De to kul­tu­rover­le­ve­rin­ger – bemærk­nin­ger til K. E. Løgstrup: Skolens formål

dpt 2021-3 forside

Alle er enige om, at skolen har to formål eller opgaver: at uddanne og at danne. Selv om Løgstrup i denne artikel om skolens formål ikke anvender ordet dannelse, skelner han også mellem disse to opgaver. Skolen skal uddanne, forstået på den måde, at den skal ”give eleverne den viden og de fær­dig­he­der, der skal til for at de, når de forlader skolen, bliver i stand til at gennemgå den uddan­nelse, der er nødvendig for at udfylde en plads, og det vil sige en arbejds­plads, i samfundet”. Men denne uddan­nelse er altså ikke hele formålet, eller rettere den er ikke engang hoved­op­ga­ven. Det er derimod til­væ­rel­ses­op­lys­nin­gen, som er Løgstrups begreb om dan­nel­sens ind­holds­mæs­sige eller stof­mæs­sige side.

Skolens formål

dpt 2021-3 forside

Professor dr. theol. K.E. Løgstrups fore­læs­ning på Danmarks Lærer­højskole den 21. september 1981.
Gengivet med til­la­delse af fol​ke​sko​len​.dk (her gengivet i 2005 fra ”Skolens Formål – debat om skolens opgave”. Red. Peter Lauridsen og Ole Varming. DLH, 1985).

Tid til uddan­nelse – en uddan­nel­ses­et­no­gra­fisk analyse af dyr­læ­ge­stu­de­rende og sygeple­jestu­de­ren­des oplevelse af ’gøre­mål­stravlhed’

dpt 2021-3 forside

Denne artikel sætter fokus på, hvordan stu­de­rende oplever og håndterer uddan­nel­ses­for­løb, som i såvel uddan­nelse af dyrlæger som sygeple­jer­sker præges af en markant travlhed. Artiklen baseres på lang­va­rige fel­t­ar­bej­der, der gennem obser­va­tio­ner, inter­views og video­dag­bø­ger har kortlagt det stu­di­e­mæs­sige hver­dags­liv og fastholdt de pro­fes­sions­stu­de­ren­des egne beret­nin­ger og iværk­satte strategier.

”Vi kan ikke få øje på, hvad var meningen?”. Om pro­fes­sions­højskole-under­vi­se­res oplevelse af mening og meningstab

dpt 2021-3 forside

Artiklen ana­ly­se­rer nogle af de for­plig­ti­gel­ses­ud­for­drin­ger, som under­vi­sere på pro­fes­sions­højsko­lerne aktuelt er spændt ud mellem. Artiklen kon­stru­e­rer ikke en enty­dig­heds­for­tæl­ling, men viser, at der er klare hæld­nin­ger mod, at praksis val­o­ri­se­res positivt, mens forskning er mere negativt valoriseret.

Krisen som ny begyn­delse. Et essay om sund­heds­kri­sers pæda­go­gi­ske potentiale

Krisen som ny begyndelse. Et essay om sundhedskrisers pædagogiske potentiale - Dansk pædagogisk Tidsskrift 1

Den aktuelle cor­ona­krise er på snart sagt alle måder for­fær­de­lig. Den har på ver­dens­plan kostet mere end tre millioner mennesker livet og har gjort endnu flere alvorligt syge med fx lun­ge­be­tæn­delse, blod­for­gift­ning eller nyresvigt. På den baggrund kan titlen på denne artikel virke noget pro­ble­ma­tisk. Men samtidig har netop den type globale pandemier altid vist […]

Skemaer for en nedlukket hverdag

Skemaer for en nedlukket hverdag - Dansk pædagogisk Tidsskrift 6

Da insti­tu­tio­ner og arbejds­plad­ser lukkede ned under Covid-19-pandemien i foråret 2020, skulle bør­ne­fa­mi­lier pludselig balancere skole, arbejde og fami­li­e­liv inden for hjemmets fysiske
rammer.

”Sej er jeg ikke længere” – mino­ri­tets­dan­ske drenge og lysten til skolen

Dansk pædagogisk Tidskrift logo

Artiklen ser nærmere på to mino­ri­tets­dan­ske drenge, Waseem og Amir, som har klaret sig godt i skolen. Drengenes historier belyser de barrierer og udfor­drin­ger, som mange mino­ri­tets­dan­ske drenge står overfor, og de faktorer, der spiller ind på deres ’lyst’ til skolen. Artiklen peger dermed på det – skrø­be­lige – samspil af faktorer, der fremmer drengenes muligheder […]

Pæda­go­gisk takt – handling, eksem­pla­ri­tet og dømmekraft

Dansk pædagogisk Tidskrift logo

Denne artikel præ­sen­te­rer pæda­go­gisk takt som et overset og væsent­ligt bidrag til pæda­go­gik­ken, og forsøger at beskrive dens rolle i pæda­go­gisk praksis. Dernæst forsøger artiklen den svære øvelse at sige noget om hvordan denne takt kan udvikles.

”Jeg skriver faktisk over­ho­ve­det ikke” – om skri­veud­for­drede unge i uddannelse

Dansk pædagogisk Tidskrift logo

Skrifts­prog­lige kom­pe­ten­cer er stadigt mere afgørende for suc­ces­fuld del­ta­gelse i uddan­nel­ses­ak­ti­vi­te­ter. I denne artikel under­sø­ger vi en gruppe unge og voksne hf-kursister på VUC, som har svært ved at indgå i de tilbud, det almin­de­lige uddan­nel­ses­sy­stem tilbyder. Kur­si­sterne har det generelt godt på VUC, men har afbrudt mange andre uddan­nel­ser og er udfor­drede, når de skal honorere faglige […]

Mistæn­ke­lig­gjort maskulinitet

Forside til temanummer 2021 1 - design: meskovbakke

I denne artikel præ­sen­te­rer jeg for­skel­lige per­spek­ti­ver på den mistillid, som muslimske fædre med migrant­bag­grund berettede om under min etno­gra­fi­ske under­sø­gelse af disse fædres erfa­rin­ger med og navi­ga­tion af skole-hjem-sam­ar­bejde i danske folkeskoler. 

Tillidens dialektik –Vel­færds­ar­bej­det i et integrationsprojekt

Forside til temanummer 2021 1 - design: meskovbakke

Med udgangs­punkt i et etno­gra­fisk studie af vel­færds­ar­bej­det i et inte­gra­tions­pro­jekt for ind­van­drer- og flygt­nin­ge­kvin­der argu­men­te­rer vi for, at vel­færds­ar­bej­det impli­ce­rer et uløseligt dia­lek­tisk samspil mellem tillid og mistillid.