Blinde vinkler – Asynkron tillid i tidlige indsatser overfor flygtningefamilier i Danmark
Denne artikel belyser forholdet mellem tillid og mistillid i tidlige indsatser rettet mod flygtningefamilier i Danmark.
Mistænkeliggjort maskulinitet
I denne artikel præsenterer jeg forskellige perspektiver på den mistillid, som muslimske fædre med migrantbaggrund berettede om under min etnografiske undersøgelse af disse fædres erfaringer med og navigation af skole-hjem-samarbejde i danske folkeskoler.
Tillidens dialektik –Velfærdsarbejdet i et integrationsprojekt
Med udgangspunkt i et etnografisk studie af velfærdsarbejdet i et integrationsprojekt for indvandrer- og flygtningekvinder argumenterer vi for, at velfærdsarbejdet implicerer et uløseligt dialektisk samspil mellem tillid og mistillid.
”Kan vi ikke spørge politiets jurister, om vi må det her?” – SSP-medarbejderes måder at tage beslutninger på
Gennem to empiriske eksempler beskriver og diskuterer artiklen, hvad der sker, når SSP-medarbejdere på SSP-møder tager beslutninger om, hvordan sager om utryghedsskabende børn og unge skal håndteres.
Sabotagen af sutteelefanten. Om mistillid til pædagogers viden i daginstitutioner
Denne artikel undersøger relationer mellem professionelle daginstitutionspædagoger og eksterne aktører, der relaterer sig til pædagogerne gennem forskellige former for intervention i daginstitutionernes rammebetingelser.
Tillid i forældresamarbejdet i kontrollens skygge
I kommunerne synes der at være en udbredt forståelse af, at samarbejdet mellem professionelle og forældre skal være baseret på tillid, gensidig respekt og åbenhed. Pædagoger lægger stor vægt på konsensus og på at skabe uformelle, magtneutrale og venskabelige relationer til forældrene (Høyrup, 2018). Paradoksalt nok er pædagoger samtidig de senere år blevet pålagt flere […]
Policy-dagsordner og idealer om familiers og børns hjemmemiljø
I denne artikel analyserer jeg, hvordan policy-dagsordner om tidlig læring kan ses som en del af socialpolitikker om risiko og forebyggelse for familier og børn. Dette berører, hvordan policy om tidlig læring omfatter værdiladede spørgsmål som, hvad der er det rette hjemmemiljø, og hvad der ikke er.
”At sende på samme frekvens”. Pædagoger og forældres tillidsarbejde i danske vuggestuer
I vuggestuer balanceres tillid mellem forældre og pædagoger løbende gennem magtspil i hverdagens subtile interaktioner. Med afsæt i empiriske eksempler fra et etnografisk feltarbejde i 2014 – 2015 i danske vuggestuer, viser denne artikel, hvordan både forældre og pædagoger arbejder for at udtrykke og demonstrere tillid til hinanden. Derfor kan ingen af parterne entydigt positioneres som ’de magtfulde’. Det er formiddag […]
De krævende, de pressede og de megausikre – tillidsarbejdets balanceringer og positioneringer af forældre
Når stort set alle småbørnsfamilier i Danmark hver dag vælger at overlade deres børn til en noget nær ukendt hverdag i en daginstitution i mere eller mindre tilfældige pædagogers varetægt, må det betragtes som en tillidsøvelse af de større.
Tillid og tvivl – Dilemmaer i forældre og pædagogers samarbejde om småbørns hverdagsliv
I denne artikel undersøger vi, med udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt, hvordan tillid og tvivl er en del af forældre og pædagogers samarbejde om børns hverdagsliv. Med baggrund i både historisk og empirisk materiale udforsker vi, hvordan tillid ikke blot kan forstås relationelt og som knyttet til intersubjektive samspil mellem pædagoger og forældre, men også må analyseres […]
”Du kan ikke gøre en gris til væddeløbshest, vel?” – om problemforståelser og løsningsstrategier i de professionelles samarbejde i skolen
Som svar på et politisk mål om at udvikle mere inkluderende skoler er der investeret i og satset på det flerfaglige samarbejde på skoler og i kommuner.
Pædagogers faglighed – fortællinger i nyere dansk forskning
Med afsæt i et nyligt afsluttet forskningsreview, hvor vi har analyseret 26 forskningsartikler, præsenteres et analytisk indblik i den spændvidde, de kendetegn og den prægnans, som kan siges at kendetegne pædagogers faglighed
Anbragt i skemaet – Børneværnets brug af faste skemaer, 1905 – 1975
Standardskemaer har længe været en fast bestanddel af det sociale arbejde. I denne artikel undersøger jeg faste skemaer som en del af børneværnets praksis i perioden 1905 – 1975.
Pædagogikkens glemmebog: Benny Lihme
Denne gang har vi valgt en tekst, som komplementerer, kommenterer og kontekstualiserer de fem artikler fra temaet om Anbragte, nemlig Benny Lihmes kronik ”Afvig som identitet”, som Information bragte i 1974.
Provokerende og tilknytningsforstyrret? At udfordre problemfortællinger ved at lytte efter de andre historier
Artiklen omhandler måden, hvorpå anbragte børns følelsesmæssige adfærd problematiseres og kobles til diagnoser.
Skrøbelige relationer – tidligere anbragtes fortællinger om familie
I denne artikel belyser vi betydningen af familierelationer for unge, der har været anbragt i familiepleje.
Grænser for opdragelse – Opfindelsen af uopdragelighed
Artiklen bidrager med historiske perspektiver på nutidige kategorier til at udpege børn og unge som ’uden for pædagogisk rækkevidde’ og inviterer dermed til kritiske refleksioner om, hvordan pædagogiske og socialpædagogiske praksisser medvirker til, at nogle børn og unge havner i sådanne kategorier.
Erindringer, der gør det lettere at leve – Håndtering af smertelige og lykkelige minder blandt tidligere børnehjemsbørn i en særlig erindringspolitisk kontekst
Med Godhavnsdrengens kamp for en officiel undskyldning for svigt og overgreb under den danske børneforsorg blev der skabt et nyt landskab for tidligere børnehjemsbørns erindringsdannelse.
Nye reproduktionsstrategier i middelklassen?
Artiklen diskuterer konturerne af nye reproduktionsstrategier i de danske øvre middelklasser. I deres klassiske arbejder identificerer Bourdieu og Passeron to forskellige strategier for den franske middelklasse i forhold til at reproducere familiens resurser igennem uddannelsessystemet: En strategi, der instrumentelt og bevidst udnytter uddannelsessystemets formelle meritokratiske muligheder og en strategi der gennem fornemmelse for spillet ubevidst retter sin uddannelsesstrategi derhen, hvor det største afkast er.
“Passende” pædagoger i det fleksible skoleskema
Artiklen undersøger skolelederes designs af fleksible skoleskemaer for at se på, hvordan varianter af fleksible skoleskemaer tilbyder forskellige organisatoriske subjektpositioner for pædagogers faglighed i skolen.
“Altså jeg er ikke bange for at blive set, men…” – Studerendes fortællinger om skam og udskamning i uddannelse
Med udgangspunkt i fortællinger omhandlende vanskelige studiesituationer, og skabt i samarbejde med pædagogstuderende fra to professionshøjskoler, undersøger denne artikel studerendes måder at håndtere vanskelige oplevelser med udskamning i deres uddannelsesliv – og hvad udskamningen betyder for deres studiedeltagelse. Ved hjælp af forskellige teoretiseringer om og perspektiver på skam som en på en gang subjektiv, social og kulturelt forankret […]
Skammens (u)balancer – Om skammens brug og virkninger mellem sociale kompetencer og social mistrivsel
I denne artikel afsøger jeg skammens rolle i skolens pædagogik omkring sociale kompetencer, hvor jeg har til hensigt at belyse balancen mellem skammens positive og integrerende sociale funktion og dens utilsigtede virkninger af mistrivsel og social afsondring. Artiklens baggrund er et forskningsprojekt, hvor jeg undersøgte skoleelevers socialt orienterede mistrivsel – mistrivslen under andres blik og potentielt […]
Folkeskolens følelsesmæssige sortbørs
Denne artikel handler om tilblivelsen af skam hos lærere i folkeskolen. Med afsæt i to empiriske eksempler fra undervisningen i håndværk og design på folkeskolens 4. klassetrin, samt et opfølgende lærerinterview, undersøger artiklen skammens distribution til lærere. Med afsæt i et institutionelt praksisblik aktualiserer artiklen den affektteoretiske forståelse, at skyld og skam ikke tilhører den enkelte, men stilles til […]
Førsteklasses følelser
Elevers følelser i grundskolen er genstand for pædagogisk opmærksomhed i diskussioner om elevers trivsel, robusthed og sociale kompetencer. Den ideelle elev formår at balancere sit følelsesliv i relation til sine klassekammerater og bliver hjulpet på vej af Pyt-knapper og klasseregler. Men reglerne bliver ikke altid overholdt, og Pyt-knappen er ikke nødvendigvis det første valg, når klasserummets hverdag spidser […]