baggrund af observationer og interview i og omkring en integreret institution i en socialt og etnisk sammensat kommune, sætter vi i denne artikel fokus på det pædagogiske arbejde med at vejlede forældre ift. opdragelse og tilrettelæggelse af familielivet.
Børnefællesskaber og sociale strategier – Ressourcepædagogers betydning for børnehavebørns forhandlinger om social status
Børn indgår, ligesom voksne, i komplekse sociale situationer, formet af magtstrukturer og sociale normer, som de med varierende succes navigerer i. Fysisk styrke, sociale relationer og adgang til eksklusive aktiviteter har også blandt børnehavebørn betydning for deres sociale status i børnefællesskabet.
Demokrati som livsform. Folkeskole og elever i 2000-tallet
I artiklen undersøges det, om denne status helt eller delvist er blevet afviklet i 2000’tallet som en konsekvens af en skolepolitisk satsning på at frembringe konkurrence- og arbejdsduelige elever.
Hvem tilhører læreplanen? – spørgsmålet om lokalt ejerskab i implementeringen af Den styrkede pædagogiske læreplan i fire kommuner
I dette studie undersøger vi implementeringen af Den styrkede pædagogiske læreplan i fire kommuner med særligt fokus på de kommunale dagtilbudsforvaltningers beslutninger i forhold til lokalt ejerskab.
De to kulturoverleveringer – bemærkninger til K. E. Løgstrup: Skolens formål
Alle er enige om, at skolen har to formål eller opgaver: at uddanne og at danne. Selv om Løgstrup i denne artikel om skolens formål ikke anvender ordet dannelse, skelner han også mellem disse to opgaver. Skolen skal uddanne, forstået på den måde, at den skal ”give eleverne den viden og de færdigheder, der skal til for at de, når de forlader skolen, bliver i stand til at gennemgå den uddannelse, der er nødvendig for at udfylde en plads, og det vil sige en arbejdsplads, i samfundet”. Men denne uddannelse er altså ikke hele formålet, eller rettere den er ikke engang hovedopgaven. Det er derimod tilværelsesoplysningen, som er Løgstrups begreb om dannelsens indholdsmæssige eller stofmæssige side.
Skolens formål
Professor dr. theol. K.E. Løgstrups forelæsning på Danmarks Lærerhøjskole den 21. september 1981.
Gengivet med tilladelse af folkeskolen.dk (her gengivet i 2005 fra ”Skolens Formål – debat om skolens opgave”. Red. Peter Lauridsen og Ole Varming. DLH, 1985).
