Mistæn­ke­lig­gjort maskulinitet

Forside til temanummer 2021 1 - design: meskovbakke

I denne artikel præ­sen­te­rer jeg for­skel­lige per­spek­ti­ver på den mistillid, som muslimske fædre med migrant­bag­grund berettede om under min etno­gra­fi­ske under­sø­gelse af disse fædres erfa­rin­ger med og navi­ga­tion af skole-hjem-sam­ar­bejde i danske folkeskoler. 

Tillidens dialektik –Vel­færds­ar­bej­det i et integrationsprojekt

Forside til temanummer 2021 1 - design: meskovbakke

Med udgangs­punkt i et etno­gra­fisk studie af vel­færds­ar­bej­det i et inte­gra­tions­pro­jekt for ind­van­drer- og flygt­nin­ge­kvin­der argu­men­te­rer vi for, at vel­færds­ar­bej­det impli­ce­rer et uløseligt dia­lek­tisk samspil mellem tillid og mistillid. 

Tillid i for­æl­dre­sam­ar­bej­det i kon­trol­lens skygge

Forside til temanummer 2021 1 - design: meskovbakke

I kom­mu­nerne synes der at være en udbredt for­stå­else af, at sam­ar­bej­det mellem pro­fes­sio­nelle og forældre skal være baseret på tillid, gensidig respekt og åbenhed. Pædagoger lægger stor vægt på konsensus og på at skabe uformelle, magt­neut­rale og ven­ska­be­lige rela­tio­ner til for­æl­drene (Høyrup, 2018). Para­doksalt nok er pædagoger samtidig de senere år blevet pålagt flere […]

Policy-dags­ord­ner og idealer om familiers og børns hjemmemiljø

Forside til temanummer 2021 1 - design: meskovbakke

I denne artikel ana­ly­se­rer jeg, hvordan policy-dags­ord­ner om tidlig læring kan ses som en del af soci­al­po­li­tik­ker om risiko og fore­byg­gelse for familier og børn. Dette berører, hvordan policy om tidlig læring omfatter vær­di­la­dede spørgsmål som, hvad der er det rette hjem­me­miljø, og hvad der ikke er. 

”At sende på samme frekvens”. Pædagoger og forældres til­lids­ar­bejde i danske vuggestuer

Forside til temanummer 2021 1 - design: meskovbakke

I vug­ge­stuer balan­ce­res tillid mellem forældre og pædagoger løbende gennem magtspil i hver­da­gens subtile inter­ak­tio­ner. Med afsæt i empiriske eksempler fra et etno­gra­fisk fel­t­ar­bejde i 2014 – 2015 i danske vug­ge­stuer, viser denne artikel, hvordan både forældre og pædagoger arbejder for at udtrykke og demon­strere tillid til hinanden. Derfor kan ingen af parterne entydigt posi­tio­ne­res som ’de magtfulde’. Det er formiddag […]

Tillid og tvivl – Dilemmaer i forældre og pæda­go­gers sam­ar­bejde om småbørns hverdagsliv

Forside til temanummer 2021 1 - design: meskovbakke

I denne artikel under­sø­ger vi, med udgangs­punkt i et igang­væ­rende forsk­nings­pro­jekt, hvordan tillid og tvivl er en del af forældre og pæda­go­gers sam­ar­bejde om børns hver­dags­liv. Med baggrund i både historisk og empirisk materiale udforsker vi, hvordan tillid ikke blot kan forstås rela­tio­nelt og som knyttet til inter­sub­jek­tive samspil mellem pædagoger og forældre, men også må analyseres […]

Pæda­go­gers faglighed – for­tæl­lin­ger i nyere dansk forskning

Forside til temanummer 2021 1 - design: meskovbakke

Denne artikel handler om, hvordan pæda­go­gers faglighed forstås, udfoldes og formidles i et udvalgt udsnit af dansk forskning. Med afsæt i et nyligt afsluttet forsk­nings­re­view, hvor vi har ana­ly­se­ret 26 forsk­nings­ar­tik­ler, præ­sen­te­res et analytisk indblik i den spænd­vidde, de kendetegn og den prægnans, som kan siges at ken­de­tegne pæda­go­gers faglighed. Som det vil fremgå, er der især to […]

Pæda­go­gik­kens glemmebog: Benny Lihme

Pædagogikkens glemmebog: Benny Lihme - Dansk pædagogisk Tidsskrift 2

Denne gang har vi valgt en tekst, som kom­ple­men­te­rer, kom­men­te­rer og kon­tek­stu­a­li­se­rer de fem artikler fra temaet om Anbragte, nemlig Benny Lihmes kronik ”Afvig som identitet”, som Infor­ma­tion bragte i 1974.

Grænser for opdra­gelse – Opfin­del­sen af uopdragelighed

Grænser for opdragelse - Opfindelsen af uopdragelighed - Dansk pædagogisk Tidsskrift 5

Artiklen bidrager med histo­ri­ske per­spek­ti­ver på nutidige kate­go­rier til at udpege børn og unge som ’uden for pæda­go­gisk ræk­ke­vidde’ og inviterer dermed til kritiske reflek­sio­ner om, hvordan pæda­go­gi­ske og soci­al­pæ­da­go­gi­ske prak­sis­ser medvirker til, at nogle børn og unge havner i sådanne kategorier.

Nye repro­duk­tions­stra­te­gier i middelklassen?

Nye reproduktionsstrategier i middelklassen? - Dansk pædagogisk Tidsskrift 7

Artiklen dis­ku­te­rer kon­tu­rerne af nye repro­duk­tions­stra­te­gier i de danske øvre mid­delklas­ser. I deres klassiske arbejder iden­ti­fi­ce­rer Bourdieu og Passeron to for­skel­lige stra­te­gier for den franske mid­delklasse i forhold til at repro­du­cere familiens resurser igennem uddan­nel­ses­sy­ste­met: En strategi, der instru­men­telt og bevidst udnytter uddan­nel­ses­sy­ste­mets formelle meri­to­kra­ti­ske mulig­he­der og en strategi der gennem for­nem­melse for spillet ubevidst retter sin uddan­nel­ses­stra­tegi derhen, hvor det største afkast er.

’Passende’ pædagoger i det fleksible skoleskema

’Passende’ pædagoger i det fleksible skoleskema - Dansk pædagogisk Tidsskrift 8

Artiklen under­sø­ger skole­le­de­res designs af fleksible sko­le­ske­maer for at se på, hvordan varianter af fleksible sko­le­ske­maer tilbyder for­skel­lige orga­ni­sa­to­ri­ske sub­jekt­po­si­tio­ner for pæda­go­gers faglighed i skolen. 

“Altså jeg er ikke bange for at blive set, men…” – Stu­de­ren­des for­tæl­lin­ger om skam og udskam­ning i uddannelse

“Altså jeg er ikke bange for at blive set, men…” – Studerendes fortællinger om skam og udskamning i uddannelse - Dansk pædagogisk Tidsskrift 9

Med udgangs­punkt i for­tæl­lin­ger omhand­lende van­ske­lige stu­di­e­si­tu­a­tio­ner, og skabt i sam­ar­bejde med pæda­gogstu­de­rende fra to pro­fes­sions­højsko­ler, under­sø­ger denne artikel stu­de­ren­des måder at håndtere van­ske­lige ople­vel­ser med udskam­ning i deres uddan­nel­ses­liv – og hvad udskam­nin­gen betyder for deres stu­di­e­del­ta­gelse. Ved hjælp af for­skel­lige teo­re­ti­se­rin­ger om og per­spek­ti­ver på skam som en på en gang subjektiv, social og kulturelt forankret […]

Skammens (u)balancer – Om skammens brug og virk­nin­ger mellem sociale kom­pe­ten­cer og social mistrivsel

Skammens (u)balancer – Om skammens brug og virkninger mellem sociale kompetencer og social mistrivsel - Dansk pædagogisk Tidsskrift 10

I denne artikel afsøger jeg skammens rolle i skolens pædagogik omkring sociale kom­pe­ten­cer, hvor jeg har til hensigt at belyse balancen mellem skammens positive og inte­gre­rende sociale funktion og dens util­sig­tede virk­nin­ger af mistriv­sel og social afson­dring. Artiklens baggrund er et forsk­nings­pro­jekt, hvor jeg under­søgte sko­le­e­le­vers socialt ori­en­te­rede mistriv­sel – mistrivs­len under andres blik og potentielt […]

Fol­ke­sko­lens følel­ses­mæs­sige sortbørs

Folkeskolens følelsesmæssige sortbørs - Dansk pædagogisk Tidsskrift 11

Denne artikel handler om til­bli­vel­sen af skam hos lærere i fol­ke­sko­len. Med afsæt i to empiriske eksempler fra under­vis­nin­gen i håndværk og design på fol­ke­sko­lens 4. klas­se­trin, samt et opføl­gende lærerin­ter­view, under­sø­ger artiklen skammens distri­bu­tion til lærere. Med afsæt i et insti­tu­tio­nelt prak­sis­blik aktu­a­li­se­rer artiklen den affekt­te­o­re­ti­ske for­stå­else, at skyld og skam ikke tilhører den enkelte, men stilles til […]

Første­klas­ses følelser

Førsteklasses følelser - Dansk pædagogisk Tidsskrift 12

Elevers følelser i grund­sko­len er genstand for pæda­go­gisk opmærk­som­hed i dis­kus­sio­ner om elevers trivsel, robusthed og sociale kom­pe­ten­cer. Den ideelle elev formår at balancere sit følel­ses­liv i relation til sine klas­se­kam­me­ra­ter og bliver hjulpet på vej af Pyt-knapper og klas­se­reg­ler. Men reglerne bliver ikke altid overholdt, og Pyt-knappen er ikke nød­ven­dig­vis det første valg, når klas­se­rum­mets hverdag spidser […]