Dansk pædagogisk forskning – en ubetinget succes?
Dansk forskning i pædagogik er en succes: flere institutioner, organisationer, midler og publikationer. Men hvilke udfordringer indebærer succesen – for praksis og for grundlæggende kundskabskriterier? Er der måske (stadig) noget der savnes?
Kirkebæk genlæst – om udgrænsningen af de uduelige
Et temanummer i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, som sætter fokus på varierende funktionsevner, handicap og diagnoser må selvfølgelig involvere Birgit Kirkebæk, for ingen har som hende sat spor inden for den pædagogiske handicapforskning i Danmark.
Disfamilien – en familiefiguration på andres betingelser
Gennem dis/ability-forskningens møde med figurationssociologien etableres et nyt teoretisk afsæt for at forstå familier med handicap, som henholdsvis dis/familier og disfamilier. Forskellen på de to begreber henviser til, hvilke bevægelsesmuligheder ”familien” har for at etablere et familieliv, der er mindre domineret af skam og kompensation.
Forældres anerkendelseskampe – tumultariske forhandlinger om ressourcer til børn med særlige behov
I artiklen belyser vi, hvordan forældre oplever forhandlinger om ressourcer med professionelle og institutioner, når deres barn har en psykiatrisk diagnose og/eller psykosociale vanskeligheder, og har behov for støtte for at trives.
Liv på andre betingelser – poesi og aktivisme: Facebook/ Instagram opslag
Dig, skal vi vist have udredt for ADD, sagde psykiateren med et skævt smil. Jeg synes ikke, der var noget at smile af. Mit liv hang i laser, jeg var stresset, overbelastet, frustreret, gal, træt, ked af det. Jeg havde svært ved at se det muntre. Hvad er ADD? spurgte jeg lidt reserveret. Den stille udgave […]
Liv på andre betingelser – poesi og aktivisme: Kasper
jeg er 25 år kommer fra Stenlille bor stadigvæk hjemme ved at prøve at finde noget på nogle punkter ikke udviklet mig helt nok kunne tage ansvar for sig selv der er jo en masse ting huske medicinen huslige pligter det kan jeg selvfølgelig godt en slags støtteperson som kunne støtte mig lidt jeg tænker faktisk jeg flytter for mig selv i et […]
Liv på andre betingelser – poesi og aktivisme: Anna
jeg er 20 år gammel bor i Ballerup har part på en hest går i skole på en STU taget træningsvejen pumper jern har halvandet år tilbage keder mig af helvedes til jeg mangler min 10.klasses eksamen de mener ikke jeg behøver det skolefag er lige blevet taget fra mig lige nu snakker vi om højskole komme ud blandt andre […]
Unge med epilepsi – navigationer i et kropskapabelt landskab
Med afsæt i et kvalitativt forskningsprojekt analyserer vi, hvordan unge med epilepsi og deres betydningsfulde andre navigerer i livet med epilepsi.
”Jeg var en alien, der ledte efter mit rumskib” En kvalitativ, motivationsteoretisk undersøgelse af unge voksne med cerebral pareses identitetsarbejde
I denne artikel undersøger vi unge voksne med cerebral parese (CP) og deres møde med barrierer der skal overvindes, for at opbygge handlingskraft og en sammenhængende og bekræftet identitet.
Krops- og funktionsinkluderende normkritik – Potentialer i det pædagogiske arbejde
Artiklen introducerer til et normkritisk perspektivskifte med fysisk handikap som omdrejningspunkt og til de dertilhørende potentialer i form af nye kritiske perspektiver, diskussioner og værktøjer.
I.K. 75 – grænsen mellem åndsvaghed og normalitet – Begrænsning snarere end behandling
Artiklen er tidligere publiceret i Social Kritik, Årgang 9, 50 (1997).
Mangfoldighed og (u)lighed i almene dagtilbud – Kategorisering og pædagogik i relation til børn med autisme
Vi udfolder hvordan dilemmaer omkring mangfoldighed og stigma i daginstitutioner kommer i spil i hverdagens samspil mellem børn og voksne i relation til børn med autisme.
Ytringsfrihed gælder også for børn
Dette essay tager udgangspunkt i det dilemma, jeg som dokumentarfilmsinstruktør står i, når jeg filmer unge. Hvordan sikrer jeg ytringsfrihed og omsorg på samme tid?
Ulige adgang til inddragelse i daginstitutionens hverdag
Denne artikel undersøger hvordan forståelser af inddragelse og demokrati i samspil med daginstitutionens hverdagsliv er tæt forbundet med bestræbelser på at give børn valgmuligheder og lytte til deres ytringer, og hvordan disse forståelser giver forskellige muligheder for inddragelse og demokratiske erfaringer for forskellige børn.
Skole-hjem-samtaler som fremmedgørelseszoner og resonansrum
Artiklen belyser hvordan unge i udsatte positioner oplever skole-hjem-samtalerne i folkeskolens udskolingsklasser og udforsker hvilke muligheder, der er for inddragelse af de unges perspektiver, når faglige vurderinger og optimeringslogikker er i forgrunden for samtalen.
Lyt til det, børn ikke siger
to digte skrevet med afsæt i egne erfaringer som tidligere anbragt. Digtene giver stemme til et barns perspektiv på omsorgssvigt og illustrerer den smerte, der kan følge af, at et barn ikke føler sig hørt.
Barnets ret til at blive hørt i egen sag – hvorfor er det svært, og hvordan bliver vi bedre?
Barnets ret til inddragelse i egen sag overholdes ikke – dette essay diskuterer, hvorfor det er et problem, og hvordan vi bliver bedre til at inddrage barnets perspektiv?
Børn og unges inddragelse i faglige logikker og systemer under anbringelse
Dette essay diskuterer, hvad der sker, når fagpersoner overtager omsorgsopgaven for anbragte børn. Det kan både skabe og fjerne udviklingsmuligheder. Der argumenteres for, at idealiseringen af metodefagligheden reducerer byggeklodserne til børnelivet.
“Men du er et barn, kære ven” – når anbragtes ønsker udgrænses som virkelighedsfjerne
Artiklen viser, hvordan anbragte børn og unge positioneres som både ”anbragte” og ”børn”. Som følge af denne positionering problematiseres deres ønsker og forventninger som fantasifulde og virkelighedsfjerne af pædagoger og andre omkring dem. Dermed er der risiko for ar børnene og de unges perspektiver udgrænses som irrelevante.
Når børnesynet halter
Dette essay diskuterer, hvordan et anderledes børnesyn kan optræde, når det drejer sig om børn med handicap.
Børnesyn og inddragelse
Denne artikel diskuterer børns deltagelsesmuligheder som indlejret i komplekse materielle og diskursive strukturer og konfliktuelle magtrelationer. Derfor findes der ingen enkel metode til, hvordan professionelle kan inddrage børn og unge. Professionelle må undersøge, hvordan de kan samarbejde med børn og unge om at udforske deres livsbetingelser.”
Handleplansmål – i et børne-/ungeperspektiv
Denne artikel handler om, hvordan børn og unge oplever at få opstillet handleplansmål, og hvilke virkninger og konsekvenser dette kan have for dem
Hvor er socialpædagogikken på vej hen? Et bidrag til socialpædagogikkens politiske økonomi
Med afsæt i tysk tradition argumenterer denne artikel for, at socialpædagogikkens underordning under det politiske giver anledning til en professionel pessimisme og til at bevare modet.
Pædagogisk arbejde – kampen mellem fintfølenhed, relationsviden og ekspertviden under markedsstyrede rammebetingelser
Hvordan navigerer pædagoger på det social- og specialpædagogiske område mellem forskellige, stridende vidensformer? Artiklen viser, hvordan markedsorienteringen presser det socialpædagogiske arbejde og underordner pædagogernes faglighed.