Dekolonisering som pædagogisk praksis – et opgør med koloniale undertrykkelsesstrukturer
Dette essay giver et bud på, hvordan dekolonisering som pædagogisk praksis kan udfordre og synliggøre normaliserede undertrykkende strukturer og skabe et mere retfærdigt klasserum.
Kaj Himmelstrup: Er lilleskolen passé?
Gengivelse af Kaj Himmelstrups “Er lilleskolen passé?” fra Pædagogik, 1977. Del af Pædagogikkens Glemmebog.
Civilisering af forældre – en del af børnehavens projekt?
På baggrund af observationer og interview i og omkring en integreret institution i en socialt og etnisk sammensat kommune, sætter vi i denne artikel fokus på det pædagogiske arbejde med at vejlede forældre ift. opdragelse og tilrettelæggelse af familielivet.
Børnefællesskaber og sociale strategier – Ressourcepædagogers betydning for børnehavebørns forhandlinger om social status
Børn indgår, ligesom voksne, i komplekse sociale situationer, formet af magtstrukturer og sociale normer, som de med varierende succes navigerer i. Fysisk styrke, sociale relationer og adgang til eksklusive aktiviteter har også blandt børnehavebørn betydning for deres sociale status i børnefællesskabet.
Demokrati som livsform. Folkeskole og elever i 2000-tallet
I artiklen undersøges det, om denne status helt eller delvist er blevet afviklet i 2000’tallet som en konsekvens af en skolepolitisk satsning på at frembringe konkurrence- og arbejdsduelige elever.
Hvem tilhører læreplanen? – spørgsmålet om lokalt ejerskab i implementeringen af Den styrkede pædagogiske læreplan i fire kommuner
I dette studie undersøger vi implementeringen af Den styrkede pædagogiske læreplan i fire kommuner med særligt fokus på de kommunale dagtilbudsforvaltningers beslutninger i forhold til lokalt ejerskab.
De to kulturoverleveringer – bemærkninger til K. E. Løgstrup: Skolens formål
Alle er enige om, at skolen har to formål eller opgaver: at uddanne og at danne. Selv om Løgstrup i denne artikel om skolens formål ikke anvender ordet dannelse, skelner han også mellem disse to opgaver. Skolen skal uddanne, forstået på den måde, at den skal ”give eleverne den viden og de færdigheder, der skal til for at de, når de forlader skolen, bliver i stand til at gennemgå den uddannelse, der er nødvendig for at udfylde en plads, og det vil sige en arbejdsplads, i samfundet”. Men denne uddannelse er altså ikke hele formålet, eller rettere den er ikke engang hovedopgaven. Det er derimod tilværelsesoplysningen, som er Løgstrups begreb om dannelsens indholdsmæssige eller stofmæssige side.
Skolens formål
Professor dr. theol. K.E. Løgstrups forelæsning på Danmarks Lærerhøjskole den 21. september 1981.
Gengivet med tilladelse af folkeskolen.dk (her gengivet i 2005 fra ”Skolens Formål – debat om skolens opgave”. Red. Peter Lauridsen og Ole Varming. DLH, 1985).
Kunsten at skabe uddannelse fuld af mening og dialog – et studie af uddannelse i og med kunst og æstetik
Med fokus på studerendes oplevelser i samskabte uddannelsesprocesser, giver denne artikel indsigt i, hvordan undervisning og oplevelser i og med kunst og æstetik kan bidrage til meningsfuld (ud-)dannelse.
Tid til uddannelse – en uddannelsesetnografisk analyse af dyrlægestuderende og sygeplejestuderendes oplevelse af ’gøremålstravlhed’
Denne artikel sætter fokus på, hvordan studerende oplever og håndterer uddannelsesforløb, som i såvel uddannelse af dyrlæger som sygeplejersker præges af en markant travlhed. Artiklen baseres på langvarige feltarbejder, der gennem observationer, interviews og videodagbøger har kortlagt det studiemæssige hverdagsliv og fastholdt de professionsstuderendes egne beretninger og iværksatte strategier.
”Vi kan ikke få øje på, hvad var meningen?”. Om professionshøjskole-underviseres oplevelse af mening og meningstab
Artiklen analyserer nogle af de forpligtigelsesudfordringer, som undervisere på professionshøjskolerne aktuelt er spændt ud mellem. Artiklen konstruerer ikke en entydighedsfortælling, men viser, at der er klare hældninger mod, at praksis valoriseres positivt, mens forskning er mere negativt valoriseret.
Hvad betyder klasse, køn og etnicitet for de velfærdsprofessionelle uddannelsers status?
og fortolker dette som udtryk for den anerkendelse der er om uddannelserne. En sådan anerkendelse forstås i professionsforskningen som udtryk for professionens status.
Meningstab og meningsdannelse i lærer- og pædagogprofessionerne – proletarisering, indskrænkning af mening og ‘ond’ optimisme
I denne artikel tematiseres primært det meningstab, som kan opstå, når det, man er uddannet i, tror på og arbejder for mister sin betydning og mulighed for realisering. Dette sker gennem teoretiske indkredsninger af ideen om et meningstab.
Dannelse på lærepladsen – om mødet mellem unge og arbejdsmarkedet i erhvervsuddannelserne
I den nyeste aftale om erhvervsuddannelserne lovfæstes det, at dannelse er et væsentligt opmærksomhedspunkt. Lærepladsforløb udgør størstedelen af den samlede erhvervsuddannelse, og udgør ofte de unges primære motivationskilde.
Kvalitet, relevans og effektivitet på universiteterne – om statslig styring af selvejende universiteter gennem magtfulde policy-instrumenter
Med universitetsloven i 2003 overgik universiteterne til at være selvejende institutioner. Dette skabte en forventning om højere grad af autonomi.
Krisen som ny begyndelse. Et essay om sundhedskrisers pædagogiske potentiale
Den aktuelle coronakrise er på snart sagt alle måder forfærdelig. Den har på verdensplan kostet mere end tre millioner mennesker livet og har gjort endnu flere alvorligt syge med fx lungebetændelse, blodforgiftning eller nyresvigt.
Udsathed, resiliens og ro – i coronaens skygge
Med udgangspunkt i interviews belyser denne artikel PPR-psykologers perspektiv på corona-krisens forskelligartede aftryk på udsatte børn og unge
Restriktioner og åbninger – institutionsliv under covidregler
Artiklen analyserer og diskuterer institutionsliv i foråret 2020, da daginstitutionerne gradvist lukkede op efter at have været coronalukket.
Pædagogik i skyggen af corona – En kulturanalytisk undersøgelse af pædagogisk arbejde efter genåbningen af daginstitutionerne
I denne artikel beskæftiger vi os med, hvordan Sundhedsstyrelsens smitteforebyggende retningslinjer fik betydning for hverdagen i landets vuggestuer og børnehaver.
Hjemmeskole under corona – mellem familielængsel og familiefængsel
Artiklen sætter spot på forældres involvering i børns ’hjemmeskole’ under corona-nedlukningen af skolerne i 2020.
Skemaer for en nedlukket hverdag
Da institutioner og arbejdspladser lukkede ned under Covid-19-pandemien i foråret 2020, skulle børnefamilier pludselig balancere skole, arbejde og familieliv inden for hjemmets fysiske
rammer.
”Sej er jeg ikke længere” – minoritetsdanske drenge og lysten til skolen
Artiklen ser nærmere på to minoritetsdanske drenge, Waseem og Amir, som har klaret sig godt i skolen. Drengenes historier belyser de barrierer og udfordringer, som mange minoritetsdanske drenge står overfor, og de faktorer, der spiller ind på deres ’lyst’ til skolen. Artiklen peger dermed på det – skrøbelige – samspil af faktorer, der fremmer drengenes muligheder […]
Pædagogisk takt – handling, eksemplaritet og dømmekraft
Denne artikel præsenterer pædagogisk takt som et overset og væsentligt bidrag til pædagogikken, og forsøger at beskrive dens rolle i pædagogisk praksis. Dernæst forsøger artiklen den svære øvelse at sige noget om hvordan denne takt kan udvikles.
”Jeg skriver faktisk overhovedet ikke” – om skriveudfordrede unge i uddannelse
Skriftsproglige kompetencer er stadigt mere afgørende for succesfuld deltagelse i uddannelsesaktiviteter. I denne artikel undersøger vi en gruppe unge og voksne hf-kursister på VUC, som har svært ved at indgå i de tilbud, det almindelige uddannelsessystem tilbyder. Kursisterne har det generelt godt på VUC, men har afbrudt mange andre uddannelser og er udfordrede, når de skal honorere faglige […]